Apple skal stå skoleret om nøgencensur

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har indkaldt Apple til møde om de meget omtalte nøgenbilleder i Peter Øvig Knudens bog "Hippie". Det handler om ytringsfrihed, siger han.

Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard har fået Apple i tale i sagen om censur-lignende fravalg af litteratur, blandt andet forfatteren Peter Øvigs meget omtalte ”Hippie”-nøgenbilleder.

Efter flere ugers pres skal Morten Løkkegaard på vegne af Europa-Parlamentets kulturudvalg senere i dag mødes med Apple om sagen.

» Det er ikke bare en dansk sag. Det er en europæisk sag. Vores europæiske værdier og vores tilgang til kunst og kultur er udfordrede. De eksempler, der har været fremme i offentligheden, er bare toppen af isbjerget. Jeg har i nogen tid samlet eksempler til bunke, og jeg er ikke i tvivl om, at europæiske forfattere og kunstnere bliver diskrimineret af Apple på denne måde hver eneste dag. Derfor vil vi gerne have Apple i dialog om sagen, for at tage debatten om censur,« udtaler Morten Løkkegaard i en pressemeddelelse.

Morten Løkkegaard vil bruge mødet til at få Apple til at tænke nærmere over virksomhedens måde at handle på.

»Vi skal selvfølgelig ikke diktere Apple eller andre virksomheder, hvordan de skal drive forretning. Men ytringsfriheden er en kerneværdi i Europa, og derfor bør Apple forklare, hvorfor nogle dele af litteraturen systematisk udelukkes fra at blive udbudt på Apples platforme. Debatten om, hvor grænserne går for, hvad vi skal acceptere og ikke acceptere, er ikke kun en juridisk diskussion, men i højere grad en kulturel diskussion, siger Morten Løkkegaard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

Der er en artikel på DR vedr. dette hvor de bl.a. skriver:

Apple har hverken i sinde at diskutere deres firmapolitik i offentligheden eller at tillade det, virksomheden kalder for "porno" i deres butik.

Sådan lyder det fra Venstres EU-politiker Morten Løkkegaard, efter han tirsdag holdt et møde med Apples to øverste chefer for Europa.

Det er selvfølgelige deres ret, men når det i bund og grund er holdninger der stammer fra et samfund der i bund og grund hylder vold og er så skræmt af et par bare bryster, så er det måske lidt svært at tage dem seriøst.

Men det er så op til forbrugerne om hvem de ønsker der skal have kontrol med hvad de ønsker at se på deres købte enheder. Og i øjeblikket ser det jo ud til mange er villige til Apples kontrol.

Oliver Billing

Det her er et kultur spørgsmål.. Amerikansk mod Dansk.

Programpolitikker for udviklere i Google Play

.....

Vores indholdspolitikker gælder for alt indhold, som din applikation viser eller linker til, herunder alle annoncer, som vises til brugerne, og alt brugergenereret indhold, der vises eller linkes til. Ud over at overholde disse politikker skal din applikation bedømmes i henhold til vores retningslinjer for bedømmelse af indhold.

Seksuelt eksplicit materiale: Vi tillader ikke indhold, der indeholder nøgenhed, tydelige sexscener eller seksuelt eksplicit materiale. Google har en nultolerancepolitik, når det gælder børnepornografi. Hvis vi får kendskab til indhold med børnepornografi, rapporterer vi dette til de relevante myndigheder og sletter Google-kontiene for de personer, der er involveret i distributionen.

facebook....

"Our policy prohibits photos of actual nude people, not paintings or sculptures. We recognize that this policy might in some cases result in the removal of artistic works; however, it is designed to ensure Facebook remains a safe, secure and trusted environment for all users."

Jakob Damkjær

Står der måske pornoblade på bladhylden i Irma ? er det censur ?

Apple har sin gode ret til at vælge hvilke vare de vil ha på hylderne i deres butik.

Men der er intet der forhindre nogen i at lancere en ebog hos Amazon kindle eller
Gyldendals boglæsnings Apps... også på iPad, hvis de butikker tillader pornografisk
materiale.

Apple siger bare at i iBooks og AppStoren er der ikke pornografisk materiale.

At der er nogen politikkere der vil "grandstande" lidt over at det ikke er alle
butikker der tillader eller sælger alt materiale er patetisk, specielt da Amazon
er langt større mht. eBøger.

Jørgen Henningsen

Apple er en privat virksomhed, som ikke engang er dansk. Hvorfor skal Apple indrette sig efter det danske frisind hvis de ikke deler det frisind.

Hold fingererne væk Morten Løkkegaard.

Helt rigtigt. Det skal vi ikke blande os i.

Det Morten Lykkegård hellere skulle grave i er Apples særstatus m.h.t. ladestik. De får til stadighed lov til at bruge deres egne stik i iPhone skønt det er besluttet i EU at alle mobiler skal kunne lades med micro USB.

Johnnie Hougaard Nielsen

Der kan være en glidende overgang til hvornår billeder med nøgenhed er af erotisk tilsnit, men når det tydeligt er tale om historisk og/eller nyhedsmateriale, er det latterligt af Apple (og andre) at himle op om porno.

F.eks. er der jo mange aviser som i deres dækning også har billeder med brystvorter, uden derfor at blive fjernet. Politiken har en meget lidt pornografisk billedserie Til kamp - med brysterne først. Det kan være bevidst provokerene og kontroversielt, men skal derfor ikke klippes bort.

Søren Hald

Apple skal stå skoleret. Haha, så har vi hørt den med.. Om så Danmark havde atomvåben ville vi ikke kunne få dem til at løfte et øjenbryn.

Jeg finder det befriende at man kan give et barn en iPhone eller iPad i hånden og ikke være nervøs over indholdet.
Bestemmer de over vores moral, nej, men de gør sig heller ikke skyld i at ødelægge det for folk der ikke har samme forhold til nøgenhed som andre har.
Det eneste jeg hører er at der er forfattere til bøger med mange billeder af en speciel type som ikke vil spille efter Apples regler, og stadig ikke forstår at det så ikke bliver med Apples bold.

Tom Paamand

Jeg har endnu ikke set et eneste dansk medie, der har ønsket at bringe de direkte pornografiske billeder fra bogen uden censur - men her er et link til dem. De stammer fra den meget korte periode i dansk historie, hvor frisindet ikke kun var til webporno og nøgne kvinder i reklamer, men var åbent for at finde nye veje for seksualitet og samvær.

Nærbilledet af hvad der nu kaldes for en "fuld penetration" har sandsynligvis udløst Apples blokade - ikke alle de sødt dansende bryster, som også Version2 nøjes med at bringe. De anstødelige billeder, som hverken Apple eller danske medier viser, har Øvig indsat fra "Den der hvaderdetnudenhedder", en fotobog om gruppesex, der heller ikke kan lånes på et eneste dansk bibliotek. Og måske falder mit link hurtigt for Version2's egne regler.

Men det er da fremragende, at Venstre nu ønsker at genstarte frisind og seksuel ytringsfrihed i Danmark, samt på digitalt grænseoverskridende vis i resten af (Apples) verden - selv om partiets metode med at gøre dette gennem direktiver fra Bruxelles virker ret dødfødt...

Leif Lodahl

Enig.
Vi kan sådan set bare lade være med at købe Apples skodprodukter.
En idè jeg helt gratis og ucensuretet vil sende videre til landets 98 kommuner, som i disse år indkøber Ipads i tusindtal. Men det er jo nok Morten Løkkegaards politiker-kollegaer i byrådene som presser på for at få nyt Apple-legetøj.

Johnnie Hougaard Nielsen

TechCrunch: Steve Jobs Reiterates: "Folks who want porn can buy an Android phone"

When questioned about Apple’s role as moral police in the App Store, Jobs responds that “we do believe we have a moral responsibility to keep porn off the iPhone.” Better, is what he said next: “Folks who want porn can buy and [sic] Android phone.“

Der var også engang Apple havde sloganet "Think different" - siden agerer de ud fra "My way or the highway".

Simon Mikkelsen

Apple har en så stor markedsandel inden for salg af ebøger der gør, at jeg mener de har særlige forpligtelser til ikke at have unødige restriktioner på hvad de tilbyder. Folk der allerede har Apple-produkter, skal købe et nyt stykke hardware for at købe disse produkter, og de kunstnere, hvis kunst ikke falder i Appels smag, går glip af en stor del af markedet.

Deres regel med, at man ikke må installere andre ebog-handler end deres egen, mener jeg grænser til direkte monopolmisbrug, deres markedsandel taget i betragtning.

Jakob Damkjær

Problemet er at Apple ikke tillader andre indholdsbutikker end deres egen på deres enheder.
Hvis man kunne installere en Gyldendal Store eller lignende ville problemet være løst - men det tillader Apple ikke.

Woops...

https://itunes.apple.com/dk/app/b-ger/id402438642?mt=8

nåja man kan heller ikke købe materiale der som er på tværs af "no porn" direktivet. Men man vil fint kunne lave en web eboghandel der kan tilgå det købte via en app uden at ramme ind i "no porn" direktivet eller lave en web ebogs shop app.

Problemet med at slække på den hårde "no porn" regel er at hvis man åbner for noget porno kan man ikke afvise noget porno (eller ellers lødigt indhold der tilfældigvis handler om nøgne mennesker).

Der eksistere ikke en mellemvej der er enforcable indenfor rimelige omkostningsgrænser.

Sune Foldager

De får til stadighed lov til at bruge deres egne stik i iPhone skønt det er besluttet i EU at alle mobiler skal kunne lades med micro USB.

Det er rigtigt, men jeg synes det er en balancegang mellem en standard som i dette tilfælde gavner Apples egne kunder, overfor det faktum at "Lightning"-stikket rent fysisk er en meget mere behagelig oplevelse end Micro-USB. Man risikerer jo også at stoppe innovation med alt for rigide standarder på de ting. Nå, men det er jo lidt off-topic.

Anonym

@Pascal

Det passer ikke helt at man ikke kan købe e-bøger/lydbøger i andre systemer og bruge dem på ens iDims.

Jeg køber bla. lydbøger gennem Audible.com - de har så en app hvor jeg så har adgang til de bøger jeg har købt. Audible kunne vælge at lave in-app køb, men har helt sikkert valgt ikke at gøre det pga de 30% der skal betales til Apple ved salg.

Men det ville klæde Apple at man var mere kulturelt lydhør overfor de forskellige regioner og hvad man anser for stødende materiale.

Torben Mogensen Blogger

Uanset Apples ret eller ej til at censurere, så holder argumenterne om, at det er for at beskytte brugerne, ikke. Hvis det var formålet, kunne de lave en mærkningsordning, hvor indhold bliver tagget med anmærkninger om potentielt stødende materiale såsom vold, bandeord, nøgenhed, sex, religion, politik osv.

Der kan endda laves gradbøjninger såsom fra "mild, tegneserieagtig vold" (Superman) til "hård, grafisk vold" (Kickass) og fra "kunsterisk nøgenhed" (som f.eks. http://www.stockvault.net/blog/photography/30-fantastic-artistic-nude-ph...) til "eksplicit hård porno".

Så kan brugere indstille deres eget kopi af iTunes osv. til at undgå alt, hvad der potentielt kunne støde dem, og dem der er til bondage og ekstremvold kan få det. Apple kan endda lade standardinstillingerne passe til deres nuværende politik, der forbyder et bart bryst, men tillader hård vold

Jakob Damkjær

"Det passer ikke helt at man ikke kan købe e-bøger/lydbøger i andre systemer og bruge dem på ens iDims."

Jo det gør, men hvis de "butiks" udbydere vælger at ha in app purchase så er de underlagt den aftale der er for det og skal lægge en del af deres indtjening hos Apple. Met det er et frit valg fra udviklerens side.

Fx. Har amazons kindle app ikke noget in app purchase og derfor ikke underlagt de regler der er for AppStoren, In App purchase eller indholdsbegrænsningerne der følger med...

Apple har bare valgt at de ikke sælger materiale eller hoster visuelt porno på deres servere... På samme måde du heller ikke kan købe pornoblade i de fleste boghandler.

Alt dette er forårsaget fordi EN forfatter ikke kan få eksponering i Apples butik men udnytter at det giver overskrifter at skrive om Apple for at få opmærksomhed om en bog der åbenlyst ikke kan sælge på sine egne meritter... Samt at nogle politikere åbenlyst polere deres vi er demokratiets vogtere ved at "angribe" Apple... Hvis der var noget faktisk censur eller ulovligt ved Apples politik var de allerede blevet anklaget eller sagsøgt...

Derudover ville de demokratikære politikere og kultur høvder være de første der ville hyle deres hoveder af i klagesang hvis Apples faktisk tillod porno og andet "nøgenhedsbaseret underholdning" og deres teenage søn/datter med ungdommens snuhed fik downloadet en goatsee app eller baggrundsbillede...

Cant have it both ways, so just let it go. Det er ikke censur det her... Det er promotion for en halvringe bog om hippier der har nøgenbilleder som eneste interesseskabende element.

Anonym

Jo det gør, men hvis de "butiks" udbydere vælger at ha in app purchase så er de underlagt den aftale der er for det og skal lægge en del af deres indtjening hos Apple. Met det er et frit valg fra udviklerens side.

Det er jo lige præcist det jeg skriver @Jakob

Jeg tror da ikke der er noget Amazon hellere ville end at sælge bøger der er overholder de puritanske regler fra Apple, det de ikke har lyst til er at sige farvel og tak til 30% af deres omsætning - det er den alt overvejende grund til at Amazons kindle eller audible apps ikke har in-app køb på iOS, og ikke pga censur.

Ved at man kan købe direkte ved Amazons egen webbutik og hente e-bøger eller lydbøger "omgår" man det puritanske filter - man kan endda købe tingene fra Amazons butikker i Safari browseren på iPad'en. Og vigtigst af alt, så skal Amazon ikke sige farvel til 30% pr. salg.

Det jeg svarede på var, at det var antydet at man ikke kunne afspille lydbøger eller læse e-bøger som ikke overholder Apples moral kodeks, og det kan man sagtens, og man kan sagtens "tanke" ens kindle app eller Audible app op fra iPad'ens indbyggede browser.

Christoffer Thomsen

Ytringsfrihed betyder ikke, at man har ret til at sige, hvad man har lyst til på andres ejendom. Det betyder, at staten ikke må forhindre dig i, at sige hvad du vil på din egen ejendom (eller offentlig ejendom). Hvis du siger noget, som jeg ikke kan lide, på min ejendom, så har jeg naturligvis ret til at udelukke dig fra min ejendom. Alternativet er, at hvis en person kommer hjem til en og begynder at råbe som en galning, må man ikke smide ham ud, fordi han blot udøver sin ytringsfrihed – absurd! Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, kan man gå hen i et andet eller starte sit eget. Man kan ikke kræve at bageren ændrer lugten i sit bageri, det er jo bagerens bageri, ikke dit. Samme princip gælder i øvrigt mht. Windows og webbrowsere.

Michael Zedeler

Apples markedsandel er så stor, at hvis man har ambitioner om at udgive en elektronisk bog, er de ikke til at komme udenom. Peter Øvig har reelt været uden mulighed for at distribuere sin bog elektronisk på grund af denne sag.

Hvis det var sådan at forbrugerne af Apples produkter vidste at Apple udøvede denne form for censur, ville jeg ikke synes at problemet var så alvorligt.

Det gør de bare ikke.

En parallel er de gamle (nu forbudte) medarbejderklausuler hvor virksomheder hindrer andre i at rekruttere virksomhedens medarbejdere.

Johnnie Hougaard Nielsen

Det er rigtigt at begrebet "ytringsfrihed" teknisk set er misvisende at bruge, når det ikke handler om statens indgriben i individets ytringer. Det hænger sammen med at staten, i sagens natur, har monopol på mange former for magtudøvelse. Den kan ikke tillade sige at sige "skrup af hvis du ikke kan lide lugten i bageriet".

Derfor er ytringsfrihed et krav til det monopol som staten har. Dette skal begrænses af principper som domstolene om nødvendigt kan opretholde. Parallelle overvejelser gælder for andre organisationer som på et område nærmer sig monopollignede status, har en "dominerende markedsposition". Også her er det helt normalt og fornuftigt at stille krav til hvordan organisationen kan accepteres at opføre sig. Disse kan nemlig heller ikke i alle situationer tillade sig at sige "skrup af hvis du ikke kan lide lugten i bageriet".

Om Apple har en tilstrækkeligt "dominerende markedsposition" omkring iPad og e-bøger er en sammensat vurdering, som jeg ikke har en konklusion på. Der kan argumenteres begge veje.

Jeg vil dog mene at den store succes for Android har mindsket risikoen for at Apple må underlægges monopolmæssig regulering omkring kombinationen af at kræve at hele markedet for app salg til iOS skal ske i deres butik, og deres meget restriktive måde at forkaste indhold, som ikke passer dem af en eller anden grund. Her taler vi jo ikke "kun" om bibelbælte-moral og visse stumper hud/hår, men også om ikke at ville finde sig i produkter som konkurrerer med platformens lidt vagt definerede kerne-funktioner.

Fjernelsen af en app som illustrerede amerikanske droneangreb (uden ulovlige data) er et andet aspekt som efter min mening gør at Apple fortjener en så lille markedsandel at der slet ingen argumenter er for at tale om en "dominerende markedsposition".

Per Erik Rønne

Hele denne debat bygger på misvisende forestillinger.

Ikke alene har Apple ikke monopol på at udgive bøger; dets BookStore er slet ikke et forlag, men en boghandel. Og som det må gælde for enhver boghandel, må den jo føre de bøger den vil.

Og det er jo ikke engang sådan at Apple har monopol på at sælge bøger til iPad. Ikke alene kan man købe sine e-bøger på amazon (og læse dem på en Kindle, eller endda på Kindle-applikationen på en iPad), man kan også købe e-bøger i ePub-format som kan læses i Apples egen bog-applikation.

Sker det? Prøv bare at gå ind på g.dk, eller saxo.dk. Der sælges massevis af e-bøger i ePub-format, til installation på en iPad.

At Apples holdning i dette spørgsmål er latterlig, er så en anden sag. Helt lige som at man ikke kan købe amazon-bøger på sin Kindle-app, men skal gå gennem Safari ...

Per Erik Rønne

Apple har en så stor markedsandel inden for salg af ebøger der gør, at jeg mener de har særlige forpligtelser til ikke at have unødige restriktioner på hvad de tilbyder. Folk der allerede har Apple-produkter, skal købe et nyt stykke hardware for at købe disse produkter, og de kunstnere, hvis kunst ikke falder i Appels smag, går glip af en stor del af markedet.

Det er jo direkte forkert.

Der kræves ikke ekstra hardware for at installere bøger på en iPad, der ikke er købt i Apples boghandel.

Der kræves ikke engang ekstra software.

Køb du blot Øvigs e-bog på:

http://www.saxo.com/dk/soeg/boeger/formater_epub?keyword=peter+%F8vig+kn...

Den bliver mailet til dig, og åbner du mailens attachment på en iPad, bliver bogen automatisk føjet til iPad'ens iBooks applikation.

PS. Det ser ud til at Gyldendal har stoppet g.dk, og at e-bøger fra Gyldendal i dag skal købes fra Saxo.

Christian Schmidt

Problemet/udfordringen er egentlig det samme, uanset om én virksomhed har monopol, eller om markedet domineres af en række spillere, der agerer ens.

Sammenlign med børnepornofilteret. Det er en frivillig ordning, som en række ISP'er har indgået med Red Barnet og politiet. Men det er ikke helt let af finde en ISP, der ikke "censurer" i henhold til denne ordning.

Om man så skal gribe til lovgivning mod monopolvirksomheder eller hele brancher, der opfører sig "problematisk", er en anden sag (som jeg ikke forholder mig i dette indlæg). Men at en politiker (eller fx Forbrugerombudsmanden) inviterer til dialog, har jeg svært ved at se nogen problemer i.

Jesper Mølgaard

Apple er den virksomhed som i 2012 betalte mest i skat i USA.

sidste år betalte de lidt over 6 milliarder Dollars, og selvom det måske ikke lyder af meget, er det mere end hvad de deres konkurrenter betaler, alle "misbruger" jo reglerne, lige indtil de bliver ændret, det er god praksis og aktionærerne forventer da at virksomheden søger at nedbringe sine skatteudgifter.

men Apple har faktisk foreslået et skatte ændring (en generel ændring) der fjerner fradrag og til gengæld sænker skatten for at indføre udenlandsk kapital til USA. En rigtig god idé som ville gavne USA's økonomi betydeigt.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Uanset Apples ret eller ej til at censurere, så holder argumenterne om, at det er for at beskytte brugerne, ikke.


Og så er Apple jo i øvrigt lettere hykleriske. Ekstrabladet fik afslag på deres app pga Side9-pigen, men Sun (var det vist) fik OK til deres app med deres "Page-3 girl". Sidstnævnte var åbenbart så tilpas store, at Apple ikke ville undvære dem.

Artiklen her er fra 2010, men jeg ved ikke, hvad der er sket siden.

http://thenextweb.com/uk/2010/06/15/the-suns-ipad-app-launches-bypasses-...

Log ind eller Opret konto for at kommentere