‘Arrogant’ sagde overlæge, da chef for Sundhedsplatformen fremlagde resultater

22. marts 2018 kl. 05:1118
‘Arrogant’ sagde overlæge, da chef for Sundhedsplatformen fremlagde resultater
Illustration: Version2.
Dårlig stemning på Dansk IT’s konference om offentlig it, frembragt af overlæge fra region, der ikke er berørt af Epic-system.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er medarbejderne, og ikke it-systemet, der er problemet med det Epic-baserede sundhedssystem, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har indført.

Sådan lød budskabet fra Mikael Bay Skilbreid, som er programchef på Sundhedsplatformen, da han fremlagde resultaterne for gennemførelsen af det omfattende projekt. Det skete overfor publikum i en pænt fyldt ‘lille sal’ i Musikhuset i Aarhus i sidste uge, som en del af Dansk IT’s konference om offentlig it.

»Det er mange gange blevet kaldt et ‘big bang’, men det var det jo ikke - det var jo delt op i fem bølger,« siger Mikael Bay Skilbreid.

Hans overordnede budskab er, at implementeringen af platformen er gået fint. Det opsummerer han i fem punkter på et slide, som kan ses på fotoet øverst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det var en stor udfordring med så mange ansatte på én gang. Der har været utilfredshed med it-systemet, og det er svært. Det var før, vi gik live. Vi kom fra et sted, hvor tingene ikke helt var, som man skulle ønske sig.«

Forventningerne fulgte Gartners hype-kurve, hvor store forhåbninger skuffes og følges af fortvivlelse, for så at ende med realistiske forventninger.

»Der er fejl i platformen, der er nye arbejdsgange og det er besværligt at bruge, og så ryger man ned i ‘fortvivlelsens dal’.«

Den nedtur indfandt sig ved hver af de fem ‘go-lives,’ eller søsætninger, på trods af betydelige forbedringer fra den foregående ‘go-live.’

Artiklen fortsætter efter annoncen

De største udfordringer er på nuværende tidspunkt medicineringsområdet, samt arbejdsgange i forhold til kode og afregning:

»Det ville vi nok have haft mere fokus på, hvis vi havde vist, hvor lang tid det tog at få rettet op på. Der er fejl i systemet. Det er ikke fuldstændig uden børnesygdomme.«

Svært for læger at vænne sig til nye arbejdsgange

Men et centralt problem er personale, der har det svært med nye arbejdsgange.

Han nævner en sjov fortælling, som Region H’s koncerndirektør, Svend Hartling, oplevede ved en middag i USA. Da koncerndirektøren nævner for sin bordherre, som er en amerikansk overlæge, at regionen har købt Epic-systemet, siger lægen: 'Det var dog frygteligt - ikke det system, det er rædselsfuldt'.

»Der er tre grunde til det: De har taget hans sekretær, han skal selv registrere, og hans chefer kan se, hvad han laver.«

Historien udløser en smule latter i salen.

Mikael Bay Skilbreid kalder det ‘et objektivt tab af et privilegium,’ når lægerne selv skal skrive i systemet.

»Der er ikke så mange af os, der er vant til at have en sekretær til at renskrive det, vi går og siger i løbet af en dag. Men jeg tror, der er mange af os, der godt kunne tænke os det. Det overså vi - det er en erkendelse. Det tab af privilegium gik vi faktisk ikke så tæt ind i. Det er måske heller ikke det allernemmeste system. Men hvilket system er let at kende, når det er stort og komplekst?« spørger han retorisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pressen har heller ikke været rar overfor platformen. Mikael Bay Skilbreid beretter, at en journalist har fortalt ham, at hvis man skriver en positiv historie om platformen, skal man spørge en redaktør om lov, men hvis man skal skrive en negativ, så får man den bare udgivet. (Det er ikke en påstand, der i almindelighed kan genkendes af Version2.)

»Ualmindeligt arrogant«

Mikael Bay Skilbreids indlæg foranlediger denne kommentar fra en blandt publikum i den efterfølgende spørgetid:

»Diskussionen om, hvordan man som travl læge og personale i det hele taget i et presset system arbejder mest effektivt, bliver på denne måde nedgjort til et spørgsmål om latterlig modstand mod tab af 'luksus'-privilegier,« mener Olav Bjørn Petersen, som er overlæge på AU.

