Apple slår hårdt ned på coronavirus-apps

Illustration: bigtunaonline/Bigstock
Apple forbyder fuldstændig spil-apps med coronavirus som tema og tillader kun apps fra en udvalgt gruppe udviklere.

Apple strammer nu reglerne for, hvem der må publicere apps relateret til coronavirus-pandemien, der i øjeblikket hærger over verden, og lukker fuldstændig ned for spil-apps med coronavirus som tema.

I en pressemeddelelse fra Apple lørdag fremgår det, at tech-giganten vil evaluere apps for at sikre sig, at de datakilder, der benyttes, er »hæderlige«, og at udviklerne bag er regeringer, ngo'er med fokus på sundhed, anerkendte virksomheder fra sundhedsbranchen, og medicinske eller vidensinstitutioner.

»Underholdnings- eller spil-apps med COVID-19 som deres tema vil ikke være tilladt,« skriver Apple.

Apple opfordrer udviklere, der opfylder kriterierne, til at vælge 'tidsfølsom', når de udfylder formularen for at få deres app i App Store for at fremskynde processen.

Non-profit organisationer, akreditterede uddannelsesinstitutioner og offentlige enheder, der planlægger kun at distribuere gratis apps i App Store, kan anmode om, at deres årlige medlemsafgift frafalder, fremgår det af Apples pressemeddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere