Apple udvikler trådløs opladning til kommende iPhones
Trådløs opladning er en gammel nyhed – så gammel at Apple slet ikke er interesseret i den nuværende teknologi, hvor en smartphone for eksempel skal placeres på en særlig måtte eller lignende, for at blive opladet.
I stedet arbejder Apple sammen med partnere i USA og Asien om at udvikle en ny trådløs opladningsteknologi, som meget vel kunne blive rullet ud til Apples mobile enheder måske allerede i løbet af 2017. Det fortæller anonyme kilder til Bloomberg.com.
Ifølge Bloomberg.com’s kilder udforsker Apple en teknologi, der skal gøre det muligt trådløst at oplade mobile enheder på afstand og helt uden brug af førnævnte måtter. Apples arbejder med at overkomme en række tekniske udfordringer heriblandt tabet af strøm over afstand og den deraf følgende langsommere opladning af enhedens batteri.
Hvis Apple får held med at udvikle en ny trådløs teknologi til opladning af deres mobile enheder, kan det give dem en betydelig konkurrencefordel i forhold til blandt andet Samsung
