Apple tager dyk på aktiemarkederne

Apple har grundet hackerskandalen og hård konkurrence måttet se sig selv tage et dyk på aktiemarkederne.

Apples investorer flygter. De seneste angreb på iCloud betyder, samt at Samsung og Facebook har indgået partnerskab betyder, at Apples aktier er under stort pres. Det skriver Americas Markets.

For selvom Apple er ved at line ny produkter op, hvor der traditionen tro allerede er ved at opstå en hype, så har de seneste par dages begivenheder fået Apple-aktien til at falde ned under 100 dollars, da aktien tabte 4,2 dollars i værdi onsdag. Hvillket betød, at værdien af Apple faldt med 26,1 milliarder dollars.

Apple har generelt haft et godt første halvår, selvom aktien i januar var nede på 70 dollars per aktie, men investorerne begynder at frygte, at Apple fortsætter med at falde bagud i forhold til konkurrenterne, som fortsat udvikler nu teknologi.

Venter lancering med spænding

Den kommende iPhone forventes at få større skærm og trådløs betalingsteknologi, hvilket længe har været en del af Samsungs og Microsofts produkter.

»Vi mener, Apple har meget lidt plads til fejl, når de kommer med en spektakulær iPhone 6 lancering. Samsung Galaxy Note Edge, som blev annonceret i dag (onsdag) ser ud til at blive en interessant enhed med dens innovative sideskærm, og den kan give Apple en hårdere konkurrence end forventet i markedet for smartphones med meget store skærme« siger Brian Colello, analytiker hos Morningstar til Americas Markets.

Samtidig med at Apple er blevet ramt af iCloud-skandalen, som har stillet spørgsmål ved, om Apple overhovedet er i stand til at opbevare folks data i cyberspace - en skandale, der er kommet lige op til at Apple lancerer sin nye iPhone (forventet 9. september).

Stadig fremgang

Apple har selv sagt, at billederne fra iCloud ikke er blevet stjålet på grund af en svaghed i systemet, men et målrettet angreb, som gik på at stjæle adgangskoder og brugernavne.

»Tvivlen om iCloud har ramt på det værst tænkelige tidspunkt for Apple - et voldsomt publiceret flow, som tager nyhederne en uge inden en stor lancering,« siger Brian Colello, han mener dog ikke, at Apple-fans har noget at frygte. For elektronikgiganten - som er USAs mest værdifulde firma - er på trods af den lille nedgang, stadig gået frem med 32 procent i løbet af det seneste halve år.

Og netop på grund af det gode halve år, tror Colello at investorerne måske bare hiver penge ud, for at tage det overskud, som Apple har tjent dem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
 
#2 Deleted User

Hvorfor overhovedet omtale Apples aktiekurs her på siden? Er det relevant for noget som helst?

Og hvis V2 mener at Apples aktiekurs er relevant for læserne, hvorfor så kun omtale den, når den dykker og "investorerne flygter"?

For 2 dage siden nåede Appels aktier den højeste kurs nogensinde - når man tager højde for 1:7 aktiesplittet tidligere på året. Det blev mig bekendt ikke omtalt på V2. Hvorfor ikke, når nu V2 åbenbart følger Apples aktiekurs tæt?

Havde V2 omtalt dette, havde man kunne sætte dagens dyk lidt mere i perspektiv. Investorernes såkaldte flugt har således ikke resulteret i andet end at kursen er tilbage på niveauet for en måned siden. Større dyk er der altså heller ikke tale om, og i alle fald lagt fra at man kan kalde det en investorflugt. En kurstop vil alt andet lige være efterfulgt af et fald - det kan ikke være anderledes.

Perspektiv søges - eller endnu bedre: Drop omtalen af diverse IT-selskabers aktiekurser. Udover dem der spekulerer i aktier har det overhovedet ingen relevans. Hverken for selskabet selv eller for brugerne af deres ydelser og produkter.

  • 7
  • 7
#3 Christian Nobel

Meget enig.

Og så skal man altså huske på, at aktiekurser intet har med selskabets drift at gøre, da pyramidespillet ^^^ aktiekurserne lever deres eget liv det øjeblik aktierne er solgt første gang.

Efterfølgende er deres primære funktion kun, at de hysteriske kællinger på børserne kan score store penge på fiktive penge, og ejerne kan realisere deres aktier til en formue på grund af massehysteriet.

Det der så godt nok hælder benzin på massehysteriets bål er at firmaet gør det godt, men selve firmaets drift som så har ingen relation ud over bankernes lånevillighed (som en del af pyramidespillet).

Kun når der laves en ny aktieudstedelse tilvejebringer aktierne penge til virksomheden.

  • 3
  • 4
#5 Jimi Hansen

Kun når der laves en ny aktieudstedelse tilvejebringer aktierne penge til virksomheden.

Jeg er ikke ekspert, men Apple ejer selv en del APPL-aktier, derfor skrumper deres formue hvis aktierne taber værdi.

Derudover bruges aktierne til aflønning - og en positiv kursudvikling er vigtig i forhold til at tiltrække og fastholde de dygtigste folk.

Tim Cook selv aflønnes primært i aktier...

http://www.forbes.com/sites/timworstall/2013/06/22/the-fascinating-part-...

Men ja, underligt at V2 pludseligt interesserer sig for aktiekurser.

  • 0
  • 0
#6 Deleted User

Men ja, underligt at V2 pludseligt interesserer sig for aktiekurser.

Præcis. Man får meget nemt den tanke, at den pludselige interesse er ansporet af lejligheden til at kunne skrive en negativ artikel om Apple. Det kan jeg sagtens følge, men måske det ville være bedre for konceptet at holde en mere professionel linje på redaktionen.

NB Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad med Apples aktiekurs, da jeg ingen aktier har i selskabet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere