Apple vinder generalprøve inden FBI-sag

En domstol i New York har givet Apple medhold i en sag om at låse en privat iPhone op og på den måde hjælpe staten med at indsamle data. Sagen har ikke forbindelse til den meget omtalte FBI-sag, men afgørelsen kan vise sig yderst gavnlig for Apple.

I oktober måned søgte det amerikanske justitsministerium om at få Apple til at låse en iPhone op, for at kunne få adgang til privat data fra telefonens tidligere ejer.

Sagen fik i går sin afgørelse ved en domstol i Brooklyn, New York, hvor dommer James Orenstein lod dommen falde ud til elektronikgigantens fordel. Det skriver blandt andet The Verge.

Sagen har mange ligheder med det mere omfattende søgsmål, som netop nu er i fuld gang i Californien, hvor FBI ønsker adgang til en låst iPhone, som tilhørte en af terroristerne bag angrebet i San Bernardino i december sidste år.

Læs også: Apple afviser FBI og domstolskrav: ”Årtiers sikkerhedsforbedring står på spil"

Selvom afgørelsen fra New York ikke direkte kan afgøre udfaldet i Californien, giver det Apple en markant stærkere hånd, at de netop har fået medhold i en lignende sag i en anden stat.

Dommer bruger Apples argumenter

The Verge skriver, at da dommeren fra New York-sagen, James Orenstein, læste rettens afgørelse op, var der mange af de pointer, som Apple selv har fremført i FBI-sagen, der gik igen.

Læs også: Apple-advokat om FBI-retssag: »Kode er en slags tale, og nu forsøger man at påtvinge os at tale.«

Helt centralt er det grundlag, myndighederne tager sagen i retten på. Det er nemlig den såkaldte ‘All Writs Act’, der blev implementeret i 1789, som agerer retsgrundlag. Det er et juridisk værktøj, der giver dommerne lov til at udstede ordrer, hvis andre retslige muligheder er utilgængelige. Hvorvidt den lov har kunnet gøre sig gældende i en sag af denne karakter, har der været stor ballade omkring, hvor Apples advokater blandt andet har kaldt den ‘obskur’.

Her lød det i rettens afgørelse, at myndighedernes fortolkning af loven er så bred, at den ikke er på linje med forfatningen, skriver The Verge.

Et andet stærkt argument for, hvorfor retten havde truffet en afgørelse til fordel for Apple, var, at Kongressen med deres ‘Communications Assistance for Law Enforcement Act’ fra 1994 netop ønskede at fratage myndighederne rettighederne til at bruge All Writs Act på en sådan måde.

Ikke lig med medhold i Californien

Afgørelsen fra New York stiller utvivlsomt Apple stærkere i sagen mod FBI, men det er langt fra sikkert, at domstolen i Californien fælder en lignende dom, når det er tid. Dertil er der trods alt for stor forskel på de to sager.

Læs også: Apple vil gøre det umuligt at åbne låste iPhones

I New York-sagen havde telefonen tilhørt en tidligere narkosmugler, mens telefonens ejermand i Californien-sagens var terrorist, der skød og dræbte 14 mennesker. Det er ikke usandsynligt, at det vil spille ind i rettens afgørelse, når der falder dom i Californien, men om ikke andet vil afgørelsen fra New York være et stærkt argument i en eventuel appelsag.

Følg forløbet

Kommentarer (8)

René Nielsen

Der er en (vigtig) detalje I overser i brugen af All Writs Act og dommer Orenstein. Dommer Orenstein er meget klar i sin begrundelse om da højesteret en gang i 1977 pålagde et telefonselskabet New York Telephone at udleverer opkalds lister med henvisning til AWA var det fordi at telefonselskabet allerede havde teknologien bag opkaldslisterne. Det var derfor ikke særligt byrdefuld for et offentligt ejet selskab at tage en fotokopi af opkaldslisterne og give dem til politiet.

Apple er privatejet og vil utvivlsomt skade sit image ved at følge dommen, men det som for alvor betyder noget er at Apple ikke i dag har det produkt som FBI efterspørger. Man skal med andre opfinde et produkt som både vil skade selskabets image og omsætning og det indenfor et område hvor kongressen specifikt vha. Communications Assistance for Law Enforcement Act har lovgivet imod at myndighederne kan anvende AWA imod tele-virksomheder.

René Nielsen

Det ved du ikke noget om.


Jo fordi man udtaler sig under ed i retten i USA og Apple har i øjeblikket ca. 12 af den slags sager fordelt over kontinentet!

Hvis FBI havde mistanke om at Apple løj - så var Apple forlængst ransaget af FBI eller indkaldt for en storjury og idømt en bøde af astronomisk størrelse - samt bestyrelse, direktion mv. smidt mange år i fængsel.

Nils Bøjden

Jeg tror at du farer vild i "kan" og "vil".

Apple siger de ikke "vil"! Og med hensyn til "kan" er min erfaring at det ofte betyder "er gjort men ikke altid offentliggjort". Ellers er svaret "det ved jeg ikke om vi kan".

Og om retten kan pålægge et firma arbejde? Ja da. Uden problemer.

René Nielsen

Jeg tror at du farer vild i "kan" og "vil".


Jeg har ikke udtalt om Apple hverken kan eller vil! Den vildfarelse er på din side.

Apple kan formentlig godt hacke deres eget system, men pointen er om de i dag har værktøjet eller om det først skal udvikles.

Det spørgsmål har Apple utvivlsomt allerede bevaret under ed fordi FBI har stillet det spørgsmål mange gange under de mange retssager.

Hvis Apple har værktøjet idag og lyver om det - taler vi om verdenshistoriens suverænt største bøde, fængsel til bestyrelse/direktion, samt formentlig en tvangopsplitning af virksomheden – fordi bøden skal matche selskabets størrelse, da man i amerikansk ret skal føle straffen ens, uanset om du er en stor eller lille virksomhed.

Det er muligt at du ville lyve i Apples sted, men jeg tror ikke på at det er en risiko Apple vil løbe. Derfor er jeg sikker på at Apple ikke har værktøjet idag og jeg tror at FBI også stoler på Apple i dette spørgsmål – fordi konsekvenserne af, at blive taget i at lyve er for store.

Bent Jensen

Nu tænkte han vis ikke på Appel, men om FBI løj?

FBI (Det er dem som stjæler Bitcoin, fremkommer med falske eller opdigtet anklager, og lyver over for retten, offenligeheden, kongressen og senatet og andre myndigheder. Se også NSA.)

Finn Thøgersen

"mens telefonens ejermand i Californien-sagens var terrorist,"

Nej, telefonens ejer var San Bernadino Department of Health, dermed er det en arbejdstelefon, en ikke helt uvæsentlig forskel (og ja ejeren HAR givet tilladelse til at den låses op).

Hvorfor arbejdsgiveren så ikke har telefonen i et management system der kunne låse dem op igen er en anden sag

René Nielsen

Med vores øjne kan det virke mærkeligt at FBI prøver med noget som vi i Europa som ser som en løgn. Sådan tror jeg ikke at FBI ser på det.

Når man vælger præsident i USA skifter man alle centrale embedsmænd, direktører, ambasadører, ministre mv. i central administrationen. Herunder retten til at udpege f.eks. dommere til højesteret. Det bør ikke undre nogen at loyaliteten hos en direktør hos FBI som er blevet udpeget af præsidenten er størst overfor præsidenten som udpegede direktøren og knap så stor overfor forfatningen.

Det er amerikanerne vant til og derfor er de langt mere skeptiske end vi er overfor forbundsmyndighederne. I Danmark er det utænkeligt at at en dommer i højesteret ville dømme imod staten Danmark, hvis kammeradvokaten siger at det her vil koste mange penge (hvis at staten skulle overholde loven).

Skatteprofessor Lida Hulgaard har via empiriske undersøgelser og med statistisk sikkerhed påvist at det lettere at vinde topgevinsten i eurojackpot end som skatteborger at vinde over Skat hos flertallet af dommere i landsret og højesteret. Visse dommere i lands- og højesteret har aldrig givet en borger medhold i blot en enkel sag selvom de har haft 30 år som dommer.

Husk det næste gang du rakker ned på det amerikanske retssystem!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen