Apple udfordrer Google Now med proaktivt iOS 9

Illustration:
Det kommende mobile operativsystem fra Apple skruer op for opmærksomheden og vil forsøge at være på forkant med, hvad brugeren ønsker, ved hele tiden at indsamle oplysninger om brugsmønsteret.

‘Context is king’. Sådan synes den nye filosofi blandt udviklerne af mobile operativsystemer at lyde, efter at Google og nu også Apple har afholdt deres årlige udvikler-konferencer.

I går kunne Apple på konferencen WWDC 2015 nemlig løfte sløret for iOS 9, der konstant forsøger at være på forkant med, hvad brugeren ønsker, ved at sammenholde faktorer som tidspunkt på dagen med tidligere brugsmønstre.

Læs også: Cortana kommer til Android og iOS

Dermed ligner iOS 9 på flere punkter Apples svar på Googles Now-funktion, der ligeledes inddrager firmaets omsiggribende viden om deres brugere, sættes i kontekst med den givne søgesituation, der på den måde skal sikre mere retvisende søgeresultater. Det skriver The Verge.

I iOS 9 vil systemet derfor blive opmærksom, hvis du gentagne morgener sætter dine høretelefoner i for at løbe en morgentur, og proaktivt tænde for musik-appen, næste gang du gør dig klar til at snøre skoene.

Eller måske mere alment gældende vil systemet gennemsøge e-mail-kartoteket i tilfælde af et opkald fra et ukendt nummer og komme med et bud på, hvem det måske kunne være. Noget, der især kan blive brugbart i arbejdssammenhænge.

Læs også: Apples Siri er begyndt at forstå dansk

Den nye proaktivitet vil gennemsyre hele styresystemet og således også spille sammen med iOS’s eksisterende ‘assistenter’ som Spotlight-søgningen og Siri.

Samtidig gjorde Apple et stort nummer ud af at understrege, at den heftige dataindsamling sker lokalt på enheden, og så vidt det er muligt anonymt (ved at holde det adskilt fra Apple ID, red.), og ikke er et fordækt forsøg fra firmaets side på indsamle profiler over sine brugere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jakob Damkjær

Så som: Applemusic til Android Swift 2 bliver open source og får kompiler til Linux iPad får splitscreen i iOS 9 Trackpad gestures på iOS 9 keyboards Alt der kan køre iOS 8 kan køre iOS 9 Alt der kan køre OS X 10.10 kan køre OS X 10.11 WatchOS 2 med developer complications på urskiven Developeradgang til digital Crown, mikrofon højtaler, sensorer ect. 3D frameworket metal på OS X Core animation konverteret til metal osv osv...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere