Apple vil opsnappe tyveknægtes fingeraftryk

I fremtiden vil stjålne iPhones og iPads måske sende tyvens fingeraftryk og foto videre til politiet - i hvert fald hvis Apples seneste patentansøgning bliver en realitet.

Hvis det står til Apple, så kan tyveknægte i fremtiden godt forvente, at både deres fingeraftryk og foto sendes videre til myndighederne, hvis de forsøger at få adgang til en iPhone eller iPad, som ikke er deres. Det fortæller webmediet Apple Insider.

Teknologien er allerede på plads i form af enhedernes indbyggede fingeraftryksscanner og kamera, og Apple indgav i går en patentansøgning, der opridser mulighederne for at indsamle og lagre disse oplysninger suppleret af GPS-information, lydoptagelser med videre.

Læs også: Israelsk spyware overvågede iPhones totalt med et klik

Funktionen kan, ifølge patentansøgningen, for eksempel igangsættes, når ejeren af den stjålne enhed melder den bortkommen via en anden enhed. Eller hvis enheden, som følge af en eller flere forkert indtastede adgangskoder opdager et uautoriseret forsøg på at få adgang.

Ansøgningen nævner blandt andet Machine Learning som en mulig løsning til at afgøre, hvornår der skal indsamles biometriske data, og hvordan disse skal behandles.

Ifølge Apple ville den indsamlede data enten kunne gemmes lokalt på enheden eller sendes til en server, der vil kunne sammenholde fingeraftryk og foto med en database over kendte brugere af enheden. Ligesom serveren vil kunne lagre, hvad den uautoriserede bruger har forsøgt at benytte enheden til.

Apple Insider vurderer imidlertid, at da indsamlingen af sådanne kriminaltekniske data befinder sig i en juridisk gråzone, er det usandsynligt, at funktionaliteten kommer til at indgå i Apples produkter lige foreløbig.

Læs også: Touch-sygdom i iPhone 6 og 6 plus breder sig som en epidemi

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Henrik Pedersen

Helt enig. De har længe kunnet prale af de (angiveligt) kun laver en form for hash af fingeraftrykket, og de ikke kan genskabe dem, og de desuden opbevares i den der TPM lignende chip som er i deres enheder, hvilket skulle give top-sikkerhed både rent fysisk i forhold til indbrud, og gøre det usandsynligt at fingeraftryk automatisk gemmes hos NSA og linkes til diverse logins på en mobil.

Hvis først de begynder at "åbne for sluserne" til at fingeraftryk på den måde kan gemmes i ren form, og sendes af sted til en server, så bliver jeg rigtig bekymret.

  • 1
  • 0
#3 Finn Thøgersen

Det der undrer mig et at Apple og deres tilhængere gang på gang har svoret højlydt at fingerafstryksscanneren var fuldstændig sikker, fordi det var fysiskt umuligt at udlæse det scannede image af chippen, kun den beregnede hash kunne udlæses

Skal det tolkes som at det alligevel er muligt at udlæse det (mere eller mindre) rå scan af fingeren ?

Eller er det som med visse politikere, at sandheden tilpasses efter det øjeblikkelige behov ?

  • 3
  • 0
#4 Ole Kaas

Der er tale om en patentansøgning og der er ingen der siger at det er muligt at implementere løsningen i eksisterende produkter (fra Apple) uden at ændre hardware.

Jeg synes også artiklen går lidt vidt når der står "Hvis det står til Apple...". De forsøger indtil videre blot at udtage et patent - så man har lidt mere at handle med når andres patenter krænkes.

Jeg har ikke læst selve patentansøgningen. Men som jeg tolker det, sender telefonen data fra kamera, mikrofon, fingeraftrykslæser, gps mm. - hvis brugeren har tilvalgt denne for for tyverisikring. Mht. fingeraftrykslæseren, kan det sagtens være at der kun sendes hash fordi andet ikke er muligt. Det kan f.eks senere modbevise evt. påstand fra tyven om at man lige havde fundet telefonen i det nærliggende krat.

  • 1
  • 0
#5 Casper Olsen

Har desværre en gang fået uventet besøg, hvor de løb med min iMac. Jeg markeret den til at blive låst Remote via "find my iPhone" næste gang den gik online. Et par måneder efter fik jeg mail om den var fundet, personen havde ændret navnet på den og der efter koblet den på nettet. Så jeg havde et navn og ca lokation på den, men ikke noget foto af brugeren, hvilket havde været oplagt at få tilsendt også, når nu den har et fint indbygget kamera.

  • 1
  • 0
#6 Lasse Mølgaard

Nu har jeg ganske vist ikke en iPhone, men derimod en android.

Jeg har installeret et antivirusprogram, som samtidig kommer med indbygget tyverisikring.

Den tager et billede og sender det som email til mig, hvis man kommer til at give det forkerte kodeord / mønster et bestemt antal gange.

... Det har såbenbart resulteret at jeg har fået en håndfuld emails med billeder af mig, hvor jeg er ikke just særlig morgenfrisk... ;-)

  • 1
  • 0
#7 Peter Andersen

..Patentet kan Apple bruge til at lukke ned for en af de mest populære jailbreak tweaks - iCaughtU.

..Og lur mig om ikke fremtiden bliver mindre dramatisk - jeg tror at Apple med patentet i hånden kan lave en 99% kopi af funktionaliteten af iCaughtU. Nemlig at der sendes billede og GPS lokation til iCloud kontoen hvis der bliver forsøgt at låse telefonen op med forkert kode/fingeraftryk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere