40 procent af Apple’s globale iCloud-kunder, hvilket svarer til omkring 128 millioner brugere, har været berørt af et syv timer langt nedbrud hos Apple’s iCloud-tjeneste torsdag.
Ifølge den seneste driftstatus fra Apple er alle iCloud-baserede tjenester igen i normaldrift, men firmaet har ikke meldt noget ud om, hvad der har været årsagen til, at tjenesten - ifølge firmaets egen udmelding - pludselig blev meget langsom på globalt plan.
Enkelte brugere gik dog i rette med den officielle Apple udmelding på sociale medier og supportfora, hvor de gav udtryk for, at der ikke bare var tale om en nedgang i hastigheden, men et decideret nedbrud på flere tjenester.
Særligt iCloud Mail skal have været berørt, men også øvrige cloud-baserede Apple-produkter som Find My iPhone, iCloud Drive, iCloud Keychain og ‘iWork for iCloud beta’ har været berørt ifølge Computerworld.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.