Apple udsender patches til samtlige OS efter indisk skrifttegn får telefoner til at crashe

Illustration: YouTube
Endnu en gang kan iPhones sendes til tælling af snedig tekststreng.

Apple har udsendt opdateringer til alle selskabets styresystemer for at rette en fejl, der får enheder til at crashe, når de forsøger at aflæse et bestemt indisk skrifttegn.

Det skriver Engadget.

I sidste uge opdagede et italiensk mobil-site Mobile World, at en bestemt karakter fra sproget Telugu kunne få en iPhone til at crashe, hvis den blev sendt i en iMessage.

Læs også: En enkelt SMS kan crashe besked-systemet på iPhone

Efterfølgende kunne The Verge konstatere, at fejlen også opstod, når karakteren blev sendt i apps som Facebook Messenger, WhatsApp, Gmail og Outlook.

Version2-redaktionen har ikke umiddelbart kunne genskabe fejlen, som kan ses i praksis i videoen nedenfor.

Det er ikke første gang, iOS har haft problemer med særlige karakterer. I 2015 blev det opdaget, at tekststrengen ‘effective. Power لُلُصّبُلُلصّبُررً ॣ ॣh ॣ ॣ 冗' sendt i en besked fik en iPhone til at slukke.

I 2017 kunne Version2 demonstrere, hvordan en sms med en særlig kombination af emojier kunne få en telefonen til fryse.

Læs også: Særlig emoji-kombi fryser selv nyopdaterede iPhones

I går udgav Apple altså opdateringer til iOS såvel som til MacOS, tvOS og watchOS.

I rettelsen fremgår det, at Apple forbedrer input-validering, så en ondsindet tekststreng ikke kan lede til heap corruption.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Jensen

Synes ikke helt jeg kan se selve grunden til at den crasher, selvom han beskriver ganske godt hvordan problemet kan frembringes.

Det ligner mest buffer overflow som han nævner, men hvis det er tilfældet, hvorfor kan der så fremvises "korrekte tegn" på skærmen?

Jeg mener de før har haft bøvl med netop det problem, hvor et tegn skulle fortolkes, og skabte et buffer overflow. Men jeg forstår ikke hvorfor det ikke bare bliver fanget i en exception, i stedet for komplet crash.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere