Apples Tim Cook: Vigtigere at lære programmering end engelsk som andetsprog

Kodning burde være obligatorisk i alle verdens skoler, siger Apple-bossen.

Kodning er det sprog som alle har brug for – og for børn i ikke engelsktalende lande, er det vigtigere end engelsk, siger Apple-CEO Tim Cook i et interview med det franske medie Konbini.

»Hvis jeg var en fransk studerende og hvis jeg var 10 år gammel, tror jeg det ville være vigtigere for mig at lære at kode end at lære engelsk,« forklarer Tim Cook.

»Jeg siger ikke, at man ikke skal lære engelsk i en eller anden form,« understreger Cook, der fremhæver at kodning er et sprog, du kan bruge til at udtrykke dig over for syv milliarder mennesker.

Læs også: Anders And-serie skal lære børn om programmering

»Jeg mener, at kodning skal være obligatorisk i alle offentlige skoler i verden.«

Det er ikke kun et spørgsmål om de relativt velbetalte jobs som programmering åbner op for.

»Det er sproget, som alle har brug for, og det er ikke bare for datalogerne. Det er for os alle. Kreativitet er målet. Kodning er kun for at tillade det. Kreativitet er i forsædet, teknologi er på bagsædet.«

»Det er i blandingen mellem de to, at du kan gøre kraftfulde ting nu,« siger Tim Cook.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
Frithiof Jensen

Hvis alle kan programmere i fremtiden så er det jo näppe meget värd at kunne det - på linie med at "alle kan köre på en cykel", "alle kan sparke til en bold" - det er så bare det problem at kun 0.005%(?) af talentmassen kan leve af at kunne de ting.

Jeg tror personligt den hypotetiske 10 årige franske studerede ville klare sig bedre ved at studere humaniora.

Ditlev Petersen

En fransk studerende kan nok forvente at kunne finde manualer mv. skrevet på fransk. Er man dansker, færing, tjekke, namibier er det nok mere tvivlsomt, om man kan finde manualer og anden dokumentation på sit eget modersmål.

I øvrigt er det at programmere ikke lig med at lære at være kreativ.

Og hvis jeg kun kan dansk, så kan nok så meget kode ikke lade mig kommunikere med en kineser, med mindre vi bruger et fælles sprog. Automatisk oversættelse vil måske løse det problem, men min programkode gør aldrig.

Og så finder jeg det stadig tåbeligt at ville tvinge alle til at lære at programmere. Hvis evner og interesse ikke er der, så er det spild af tid og kilde til frustrationer for alle involverede. Der er mange andre færdigheder, der er mere vigtige opg mere generelt anvendelige.

Jakob Skov

Jeg ser specielt 3 ting ved kodning der giver en bredere samfundsmæssig appel og gør at det i fremtiden vil give universel mening:

  1. Gentagne systemer. Hvis du på et tidspunkt får en opgave der kræver mange gentagelser - Og det forekommer ofte i virkelighedens verden - er forståelse af muligheden for at lade en computer eller robot programmere til at foretage opgaven en ualmindelig værdifuld viden at have for din fremtidige arbejdsgiver (Og da specielt hvis din arbejdsgiver er dig selv!). Hvis du kan styre dem der stjæler dit gamle arbejde er det ikke så stort et problem at robotterne kommer! Det er den slags analytisk viden der gør dig uundværlig for en arbejdsplads og dermed giver dig en fleksibel fordel i fremtiden, hvadend den byder på!
  2. Informationshåndtering. Ofte vil det at et program giver mening være afhængig af input, output og randbetingelser. Det er en forudsætning at du formår at dele en opgave op i programmerbare elementer for at du kan programmere selv simple opgaver. Forsimpling af komplekse systemer til elementer i de 3 dogmer er et utroligt vigtigt værktøj for at kunne lære og videreudvikle.
  3. Begrænsninger. Det at forstå hvis en opgave ikke giver mening at programmere. Generelt gælder det at hvis noget er subjektivt vil det ikke kunne programmeres (neurale netværk kan kun approximere subjektivitet). Jo flere led i kæden af informationer man giver elastik/vilkårlighed/subjektivitet, jo mere håbløst vil det være at digitalisere og jo dyrere vil det generelt være at administrere! Det er en erkendelse enhver med ledelsesansvar vil finde ekstremt værdifuld i længden.

Ovenstående er på ingen måde enestående værktøjer for programmering og ej heller udtømmende, men de er i høj grad forudsætninger Samtidig er disse tilgange til samfundet ikke specielt godt dækket af andre fag i folkeskolen. Derfor er der afgjort en almennyttig værdi i programmering.

Derudover er sammenhængen med matematisk/naturfaglig tænkning generelt en vigtig ingeniørviden. Hvis vi kan inspirere poderne i folkeskolen med programmering er det nok ej heller skadeligt for optaget på disse uddannelser. At sammenligne det med sprog er en pære/æble diskussion, men argumentet er velsagtens at samfundsværdien i programmering er for høj til at ignorere!

Ivo Santos

Engelsk må være det første man lærer, så kan programmering kommer bagefter.

Jeg husker stadig alt det der besvær med makro programmering i office hvor alle de engelske ord var blevet erstattet med danske ord, og jeg syntes at det hele var noget være rod indtil jeg vedte tilbage til den engelske version.
Så for min skyld gerne engelsk først, og så programmering bagefter. I øvrigt finder temmelig mange artikler på engelsk end i forhold til danske artikler.

Mogens Hansen

"Apples Tim Cook: Programmører koster for meget, vi har brug for at uddanne så mange at vi kan presse lønningerne i bund".

"Hvis vi samtidig kan undgå at de får for meget almen dannelse og begynder at gå op i deres rettigheder, vil vi betragte det som et plus, tak".

Junior Ronnie

Hvis man sætter en fra Frankrig og Danmark sammen og de kun kunne deres modersmål ville de da have det svært ved at forstå hvad den anden har lavet da variabel navne og functioner ville stå på henholdsvis Fransk og Dansk??? Så kan man godt argumentere at man kan gennemskue logiken i det men at læse på variabel navn gøre det da nemmere at gennemskue det hele. Derfor mener jeg det er da vigtigt at man kan engelsk når man programmere når andre også skal kunne forstå det hele :)

Ditlev Petersen

Jeg kender sgu da ingen programmeringssprog som IKKE er baseret på engelsk?
Ikke engang maskinsprog.


Plankalkül? Jeg har også hørt om en internationaliseret version af COBOL, kaldet Money, hvor nøgleordene var skiftet ud med tal Og nej, jeg var ikke indlagt den gang.
Maskinsprog er normalt totalt umenneskelige, rene talkoder. CD for call sub og C9 for return. C3 var jump (argh, de sidder der endnu). Det er de symbolske assemblersprog, der er engelskbaserede.

Jan Lunddal Larsen

Så er det jo heldigt, at man i folkeskolen har flere matematiktimer end engelsktimer.

I øvrigt spøjst, at flere her på siden har råbt og skreget om at programmering burde være obligatorisk i folkeskolen, men nu bliver det så foreslået af en fra Apple, så uha nej - det er djævlens værk.

Ditlev Petersen

I øvrigt spøjst, at flere her på siden har råbt og skreget om at programmering burde være obligatorisk i folkeskolen, men nu bliver det så foreslået af en fra Apple, så uha nej - det er djævlens værk.


Det er jo ikke de samme mennesker, der står for to modstridende synspunkter. Personligt ser jeg gerne programmering, men frivilligt og uden at det er på bekostning af de almene fag eller de "praktiske fag" (et skældsord for ting det er nyttigt at kunne).

Per Erik Rønne

Som datalog kan jeg ikke se behovet for obligatorisk programmering i skolen.

Derimod kan jeg godt se behovet for det på en matematikerlinje i gymnasieskolen, men altså ikke allerede i skolens under- og mellemskolealder. Og ja, jeg er tilhænger af at vende tilbage til en eller anden form for grengymnasium, hvor datalogi helt naturligt hører sammen med matematik og naturvidenskab.

Sproglige elever har ikke samme behov, men bør frivilligt kunne melde sig til et sådant hold.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017