Apple-chef advarer britisk regering mod at forbyde end to end-krypteringen

Den britiske regering har i et lovudkast ytret ønske om at forbyde end to end-kryptering, men det fraråder Apple-chef Tim Cook på det kraftigste.

Tim Cooks synes, det lyder som en ualmindeligt dårlig ide at kræve krypteringen af applikationer svækket, som den britiske regering har fremsat ønske om. Det fortæller han til den britiske avis The Telegraph.

»Svækker man krypteringen, er det ikke folk med dårlige hensigter, man rammer. Det er de gode folk. De andre (med dårlige hensigter, red.) ved godt, hvordan de skal sikre sig,« siger Apples administrerende direktør, Tim Cook, til avisen. Apple har blandt andet den krypterede iMessage og er derfor interesserede i fortsat at have kontrol over krypteringsgraden. Et andet eksempel på krypterede chat-tjenester er Signal og Whatsapp.

Tim Cook mener ikke, at det under nogle omstændigheder kan svare sig at give afkald på stærk end to end-kryptering til fordel fore en stærkere og mere vidende efterretningstjeneste.

Kryptering kan formentlig kræves fjernet

Lovforslaget indeholder blandt andet et krav om, at efterretningstjenesten kan kræve, 'at elektronisk beskyttelse implementeret af en producent eller udbyder kan fjernes'. Præcis hvad det betyder i forhold til krypteringen er dog uvist.

Ikke desto mindre lyder det, som om der åbnes op for en bagdør for efterretningstjenesten, og det bryder Tim Cook sig bestemt ikke om.

»Alle bagdøre er en bagdør for alle. Alle vil gerne have skovlen under terrorister og være sikre, men spørgsmålet er hvordan. Åbner man bagdøre, kan det have grumme konsekvenser,« siger Tim Cook til The Telegraph og understreger, at man hos Apple ønsker stærk end to end-kryptering, for kun sådan kan man beskytte alle. Også mod selskabers egne medarbejdere.

Lovforslaget er som sagt endnu kun et forslag, og Tim Cook er fortsat optimistisk.

»Det vil gå op for folk, hvad er er det rigtige at gøre i denne sammenhæng. Det duer ikke at svække kryptografien. Vi skal styrke den. Vi er er nødt til hele tiden at være et skridt foran de folk, der vil knække den,« siger Tim Cook til The Telegraph.

I USA blev et lignende forslag droppet efter en hård kritik fra tech-firmaer, der gik sammen om at tale for retten til at have stærk end to end-kryptering i deres produkter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Der var en gang i 70’erne en vicedirektør i CIA ved navn Angleton – han foreslog og vistnok også gennemførte - at man åbnede alle breve til og fra Sovjetunionen (for at læse indholdet). Det kostede ham dengang jobbet fordi han overskred sine beføjelser iht amerikanske borgers forfatningsrettigheder.

Mig bekendt er der ikke lavet om noget i forfatningen i nogen demokratiske lande, når vi taler om privatlivets fred og retten til at kommuniker i hemmelighed – uanset om vi taler om Danmark, USA, England, Tyskland og lign.

Nu taler vi om en premierminister som i ramme alvor vil forbyde borgerne at tale sammen uden han kan snage med i alt hvad som foregår.

Det er ikke terrorister, internet kriminelle, pædofile eller lignende han er på jagt efter, for han ved godt at disse grupper ”forstår at beskytte sig”.

Og det bedes i huske – hver gang i læser udsagn som dette!

Jakob Damkjær

"Lovforslaget indeholder blandt andet et krav om, at efterretningstjenesten kan kræve, 'at elektronisk beskyttelse implementeret af en producent eller udbyder kan fjernes'. Præcis hvad det betyder i forhold til krypteringen er dog uvist."

Har version2 mistet evnen til at læse indenad ?

"elektronisk beskyttelse" ER "kryptering" i alle former og at "fjerne" "elektronisk beskyttelse" er jo så ikke svære at forstå hvad det betyder for "kryptering" end en 5 klasses elev vil kunne forstå det...

Ditlev Petersen

Sig blot "terrorister, internet kriminelle, pædofile eller lignende" og alle døre åbner sig for dig (uden dommerkendelse). Og naturligvis fanger man meget få af disse "arketyper" med den metode, men man kan "orientere sig" om meget andet interessant. Politikerne glemmer så åbenbart, at det gælder begge veje. Måske kan "typerne" ikke aflytte Camerons eller Løkkes telefoner (men nok Merkels), men de kan snildt følge med i, hvad mindre prominente personer går og laver, hvem de knalder og hvor de opholder sig. Og det kan i den grad bruges.
Den grumme fornemmelse af at vågne fra et meget ondt mareridt og man ikke er helt klar over, om man stadig drømmer.

René Nielsen

Den gang telegrafen blev opført i Danmark var en de vigtigste pligter for telegrafisterne at indrapporter til kongen om adfærd som kunne true kongen eller kongens interesser. Altså stikkeri.

Så begyndte man bruge koder og kodebøger vandt frem. Og i perioder var det vistnok ulovligt at bruge kodebøger. Særlig aktiv var man med censuren, for at ”skadelige oplysninger” ikke skulle slippe ud.

Da journalister fandt ud af, at der foregik censur, tog man nymodens teknologi i brug! Telefonen – den kunne man tale sammen, men straks var man klar med at det ikke tilladt at tale andet end dansk, norsk og svensk i telefonen (under første verdenskrig) således snushanerne på telefoncentralerne kunne følge med.

Nu skruer vi tiden frem til i dag - fra side 11 i dette års risikovurdering fra Forsvarets efterretningstjeneste - https://fe-ddis.dk/Produkter/Risikovurderinger/Pages/Efterretningsmaessi...

”Militante islamister handler ofte på egen hånd, og angreb kommer derfor ofte uden nogen forudgående elektronisk kommunikation. I det omfang militante islamister kommunikerer elektronisk, foregår det i stigende omfang krypteret. Det er meget sandsynligt, at tendensen til øget krypteret kommunikation blandt militante islamister vil fortsætte.”

Så når Anders Fogd, David Cameron, Lars Løkke & Helle Torning taler for og om øget overvågning, så ved de på forhånd pædofile, terrorister og den slags som de altid bruger som løftestang for nye overgreb på individdet - ikke virker!

Det vi taler om, er at styrke indsatsen af masseovervågning af ikke-mistænkte. Dig og mig for de de ”grimme karle” er udenfor pædagogisk rækkevidde. Men jeg mener ikke at rager nogen om ”jeg boller uden om” eller ”snyder i skat”. Den slags, er private anliggender.

Hvis man derimod taler om overvågning af mistænkte, under behørig domstolskontrol , så skal jeg gerne hjælpe og sågar bistå hermed.

Log ind eller Opret konto for at kommentere