»Alt det, du her siger om modstand mod forandringer, det ved vi alle godt. Det, jeg så hører, er, at det fratager læger privilegier - det er det, der er nøglen - det synes jeg er ualmindeligt arrogant, for nu at sige det pænt.«

Kommentaren kommer fra Olav Bjørn Petersen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland, der ikke benytter Epic-platformen.

Han uddyber efterfølgende således overfor Version2:

»Problemet for kirurgerne er ikke 'tab af privilegier,' men at de får mindre tid til kerneopgaven. Jeg er helt med på, at ethvert skift af arbejdsgange og ændringer af ens arbejdssituation altid vil møde mere eller mindre modstand. Min faggruppe kan måske også være dybt konservativ. Men f.eks. kirurgi er jo et konservativt fag: Man skal kun tage nye behandlinger i brug, hvis man ved, de er bedre end de gamle.«

Olav Bjørn Petersen nævner også, at bare fordi en læge er en dygtig kirurg, er hun eller han ikke nødvendigvis skriftligt stærk.

På den måde kan man ikke sammenligne en lægesekretær med en privatsekretær i erhvervslivet.

»Det handler i min og mange kollegers optik om, hvordan vi får mest sundhed for pengene – hvordan vi optimerer arbejdsgange. Og rigtigt mange sekretærer har udført et superkompetent arbejde, der er meget mere end blot at agere diktafon – hvilket i øvrigt er en uforskammet nedgørelse af en moderne lægesekretærs kompetencer – og herudover kunnet journalisere det, kirurgen lavede, meget mere effektivt end kirurgen selv.«

Han fortsætter:

»Det synes jeg er en helt vildt arrogant fremstilling af problemets kerne. Hele diskussionen om, hvordan man som travl læge og personale i det hele taget i et presset system arbejder mest effektivt, bliver på denne måde nedgjort til et spørgsmål om latterlig modstand mod tab af 'luksus'-privilegier.«

Katastrofal mangel på kliniske data fra Sundhedsplatform

Olav Bjørn Petersen arbejder som nævnt ikke selv med Epics platform, men lægger øre til kollegernes oplevelser i hovedstaden og på Sjælland:

»Det, jeg hører fra mange, er, at de er optaget af at arbejde effektivt, men Sundhedsplatformen er bare ikke noget godt værktøj - tværtimod. Så kan det være, det opfylder andre krav, om data i realtid osv. Jeg er formand for mit fagområdes kliniske databaser, og vi har – som andre kliniske kvalitetsdatabaser - oplevet store problemer, fordi vi ikke får indrapporteret alle kvalitetsdata fra Sundhedsplatformen - noget, som er helt centralt i den måde, vi tænker sundhedsstatistik i Danmark på. Det er en katastrofe,« mener Olav Bjørn Petersen.

»Datalogi-professor Jørgen Bansler skrev i sommer en kronik, hvor han og andre opfordrede programledelsen i Sundhedsplatformen til at tage 'vattet ud af ørerne'. Jeg kan efter dagens oplevelse være bekymret for, om der i virkeligheden er tale om en mere centralt betinget høreskade, hvilket ville være en katastrofe, for patienter, personale og skatteydere.«

18 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
26. marts 2018 kl. 13:22

Det "ulmer" stadigvæk, og denne status om sundhedsplatformen er efter min mening blot pakke problemerne ind i vat.

I "Hjernekassen" i DR P1 i dag fik sundhedsplatformen "et skud for boven" af en overlæge på Rigshospitalet.

Han påpegede specielt, at han brugte meget til på indtastning, og klagede over, og brokkede sig over, at lægesekretærerne var fyret.

Kan nogen forklare mig hvordan man sparer ved at flytte arbejde fra HK - overenskomst til lægeoverenskomst.

17
25. marts 2018 kl. 18:57

@Jesper Frimann Jeg er slet ikke uenig i det du siger. Jeg er blot glad for at processen der var til at starte med var grundig og muligvis gjorde at MidtEPJ overlevede og stadig i dag lever.

16
23. marts 2018 kl. 22:33

Hvad skal vi med pilottests og forsøgsimplementering, når vi i stedet for kan nøjes med djøffernes regneark? Alt i vores samfund styres efter dette regneark, og hvis virkligeheden ude i samfundet ikke kan presses ned i regnearket, så må der være noget galt med virkeligheden.

15
23. marts 2018 kl. 22:17

... at det rent frustrations- og ressourcemæssigt havde det været bedre med en længere "pilot" og ...

