Arnold Busck taber millioner efter it-kaos
Problemer med et nyt it-system har kostet et tocifret millionbeløb for den danske boghandlerkæde Arnold Busck.
Det skriver ITWatch.
Det er implementeringen af det nye it-system, der har givet boghandlerkæden problemer. Systemet har blandt andet skabt bøvl med flere af kædens kasseapparater, og det har ført til, at det til tider har været svært at sælge fra de omfattede kasseapparater.
Derudover har it-systemer givet problemer med bestilling og modtagelse af varer, samt administrative procedurer og lagerhåndtering.
It-problemerne har ført til, at Arnold Busck tabte 14,3 millioner kroner i seneste afsluttede regnskabsår.
Ifølge Helle Busck Fensvig, der er administrerende direktør er der efterhånden ved at være styr på nogle af problemerne. Men der udestår stadig en række vanskeligheder med systemet, forklarer hun til ITWatch.
»Vi har dog stadig nogle problemer med systemet, men de er ikke synlige for kunderne,« siger Helle Busck Fensvig til ITWatch.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.