Apple til app-udviklere: I har 6 uger til at hoppe på iOS 7

Illustration:
Fra den 1. februar skal alle opdatering og nye apps være optimeret til iOS 7, hvis de skal gennem nåleøjet i Apples App Store.

Apple vil ikke lade træghed hos app-udviklerne gå ud over den nyeste version af selskabets mobilstyresystem iOS 7. Derfor giver Apple nu udviklerne seks uger til at få opdateret deres applikationer og gjort dem klar til iOS 7.

Det betyder, at alle opdateringer og nye applikationer fra den 1. februar 2014 skal være baseret på Xcode 5, hvis de skal godkendes i Apples App Store.

Den nyeste version af iOS 7 indeholder understøttelse for blandt andet 64 bit-processorer, og hvis Apple skal have fuldt udbytte af de for iOS nye processorer, så skal applikationerne også følge med.

Lige så vigtigt er det dog, at app-udviklerne retter sig efter de nye retningslinjer for design af grafiske brugerflader, som Apple har udstukket sammen med iOS 7.

Apple gik væk fra et design, hvor reflekser og skygger skulle give en illusion af tredimensionelle objekter på knapper og ikoner, ligesom Apple også droppede grafiske elementer, der skulle efterligne naturlige materialer som træ eller filt. I stedet skal designet nu følge de samme tendenser, som også ses på konkurrenterne Android og især Windows Phone, hvor der generelt skal være mindre glitter og støj og mere fokus på læsbarhed uden for stor kontrast.

Ifølge Apple er det vigtigste dog, at brugerfladen ikke må stjæle opmærksomheden fra indholdet i applikationen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
ab ab

I får det til at lyde som en skidt ting, men set fra både brugere og Apples side er det vel kun et plus.


Hvis man endelig skal forholde sig normativt til nyheden, så er det vel grundlæggende den samme principielle diskussion som den gang Apple annoncerede, at de ikke ville godkende apps udviklet ved hjælp af tredjeparts abstraktionslag som PhoneGap m.v.

Spørgsmålet om dette eller Xcode 5-kravet er godt eller skidt kan koges ned til følgende: I hvilken grad er det godt eller skidt, at ejeren af en mobiltelefon har den suveræne ret til selv at bestemme hvilke apps, han vil installere og den ubeskårne frihed til at installere apps som en forudsætning herfor?

Venligst Slet Min Bruger

I hvilken grad er det godt eller skidt, at ejeren af en mobiltelefon har den suveræne ret til selv at bestemme hvilke apps, han vil installere og den ubeskårne frihed til at installere apps som en forudsætning herfor?

Hvis det er noget man ønsker, så er der masser af mulighed for det.

Det er dog godt nok en ligegyldig diskussion, al den stund, at den klart største spiller på markedet tilbyder netop det. Ønsker man ikke det, så tager man blot en af alternativerne.

Ken Poulsen

Er nu også træt af iOS7, meget ustabil og vil jeg bruge mit kamera er der stor chance for kernel panic. Samme gælder ved at opdatere app's og når man køber nye.
Man skulle ikke tro at man kunne ødelægge noget så fint som iOS6.

Log ind eller Opret konto for at kommentere