En detalje (!) ved SP-udviklingen, som dette citat mindede mig om er, at der VAR jo ikke nogen pilot. Man kunne have lavet forsøgsimplementering i Næstved eller på Bornholm eller et andet sted, hvor evt uønskede virkninger kunne være indkapslet og kompenseret. Not so! I sikker overbevisning om, at Egons plan var genial, lavede man Danmarkshistoriens største it-pilot: RegH og RegSj på næsten én gang. Enestående!

Det andet ben?

Nåh ja, der var jo det der med test. Det anbefales godt nok af de fleste i forbindelse med implementering af it, men det var heldigvis ikke nødvendigt med dækkende test af Sundhedsplatformen. Måske fordi Epic er sådan et velgennemarbejdet system. Og slutbrugerne lavede jo da også en god og meget kreativ aftestning... Også enestående.

14
23. marts 2018 kl. 21:59

Sundhedsplatformens både tidligere og nuværende ledelse har i denne simple illustration samlet en komprimeret og meget retvisende beskrivelse af Sundhedsplatformens udvikling.

Illustrationen symboliserer tre væsentlige håndtag i enhver proces: ressourcerne, tiden og leverancerne. Pointen er, at de er indbyrdes afhængige på en let forståelig måde - at dreje på ét af håndtagene skal balanceres af de andre. Færre resourcer over samme tid giver færre leverancer. Illustrationen og de underliggende overvejelser er traditionel.

Der er et fjerde håndtag. Det hedder 'kvalitet'.

Hvis man - som i illustrationen - vælger at se bort fra dette fjerde håndtag, så bliver opgaven med at få processen til at køre, pludselig så meget lettere. Så kan man uden at sprænge budgettet nævneværdigt opnå spektakulære leverancer. Til tiden!

Det er så imponerende. Eller noget.

13
23. marts 2018 kl. 15:37

Ganske som i det hedengangne DDR, hvor politikerne som bekendt yndede at sige, at systemet var fremragende, problemet var befolkningen, er denne it-programchef åbenbart ude af stand til at forstå, at hans opgave er at TJENE kirurgerne, ikke at herske over dem. Hvis han magter det, gør han et godt stykke arbejde, og hvis han ikke magter det, er det ham, ikke kirurgerne, der har et problem.

Hans bemærkning om sekretærernes fjernelse er en uforskammethed. Han skal ikke polemisere overfor kirurgerne, han skal lytte.

12
23. marts 2018 kl. 12:02

@Peter I Hansen

Nu var det lige det dokument jeg kunne finde :) Jeg har set et andet dokument, der beskriver 'prototyping' fremgangsmåden på de første implementerings steder, hvor man langsomt tager en afdeling af gangen. Men det kunne jeg ikke lige finde, på trods af at jeg har linket til det i en anden tråd her på v2 for noget tid siden. Så ja vi er meget enige.

Men det betyder så ikke at der ikke var problemer med udvikling af systemet set fra Klinisk og regions ledelsens synspunkt :) Bare se her:https://dagensmedicin.dk/midtjylland-giver-epj-system-et-halvt-ar/

Og efterfølgende har der da været nedbrud m.m. Så ingen er perfekt.

// Jesper

11
22. marts 2018 kl. 20:16

Man burde måske også have taget lidt ved lære af den udrulning der blev foretaget i region midtjylland af deres EPJ platform. <a href="https://www.rm.dk/api/NewESDHBlock/DownloadFile?agendaPath=%5C%5CRMAPPS…;

Nu er det jo ikke kun udrulningsstrategien fra 2010 som gjorde al arbejdet. Det dokument du linker til var blot den sidste brik i at få vores EPJ rullet helt ud. Det lykkedes ganske glimrende - det ene hospital efter det andet.

Men før den udrulningsstrategi overhovedet kunne komme på tale var det nødvendigt at have gjort forarbejdet. Hvis man kigger tilbage i dokumenterne fra EPJ-Observatoriet (deres årlige statusrapporter) op gennem 00'erne så vil man se at Aarhus Amt brugte længere end alle de andre EPJ-programmer til at tænke sig om. Der var ialt 12 EPJ-programmer der pr dekret fra Sundhedsstyrelsen blev sat igang - det 13. var EPJ-Observatoriet der skulle fungere monitorerings-enhed med huse på Aalborg Universitet.

Aarhus var det sted man tænkte mest før man tog det første spadestik. Da man så endelig tog spadestikket havde man hele samarbejdsmodellen, software-modellen mv på plads. Hele strukturen omkring inddragelse af klinisk personel mv lå og var klar til at blive taget ibrug. Og den pointe - der tog ca 4 år at udvikle førend man kastede sig over kode-delen - var, hvis du spørger mig, helt essentiel for den succes MidtEPJ (som det senere kom til at hedde da Deloite-rapporten anbefalede en skalering fra AarhusEPJ til MidtEPJ (dit dokumentlink)).

Jeg skrev speciale om AarhusEPJ udfra et teknofilosofisk perspektiv. Det er ca 8 år siden og ovenstående kan muligvis være forkert pga hukommelsen :)

10
22. marts 2018 kl. 15:11

Helt enig i at der er meget som man nok skulle have set før SP (og som man var blevet advaret om fra leverandøren og alle der vidste bare en lile smule om Sundhedsit).</p>
<p>....</p>
<p>Men jeg tror virkelig at de involverede parter troede (tror?) på det og de luftige slides som blev præsenteret.

Jo, men du skal også se det i lyset af at mange faggrupper i 'det offentlige' er rimelig 'whipped', som et familiemedlem udtrykte det: 'Det er da altid noget at man får uddannelse, det plejer vi da ikke at få'. Man kan sige, at 'administrationen' har (med politikernes hjælp) sejret sig ihjel i sådan en grad, at man ikke længere har megen respekt for 'forretningen'. Og det har bare konsekvenser, bare ikke for toppen af embedsværket.

Ift. Big Bang - tror jeg at det rent frustrations- og ressourcemæssigt havde det været bedre med en længere "pilot" og så et større "brag", i stedet for 5 lige store brag (og samme problemer stort set hver gang).

Igen så tror jeg ikke man har forstået den faglige virkelighed/paradigme der har været i region hovedstaden og region Sjælland, i administrationen. For at man skal have ET fælles integreret system der giver mening, kræver det at processer og metoder er ens for enheder med samme funktion. Med det mener jeg at f.eks. indlæggelses procedurer skal være ens fra hospital til hospital. Noget som jeg var ret forundret over at høre f.eks. ikke var tilfældet da man sammenlagde Gentofte og Herlev. Hvis de ikke er det, så ville jeg anbefale at man først sikrede sig at de var det (target architecture) og så satte IT på det efterfølgende. Det man hører nu er, at der bliver lavet smårettelser ned på afdelingsniveau, og det er ikke nødvendigvis en god ide, med mindre det er ting der relaterer sig til det der er unikt for en afdeling. Man burde måske også have taget lidt ved lære af den udrulning der blev foretaget i region midtjylland af deres EPJ platform.https://www.rm.dk/api/NewESDHBlock/DownloadFile?agendaPath=%5C%5CRMAPPS0221.onerm.dk%5Ccms01-ext%5CESDH%20Data%5CRM_Internet%5CDagsordener%5CForretningsudvalget%202013%5C08-06-2010%5CAaben_tillaegsdagsorden&appendixId=12974

// Jesper

9
22. marts 2018 kl. 15:06

er bare blevet moderniseret lidt.

Nu skal man gøre det, man er dårligst til, så bliver man nok bedre.

Og hvis ikke ?

Tjah, så er det bare ærgerligt, og hva' så ?

Systemet har været dyrt, og derfor er det godt. Basta !

8
22. marts 2018 kl. 14:40

Da jeg ikke har set kontrakten så kan det ikke benægtes at dette punkt er opfyldt

De andre skal man nok være chef og meget langt fra gulvet for at kunne se opfyldt

7
22. marts 2018 kl. 13:15

@Jesper Frimann

Helt enig i at der er meget som man nok skulle have set før SP (og som man var blevet advaret om fra leverandøren og alle der vidste bare en lile smule om Sundhedsit).

Jeg tror at alle er enige om i bagklogskabens klare lys at kommunikationsstrategien (både opad og nedad og udad) skulle have været meget anderledes, og man kom til at love at for mange "Jesus"-features. F.eks. udtalelser såsom "Registreringen foregår automatisk" og "30 systemer til et" og "Gevinstrealiseringsplan frigør tid til patienten" - er nok noget man især fortryder nu. Men jeg tror virkelig at de involverede parter troede (tror?) på det og de luftige slides som blev præsenteret.

Jeg er helt enig med dig i at SP ikke har de ressourcer til at indfri de løfter som man har "lovet" til både patienter, klinikere og politikerne i de kommende år. Men det er en kendt sag at politik er fyldt med elefanter som spises et lille stykke af gangen (især merudgifter)...

Ift. Big Bang - tror jeg at det rent frustrations- og ressourcemæssigt havde det været bedre med en længere "pilot" og så et større "brag", i stedet for 5 lige store brag (og samme problemer stort set hver gang).

I stedet endte vi med en model hvor SP-organisationen har jo dybest set været "ukampdygtig" under hele udrulningsforløbet (knapt 2 år) set fra et brugerperspektiv (minimale fejlrettelser, lange svartider m.v.).

6
22. marts 2018 kl. 13:09

Nu er sådan noget som modstand mod ændring og læring sådan noget man bliver undervist i at anerkende, bruge til noget positivt og overkomme.

Det minder mig faktisk om det første projekt jeg skulle skrive i for mange år siden på datamatiker studiet.

Her var det et tænkt eksempel vi skulle løse, hvor nogle af medarbejderne i firmaet var imod et nyt bookingsystem

En af mine holdkammeraters holdning var hen i retning af "vind eller forsvind".

... måske ikke den bedste løsning, når faget er organisationsteori... :-)

5
22. marts 2018 kl. 12:36

@Søren Neermark

Jo jo.. al begyndelse er svær. Men rigtig rigtig mange af de problemer, man har med projekt sundhedsplatformen er jo ting, som man burde have forudset. Og en del af dem var man advaret om på forhånd bla. fra leverandøren. Og rigtig mange af dem har ikke så meget med selve produktet at gøre, men har mere karakter af manglende forståelse for 'forretningen' og at man ikke har været rustet til at køre et projekt af denne kompleksitet og omfang.

Det mange af os jo så da man startede var.. hvis vi skal bruge et billede fra din verden, en person iført gule gummihandsker, med en lokums svupper i den ene hånd og en skalpel i den anden som sagde nu skal jeg fanden edeme nok klare den operation.

Altså bare den her udtalelse siger jo alt:

Det er mange gange blevet kaldt et ‘big bang’, men det var det jo ikke - det var jo delt op i fem bølger

// Jesper

4
22. marts 2018 kl. 11:52

Nu præsenterer Version2 desværre ikke hele oplægget (som ellers kunne være interessant at se) og det kan derfor være lidt svært at sige hvad det er for en kontekst disse bemærkninger er faldet i. Jeg går dog ud fra at det slet ikke var meningen af brugerne af SP skulle høre disse udtalelser, som jo er givet til et IT-forum, hvor hovedparten må forventes ikke at have erfaring med Sundhedsplatformen (eller sundhedsvæsenet), og udtalelserne derfor let kan opfattes som lidt malplacerede og jeg kan sagtens forstå hvorfor udtalelsen falder Olav Bjørn Petersen (der en dygtig og dedikeret læge) fra brystet...

Hvis Mærsk gik ud og sagde at de havde udviklet et nyt system (til tiden og til prisen) til at holde styr på deres containere og give hurtigere losning, men at man samtidig havde sendt færre containere på grund af selvsamme system, og man bagefter gik ud og sagde at kaptajnerne brugte systemet forkert og de blot var sure over at de selv skulle betjene containerkranen og havde mistet "privilegium", tror jeg de fleste ville trække på smilebåndet!

Hovedproblemet med Sundhedsplatformen er ikke fraværet af diktering og enhver ide om at lægerne er sure over at de ikke længere kan diktere er helt forfejlet, faktisk er mange læger glade for muligheden for at skrive selv (der hvor det giver mening!).

I praksis er det få steder hvor lægerne ønsker at bruge diktering, og det er som oftest der hvor de vurderer at der vil være en tidsmæssig besparelse ved at gøre det (f.eks. lægeerklæringer til kommunen eller længere udredninger/opstart/opsummeringer af behandlingsforløb) - hermed skinner det helt klart igennem at man ikke har haft den nødvendige indsigt hvorledes arbejdsgangene foregår på et hospital og besidder en smule arrogant holdning til at læger blot er sådan nogen der går op i 'et objektivt tab af et privilegium'. Denne dybe mistillid til brugerne af systemet er ikke specielt fordrende for det videre samarbejde mod at nå de gevinster som denne massive IT-investering gerne skulle give.

Grundproblemet er at personalet i visse funktioner ikke kan nå at se det samme antal patienter som de kunne før SP, og de derfor oplever at systemet hindrer dem i at udføre deres arbejde, da fraværet af behandling ses som dårligere for patienterne. Dokumentationen og GUI'en er simpelthen meget tungere i SP end før SP.

De steder hvor man forsøgsvis har afprøvet diktering, der hvor det giver mening, i kombination med SP ses tocifrede produktivitetsstigninger. Generelt er produktivitetsstigninger med brug af diktering størst de steder hvor man har komplekse arbejdsgange og meget koordinering på tværs af faggrupper, og hvor man i lang årrække at optimeret på flowet af patienter (f.eks. ambulatorier med meget højt antal patienter per læge (kirurgi)). Problemet er primært på det ambulante område, om end kvaliteten af stuegange på visse afdelinger må siges at være udfordret efter SP, men her er der visse andre gevinster som til dels kan opveje dette. Hvorfor man så hårdt står fast på dette krav om nul diktering, når empirien tyder på noget andet kan jeg ikke helt gennemskue, men det tyder på manglende indsigt i den daglige drift på hospitalerne.

Hvis det så var sådan at vi rent faktisk havde set at de arbejdsopgaver som sekretærerne varetog før SP faldt helt bort kunne man måske leve med et produktivitetsfald (mod en lavere samlet omkostning). Sådan er det desværre ikke med fraværet af diktering, sekretærerne bruger i stedet nu uforholdsmæssigt meget tid på at rette op på de fejl som lægerne (og sygeplejerskerne!) begår i deres workflow I SP. Dette er f.eks. dokumentation på forkerte patientforløb, manglende diagnoser, manglende epikriser, forkert cancerkodning, forkerte bookninger/manglende bookninger osv osv), da lægerne/spl nu en gang ikke er sat i verden for at dokumentere (tror kun de har i alt 10 timer om dette i løbet af deres studie).

Brugerinterfacet er svært, svært ulogisk og man oplever ofte at der er mange "veje" til målet men kun en er den rette arbejdsgang (som ikke giver fejl) og man oplever tit at sidde "fast" hvilket mindsker produktiviteten betydeligt.

Læger er desuden en meget større mangelvare i sundhedsvæsenet end lægesekretærer og visse funktioner er der bare ikke flere læger end dem der er ansat i afdelingen (f.eks. højt specialiseret behandling) og derfor giver det ikke mening at lægerne skal bruge unødig tid til dokumentation. Her kunne både allergibehandling, lungesygdomme, nyresygdomme, hovedpine og mave/tarm kirurgi, nævnes som nogen af de områder hvor der allerede er lægemangel - selv i Region H som nok har nemmest ved at rekruttere disse. I Region Sj. er det langt værre.

Kvaliteten af det journalmateriale som er tilgængeligt (også for patienterne) i Sundhedsplatformen er desuden faldet ganske betydeligt. Diagnosekodningen halter betydeligt hvilket giver problemer for forskningen, og korrekt kodning af cancerkoder, udredningsret og behandlingsgaranti til LPR lader meget tilbage at ønske - med det resultat at antallet af løbende LPR-registreringsfejl er eksploderet og overblikket over de centrale nationale styringsindikatorer og overholdelse af patientrettigheder halter/har haltet betydeligt.

Før vi gik på SP blev vi lovet at SP ville give meget bedre behandling - i den nu skrottede businesscase blev det samtidig fremhævet at man ville se at patienternes liggetider ville falde fordi alt var meget bedre i SP og unødige besøg kunne skæres væk. Indtil videre er vi dog ikke blevet præsenteret for nogen af disse effekter fra SP's side men vi må da håbe at de på et tidspunkt kommer. Jeg kan dog indtil videre ikke se at antallet af diagnostiske ydelser og prøver ser ud til at falde (tværtimod giver kliksystemt flere prøver per patient og det fald som vi har set for visse prøver skyldes alene den lavere produktions effekt) og indkaldelserne af patienterne ved især komplekse patientforløb lader meget tilbage at ønske hvilket betyder flere besøg for den enkelte patient end tidligere.

Faktisk er fraværet af data slående når man tænker på at det skulle være en "tidstro datadrevet journal" vi gik over til. Vi er stadig der hvor selv helt basale styringsredskaber mangler såsom: hvor mange patienter er set ambulant i afdelingen den seneste måned, og hvad fejlede de? Eller hvad er den afsnitsvendte liggetid og belægning for den seneste måned? Eller hvor mange patienter har været isoleret på grund af infektion den seneste måned? Hvor mange døde?

Meget af dette er på vej, men set i forhold til at udråbe implementeringen som en succes og at alle driftsmål skulle være opfyldt efter 5 år jf. driftsmålsplanen (der er nu gået 2 år) må man sige at er urealistisk (se side 27 for dette mål):

https://peakwebsite.blob.core.windows.net/peakproduction/Gevinstrealisering,%20erfaringer%20fra%20Sundhedsplatformen.pdf

Man er i stedet nået til et punkt hvor det som beskriver projektets "succes" på IT-konferencer med følgende budskab: At det blev leveret til tiden, og man ikke brugte flere penge end der var afsat til projektet og det er brugerne der er problemet. I denne beregning glemmer man dog lige det produktionstab som er og har været i forbindelse med implementeringen og det faktum at Region H alene nu har postet betydelige ressourcer både i yderligere udvikling af medicinmodulet (10 mio) og har været nødsaget til at genansætte dele af de fyrede lægesekretærer og ansætte mere personale for at afhjælpe patientpukler (42 mio), men alligevel må realisere et stort aktivitetstab som må tages at regionens økonomiske råderum (400 mio). Hertil kommer endnu ukendte udgifter som regionerne er kontraktligt bundet til i forbindelse med den kommende nye version af Sundhedsplatformen i slutningen af året og det produktionstab som sikkert også vil blive erkendt i Region Sjælland i 2019.

Nu er det ikke sådan at alt er dårligt ved Sundhedsplatformen og der er helt bestemt muligheder i systemet, men udtalelser af den karakter som tilsyneladende er kommet i ovenstående artikel er jo ikke specielt fordrende for det videre samarbejde. Jeg ville meget hellere have set nogen slides dokumenterede at det gik bedre, og nærmere analyse af problemerne, i stedet for blot at skyde på brugerne af IT-systemet og sige at det alene handlede om mistede privilegier.

3
22. marts 2018 kl. 11:26

For alle der arbejder, og det gælder uanset hvilket niveau man arbejder på, er det essentielt, at arbejdet udføres mest hensigtsmæssigt. Når en ledelse lægger hindringer i vejen for dette, giver det nødvendigvis en lavere produktion samt en daglig irritation. Det er derfor ualmindeligt arrogant, når den ansvarlige for indførelse af arbejdsgange, der sænker produktionen, fralægger sig ansvaret. Jeg føler egentligt, at det er en generel problemstilling der har vundet indpas i den offentlige ledelse. Det er i dette tilfælde uhyrligt, at en edb medarbejder får lov til at sænke produktion og kvalitet for højtuddannede læger og sundhedspersonale.

2
22. marts 2018 kl. 11:06

Nu er sådan noget som modstand mod ændring og læring sådan noget man bliver undervist i at anerkende, bruge til noget positivt og overkomme. F.eks. hvis man vil være sygeplejeske med ledelsesansvar. Samme krav gælder så åbenbart ikke for 'programchefer'.

At tro at lægesekretærer på hospitalerne er sekretærer for lægerne, (det siger ordet jo), viser at man ikke har forståelse for den 'forretning', som man beskæftiger sig med. Der er faktisk forskning på området:https://vbn.aau.dk/files/58273258/Samlet_rapport.pdf

Det kan anbefales at læse konklusionen side 72 og frem. F.eks. står der:

Denne undersøgelse peger på, at det kan have direkte konsekvenser for patienterne, hvis lægesekretærens nuværende rolle som formidler af information mellem de forskellige aktører negligeres i en fremtidige udvikling af sygehusenes organisation, og forståelsen af lægesekretærernes arbejde reduceres til en stereotyp opfattelse af skrivearbejdet som kernen i deres job. Der kan være vigtig information, der går tabt. Patienterne kommer til at mærke konsekvenserne af at måtte vente på, at lægerne er til at træffe, at de kan komme videre til næste undersøgelse etc

Tja ja.. det er så hvad der skete i Region Hovedstaden og Sjælland. Igen det virker, som om at den administrative ledelse er mere eller mindre faktaresistent, og at det ingen konsekvens har.

// Jesper