Apples Spectre-patch til Safari kan reducere Javascript-performance med flere procent

Illustration: Apple
En patch til Safari på iOS og MacOS kommer inden for de næste par dage, efter at analyser har vist, at CPU-sårbarheden Spectre kan udnyttes gennem Javascript i web-browsere.

Apple meddelte i går, at de udsender en opdatering af Safari-browseren på iPhone, iPad og Mac inden for de næste par dage. Opdateringen skal fjerne muligheden for at udnytte såbarheden Spectre, der berører processorer fra Intel, AMD og ARM.

Læs også: Meltdown og Spectre: Enorme sikkerhedshuller fundet i CPU'er

Opdateringen kommer efter, at Google, sikkerhedsfirmaer og universiteter i forgårs offentliggjorde fundet af to store CPU-sårbarheder. Den første, Meltdown, påvirker kun processorer fra Intel, mens den anden, Spectre, rammer næsten alle processorer fra det seneste årti.

Første runde af Meltdown-patches er allerede blevet rullet ud i de nyeste versioner af MacOS, iOS og tvOS, og Apple har bekræftet, at alle MacOS- og IOS-enheder er påvirket af sårbarhederne.

Læs også: 5, 17 eller 30 procent? Stor usikkerhed om performance-tab efter Meltdown-patch

Spectre er teknisk sværere at udnytte end Meltdown, selv for et program, der er installeret lokalt på computeren, lyder det i Apples gennemgang. Til gengæld kan Spectre potentielt misbruges gennem JavaScript, der kører i en browser.

Den kommende patch til Safari vil ifølge Apple reducere Javascript-performance med under 2,5 procent målt med det såkaldte Jetstream-benchmark, et test-sæt til JavaScript, der er udviklet af Apple selv.

To andre browser-testsæt - Speedometer og ARES-6 - der tester henholdsvis web-applikationers svartid og performance af ECMAScript 6-applikationer - viser ingen nedgang, skriver Apple.

Apple har desuden meddelt, at deres Meltdown-patches ikke har resulteret i et målbart tab af ydeevne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Mølgaard

Når alt kommer til alt, foretrækker jeg stadigvæk Google frem for Apple.

Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at arbejde for Apple, dengang Steve Jobs var i live. Arbejdsmiljøet var ganske enkelt for giftigt - jo større sandsynligheden var for at rende i Steve Jobs.

Der findes en anekdote om ham at han kunne finde på at spørge en om hvad ens jobfunktion er:

Hvis man kunne ikke lige det ned til en 10 sekunders beskrivelse - så var man fyret.

Google derimod har deres ordning med at man kan bruge 15% af ens tid på at eksperimentere med egne projekter. Hvilket er også grunden til man læser om meget af den innovation, der kommer fra Google / Alphabet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize