Apple tilbagekalder defekte strømforsyninger fra de sidste 12 år

Til venstre et eksempel på den type strømforsyning, som Apple tilbagekalder. Til højre det ændrede design.
Strømforsyninger til iPad og Macs helt tilbage til 2003 kan indeholde en defekt, der i sjældne tilfælde kan føre til 'hændelser'.

Bruger du en Apple-strømforsyning fra de seneste 12 år, så kan der være grund til lige at tjekke serienummeret. Apple har nemlig besluttet at tilbagekalde strømforsyninger til iPads og Macs solgt i perioden 2003 til 2015. Det skriver The Verge.

Tilbagekaldelsen gælder blandt andet strømforsyninger solgt på det europæiske marked, og et lille EUR-stempel er én af måderne, man kan se, om man allerede har én af de strømforsyninger, der har fået et opdateret design.

Ifølge The Verge har Apple kendskab til 12 hændelser i løbet af de seneste 12 år, som fejl i strømforsyningerne har været skyld i. Dermed er der tale om forholdsvis sjældne hændelser, men Apple har dog ikke specificeret nærmere, hvilken type hændelser der er tale.

Så sent som i sidste uge tilbagekaldte Microsoft strømforsyninger til tidligere modeller af Surface Pro på grund af brandfare.

Apple har udsendt en vejledning til at se, om en strømforsyning er omfattet, samt hvordan man kan få den ombyttet.

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Rune Jensen

Det gælder både for apple og microsoft at det der bliver kaldt tilbage ikke er selve strømforsyningen, men den del der går fra strømforsyningen og til væggen.

Hans-Christian Mose Jehg

...men Apple har dog ikke specificeret nærmere, hvilken type hændelser der er tale (om?).

Fra http://www.apple.com/support/ac-wallplug-adapter/

Apple has determined that, in very rare cases, the two prong Apple AC wall plug adapters designed for use in Continental Europe, Australia, New Zealand, Korea, Argentina and Brazil may break and create a risk of electrical shock if touched.

HC

Peter Jensen

Jeg undrede mig også over hvad dette kryptiske ord 'hændelse' skulle dække over.

Nu ved vi så at det dækker over at strømforsyningerne risikerer at blive strømførende så ens børn og kone risikerer at blive slået ihjel af elektrisk stød og huset brænde ned til grunden.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen