Apple vil lade mobiler kontaktopspore uden corona-apps

Illustration: petovarga / Bigstock
I en ny betaversion af iOS tager Apple et skridt imod at udbrede sin og Google smitteopsporings-teknologi. Det sker ved, at man ikke længere behøver at hente en af de nationale corona-apps for at deltage i opsporingen.

Apple har onsdag lanceret en tidlig version af ny iPhone-software, der skal gøre det muligt for brugere at bruge tech-gigantens teknologi til kontaktopsporing, selvom der ikke er installeret en af de nationale smitteopsporings-apps på mobilen.

Det skriver Bloomberg.

Softwaren er stadig i en betaversion (iOS 13.7), og i øjeblikket er den tilgængelig for et begrænset testpublikum, som har skrevet sig op til at kunne prøve nye opdateringer, før de bliver endeligt udgivet.

Ifølge Apple giver opdateringen dig »mulighed for at tilmelde dig COVID-19 Exposure Notifications System, uden at det er nødvendigt at downloade en app. Tilgængeligheden af systemet afhænger dog af, at der er support fra de enkelte nationale sundhedsmyndigheder, tilføjer virksomheden.

Apple har i samarbejde med Google udviklet en teknologi, der i øjeblikket bliver brugt i flere landes nationale smitteopsporings-apps - herunder den danske.

Indtil videre har teknologien været afhængig af, at brugerne downloadede de nationale apps, men dette skridt bliver overflødigt med opdateringen. Det kræver dog stadig, at man indstiller sin iPhone til at tilmelde sig teknologien uden smitte-app.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Larsen

Det man nu kan med "COVID-19 Exposure Notifications System" featuren - som også pt. findes i iOS 14 - er at man kan tilmelde sig (opt-in), og derved automatisk få en notifikation, når der findes en national app (hvis en sådan stadig mangler).

For at bruge COVID-19 Exposure Notifications System'et kræver det stadig en national app.

https://www.macrumors.com/2020/08/26/apple-seeds-first-ios-13-7-beta-to-...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere