Apples Siri er begyndt at forstå dansk

Apples taleassistent til telefon og tablet er begyndt at forstå dansk

Apples nye iOS 8.3 har dansk Siri med sig. Den danske version, der endnu fungerer knap så godt som den engelsksprogede udgave, forstår ganske udmærket en række spørgsmål stillet af redaktionens iPhonebruger.

Spørgsmålet "hvad kan du hjælpe mig med?" afføder en liste af de tjenester, Siri kobler op til fra telefon, kontaktlister, apps, beskeder, kalender, kort, diverse sociale medier osv. Spørger man, hvor kan man få en kold fadøl bliver dette besvaret med en Googlesøgning. Man kan bede telefonen stille vækkeuret, og man kan udfordre tjenesten med en klassisk danskudfordring som "rødgrød med fløde". Det sidste bliver besvaret let charmerende og humoristisk på den robotagtige måde. "Stativ, stakit, kasket", lyder det blandt andet mekanisk fra programmet.

Den kunstige intelligens bag den danske Siri er stadig ikke helt så udviklet som ved de typisk mere udbredte sprog, systemet har arbejdet med i flere år. Siri fortolker, hvad brugeren siger, ved at sende lyden af stemmen til servere i skyen, der analyserer ord og sætninger. Herefter retuneres et svar, hvilket også betyder at Siris effektivitet afhænger af brugerens dataforbindelse.

Foto: Nanna Skytte

Konkret foregår det således, at en bruger indtaler en kommando eller søgning til Siri-applikationen på eksempelvis en iPhone. Lydfilen bliver gemt på Apples servere og tildelt et tilfældigt nummer til identifikation, som dog kan kobles tilbage til brugerens AppleID. Efter et halvt år bliver den kobling slettet i Apples system, men lydfilen bliver gemt i op til to år. Uden koblingen mellem filen og den enkelte bruger kan Apple benytte lydfilerne til at forbedre Siri-tjenesten.

Dansk bør således med tiden fungere bedre i Siri.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017