Apple undskylder for at underleverandører lyttede til Siri-samtaler

Underlerandører har lyttet med til Apple-brugeres private samtaler, og det har ført til en undskyldning.

Apple undskyldte onsdag for, at underleverandører, der udfører kvalitetskontrol, har kunnet lytte med til en lille procentdel af det, som brugere har sagt til stemmeassistenten Siri.

Det skriver CNBC.

Firmeat siger, at man vil lave ændringer, som giver brugerne mere kontrol. De stoppede deres kvalitetskontrolprogram tidligere på måneden, men vil genoptage det til efteråret, hvor det bliver muligt for brugere at vælge, om de vil tillade brugen af deres samtaler med Siri til at forbedre stemmeassistenten.

»Transskriberingerne tilknyttes et tilfældigt id, ikke dit Apple-id, i op til seks måneder. Hvis du ikke vil have, at transskriberinger af dine Siri-lydoptagelser opbevares, kan dette fjernes under indstillingerne på din enhed,« skriver Apple onsdag.

Apple tilføjer, at de i fremtiden kun vil tillade deres egne ansatte at lytte til korte klip med Siri-interaktioner og ikke underleverandører.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize