Appleboss efter Facebook-skandale: Det er tid til udførlig regulering af tech-branchen

Tim Cook, Flickr. Illustration: Flickr
Det haster, hvis vi vil ændre på den praksis, Cambridge Analytica repræsenterer, lyder det fra Tim Cook.

Apples administrerende direktør, Tim Cook, har netop været ude offentligt og sige, at han støtter ideen om strammere privacy-krav til diverse tech-virksomheder - især i forhold til, hvordan de må bruge de enorme mængder data, de indsamler.

Det skriver Bloomberg.

Læs også: Nyhedsanalyse: Data blev råhøstet fra Facebook-brugerne - bag et videnskabeligt figenblad

»Jeg er af den overbevisning, at nogle situationer er så slemme og er blevet så omfattende, at der skal veldrejet regulering til,« siger Tim Cook til Bloomberg.

Udtalelsen kom i forbindelse med den nylige Cambridge Analytica-skandale, der kort sagt opstod efter afsløringen af, at enorme mængder data samlet af Facebook aktivt var blevet brugt af selskabet Cambridge Analytica til at målrette politisk materiale under den seneste amerikanske valgkamp. Senere er flere kritikpunkter kommet til.

Læs også: Her er udvalget, der skal udforme Danmarks retningslinjer for dataetik

»Muligheden for at nogle kan se, hvad du har browset rundt på de sidste mange år, hvem dine kontakter er, hvem dine kontakters kontakter er, ting du kan lide og ikke kan lide samt en masse andre intime detaljer om dit liv burde - ifølge mig - slet ikke eksistere,« uddyber Tim Cook.

Ingen konkrete forslag

Samtidig har Cook ingen konkrete forslag til, hvordan man kunne regulere den internationale tech-branche, der er domineret af flere tunge, multinationale selskaber og som flere gange har vist sig dygtige til at undgå diverse nationale lovgivninger.

Læs også: Facebook har skrabet Android-telefoner for metadata om opkald og beskeder i årevis

Tim Cook understreger dog, at eventuel lovgivning på området skal være nøje gennemtænkt.

Læs også: Cambridge Analytica's britiske kontor skal ransages af vagthund

»Vi har længe været bekymrede for, at folk verden over opgav data om dem selv, uvidende om de profiler, der blevet bygget på dem og at det en dag ville gå op for dem og støde dem voldsomt. Den frygt er desværre blevet til virkelighed flere gange,« siger Tim Cook.

Tim Cooks udtalelser klinger muligvis hult, især for Apples mange kinesiske brugere. I Kina har Apple netop indvilliget i at hoste selskabets kinesiske iCloud-data på kinesiske servere for at imødekomme det kinesiske regimes krav. Det skaber ifølge Bloomberg bekymring for, at kinesiske Apple-brugeres privacy ikke er så omfattende, når det kommer til stykket - på trods af Apple’s fortsatte kryptering af alt indhold i iCloud.

Facebooks egen frontfigur, Mark Zuckerberg, deltog for nylig i et interview med TV-stationen CNN. Her afviste han ikke, at Facebook og branchen generelt bør reguleres hårdere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Men når de gerne ser, at andre firmaer får samme krav, som de har pålagt dem selv. Og som de bruger som et godt salgsargument.

Så bør man måske også bede om at der bliver set på de ting som de ikke er så gode til. Åbne op for 3 part på software, hardware og indhold siden.

Heldigvis er EU vågnet op, og nogle af de tiltag vil vil se derfra, kommer forbruger til gode.
Selv om regering /folketinghar prøvet at gennemhulle GDPR, så vil den på sigt alligevel komme til virke, da der kan sagsøges på kryds og tværs.

  • 5
  • 1
Claus Nedergaard Jacobsen

Er der slet ingen, der tænker som mig, at det handler om den person, der sidder 40 centimeter bag skærmen, ikke systemerne eller de onde bagmænd: Selvfølgelig er der onde mennesker ude på nettet, der vil udnytte dig, og de ondeste er formentlig dem, der på overfladen ser allervenligst ud. Det kan man ikke komme til livs hverken med avancerede algoritmer for Fakenews (hvem bestemmer hvad de skal vurdere på) eller med regulering af datahøst.

Vi må lære at tænke selv, være kritiske og passe på os selv.

Da enevælden blev afskaffet i 1848 indså bl.a. Grundtvig, at hvis man vil have et demokrati til at fungere, må man have et oplyst folk, som forstår at bruge sin demokratiske stemme med fornuft. Derfor brugte han et helt liv til at reformere skolesystemet og indføre højskolerne (der havde til formål at uddanne de voksne uuddannede). Et demokrati er sårbart og svagt og kan ødelægges så let som ingenting, hvis ikke vi forstår at bruge det med fornuft. Det virker som om, vi vil overlade til andre, at styre den fornuft.

  • 4
  • 5
Peter Stricker

Vi må lære at tænke selv, være kritiske og passe på os selv.


Jeg håber da, at vi fortsat skal have et samfund, hvor vi passer på hinanden. Som du skriver, vil der altid være onde mennesker, og der vil også altid være mennesker der er for dumme/svage/naive til at tage vare på sig selv. Dem skal vi da hjælpe i det omfang vi kan. Så kan de måske hjælpe os den dag, vi selv er de svage.

  • 6
  • 0
Sune Marcher

Selvfølgelig er der onde mennesker ude på nettet, der vil udnytte dig, og de ondeste er formentlig dem, der på overfladen ser allervenligst ud. Det kan man ikke komme til livs hverken med avancerede algoritmer for Fakenews (hvem bestemmer hvad de skal vurdere på) eller med regulering af datahøst.


Du kan ikke lovgive mod onde mennesker, dét er korrekt...

Men der hvor datahøstning for alvor bliver et problem, er firmaer som Facebook, Google, Apple og Microsoft. På grund af deres størrelse, antal brugere, og fordi tre af dem producerer operativsystemer.

Og selvom alle fire er pishamrende beyond "moralsk anløbne" i den kolde profits navn, så er det nødt til at overholde lovgivning. Og ja, naturligvis vil de forsøge at finde smuthuller, så betyder lovgivning faktisk noget.

  • 2
  • 0
Claus Nedergaard Jacobsen

Sune og Peter, det betyder jo så bare i begge tilfælde, at en masse mennesker vil fortsætte med at agere ansvarsløst på nettet i tillid til, at andre beskytter dem og i tillid til, at Facebooks algoritmer mod FakeNews sorterer korrekt. Det betyder mere og mere regulering og flere og flere systemer (ejet og styret af hvem?)

Men som tilfældet er med IT-sikkerhed, så hjælper det intet med nok så meget systemsikkerhed, hvis ikke brugerne forstår, hvad de laver.

  • 0
  • 2
Thomas Toft

Jeg synes lidt det her minder om den typiske analogi-kastning med biler som eksempel.

"Uddannelse! Hvis brugerne ved hvor farligt det er at køre for hurtigt i byerne gør de det ikke" vs. "Regler! Vi skal have en lovgivning der kan stoppe folk der køre for hurtigt i byerne".

Jeg må nok sige at jeg synes det er naivt at tro at folk og firmaer kan uddannes til at tage en konsekvens som at sætte farten ned, kun sælge biler med airbags, lave ordentlige regler for privatliv, osv. uden det er en lov der tvinger det igennem. Det eneste der virker er lov og bøder. Det andet kræver en ændring af selve mennesket og/eller afskaffelse af kapitalismen.

  • 2
  • 0
Hans Nielsen

Det andet kræver en ændring af selve mennesket og/eller afskaffelse af kapitalismen.


Nu er vi kommet til det væsentlige :-)

Men som med Braxit. Det er nemt at komme ud . Med hvad vil du sætte i stedet ?

Vi må bare accepteret at Internet heldigvis er som menneskeheden, mangfoldigt, anderledes, uden kontrol og med plads og rum til det hele.
Det er derfor at magthaverne af ALLE slags, er blevet så bange for det.

  • 0
  • 0
Claus Nedergaard Jacobsen

typiske analogi-kastning med biler som eksempel.

Det er da faktisk en rigtig god analogi. Bemærk, at jeg taler om bilisterne, ikke bilfabrikkerne.

Hvis man bare laver biler og veje sikrere, så vil folk som udgangspunkt bare køre hurtigere og mere risikabelt og med næsen nede i smartphonen, og så er vi lige vidt. Jeg ved udmærket godt, at man ikke kan nå alle med uddannelse og opfordring til ansvarlighed , men alternativet er fartgrænser, overvågning, mere og mere detaljerede regler og en tilsvarende hær af politifolk og jurister til at administrere dem =》 mindre frihed. Jo mere vi son bilister viser ansvarlighed, desto mindre legitimitet har lovgiverne til at gribe ind og begrænse friheden.

Frihed kræver ansvar.

Jeg argumenter ikke for, at regulering er unødig, men vi er bare nødt til tænke Human Factor også ellers ryger vi ind i et våbenkapløb.

  • 1
  • 0
Claus Nedergaard Jacobsen

Det er derfor at magthaverne af ALLE slags, er blevet så bange for det.


Er magthavere altid af det onde, og skal de altid bekæmpes? I så fald, hvorfor har vi et demokratisk system, der skal hjælpe os med at sætte de rette mennesker til magten? Det er jo det denne sag handler om: at nogen har manipuleret med vælgere og dermed med hele det demokratiske system.

Undskyld, jeg fangede ikke helt koblingen til Brexit. Måske har jeg misforstået dit indlæg.

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Sune, hvor mener du at Apple datahøster?

Apple lever af at sælge hardware og (gennem AppStore og Mac AppStore) at sælge 3. parts software Apple-maskiner. Ikke af at sælge kundernes data til tredjepart.

Microsoft lever af at sælge software, især Windows og Office-pakken, til kunderne. Ikke af at sælge kundernes data til tredjepart.

Helt anderledes med Facebook og Google, der netop lever af at sælge brugernes data til tredjepart, til annoncører.

Hvorfor absolut blande tingene sammen?

Fordelen ved Mac er at man får en UNIX som Linux, hvor man som med Windows også kan købe sig til nødvendige kommercielt programmel. Samtidig er Mac fint integreret med iOS.

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Hans Nielsen skrev:

Så bør man måske også bede om at der bliver set på de ting som de ikke er så gode til. Åbne op for 3 part på software, hardware og indhold siden.

Der er ingen problemer på hardware eller på indholdssiden, når det drejer sig om Apple. 3. parts udviklere kan sælge hardware der også kan bruges til Apples maskiner, og de gør det, og sælger endda i Humac. Enhver kan udgive en bog i epub-format, og dansksprogede epub-bøger fra saxo.com kan uden problemer lægges ind i Apples iBooks-boglæser. Konverteres den til Kindle-format kan den også lægges ind i Amazons Kindle-læsere, som så synkroniseres mellem den fysiske Kindle og iPads Kindle-læser. Helt som iBooks synkroniserer sine bøger, så man kan genoptage læsningen på en anden enhed, på det sted man sidst stoppede.

Applikationer til Mac kan frit købes og installeres på Mac uden om Mac App Store. Det du tænker på er nok at man som privatperson kun kan installere software til iOS fra Apples AppStore. Det giver et mere lukket marked, men til gengæld risikerer man ikke så meget malware som på Android-siden.

At Apple som andre virksomheder gerne vil minimere skattebetalingerne, er en anden sag, som kun kan klares gennem international lovgivning, på mindst EU-niveau.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Det er nemt at pege på en regulering som vil virke.
Når brugeren skal give tilsagn til at data må bruges, skal dette ske ved at det der gives tilsagn til vises på EN skærm, skrevet i normal og forståelig tekst.

Altså for at oprette en facebook eller google profil skal der trykkes JA 40 gange eller noget i den stil!

Det vil tvinge selskaberne til at formulere sig i korthed, og fjerne mange af de muligheder der findes. Eller håbe på at brugerne gider bruge 40 klik på at komme ind i et "gratis" slaraffenland.

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Når brugeren skal give tilsagn til at data må bruges, skal dette ske ved at det der gives tilsagn til vises på EN skærm, skrevet i normal og forståelig tekst.

Eller lade dem vælge imellem en mindre række af standardprofiler for brugsbetingelser. For et eksempel til inspiration kan nævnes Creative Commons licensen.

Vil man komme med supplerende betingelser, så bør det altid give brugeren flere rettigheder, aldrig færre. Kan det ikke rummes i den profil, som man ønsker, så må man vælge en mere vidtgående (gående til: "vi må alt, du har ingen rettigheder").

For en alternativ tilgang er der https://tosdr.org/ - her prøvet man at opsummere konsekvensen af de lange tekster i nogle få væsentlige punkter.

  • 1
  • 0
Mogens Lysemose

Regulering, sikring og uddannelse af internetbrugere m.fl. udelukker jo ikke hinanden.
Ligesom bilister både oplyses om faren ved at køre for stærkt eller hasarderet, så risikerer de der alligevel gør det jo at blive fanget.
Men tænk lige hvad I selv trykker hårdest på bremsen ved at se - en fartskilt eller en fotovogn?
Og hvis man tjener flere penge på at få vareleverancen hurtigere frem er der et stærkt incitament til at "optimere" hastigheden ift. risikoen for at blive fanget og bøden derved.

Ligesådan er der et stærkt økonomisk incitament til at gå til eller over kanten af reguleringen for dem der profiterer af datahøst. Og hvis reguleringen er svag er grænsen langt væk.

Hvor mange forstår ALT det de "godkender" når der kommer 17 tætskrevne juridiske betingelser som skal skal accepteres for at få lov til at se det nyeste billede af børnebørnene?
"Google har ændret privatlivsbetingelserne..." og de 17 sider skal godkendes inden du kan læse den hastende mail. osv.

Og er et klik på en knap overhovedet gyldigt som juridisk underskrift (Det mener jeg ikke den er).

Husk: Ikke alle mennesker har den samme IT-indsigt som gennemsnittet her på V2. Ligesom jeg ikke ved ret meget om hvordan en bilmotor virker og betaler mekanikeren for ikke at skulle lære det og reparere bilen selv.

  • 1
  • 0
Hans Nielsen
""Microsoft lever af at sælge software, især Windows og Office-pakken, til kunderne. Ikke af at sælge kundernes data til tredjepart."

Hvis man kommer i nærheden af O365, og skal oprette en bruger til formålet, så nærlæs lige betingelserne.
Jeg ved ikke om Microsoft faktisk sælger folks oplysninger, men de forbeholder sig ret til at gøre det."

Efterhånden som guldkalven ved Microsoft, læs OS og Office, er ved at være død. Så vil de nok finde andre indkomstkilder, som salg af data, og mere pre installere malware/spil/antivirus.

VIl på den baggrund opfordre alle til at prøve Linux Mint. Det at undgå genstarter og "nyt tiltag", samt at installere/opdatere det mest software gratis og med et klik. Det gør bare livet så meget nemmere. I kan prøve at starte fra en live USB. i kan nøjes med en USB2. Det er ikke Windows. Vil anbefale, installe af 3part under installation og multiboot.

https://www.zdnet.com/article/dumping-windows-and-installing-linux-mint-...

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere