Apple-sikkerhed får nye hug efter iPod-virus

19. oktober 2006 kl. 09:30
Apples udmeldinger i forbindelse med, at der er blevet fundet virus på visse af selskabets fabriksnye iPods, bliver kritiseret af flere sikkerhedseksperter.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Apple er i forvejen blandt de mest udskældte, når det gælder selskabets kommunikation til brugerne og den øvrige it-branche omkring sikkerhed. Apples indirekte anklager mod Microsoft, efter der blev fundet virus på fabriksnye Video iPods, får nu flere til at rette skytset retur mod Apple.

Apple gentog således flere gange, at der var tale om en ''Windows-virus''. Selskabet angav dog ikke et navn på virussen, men angav blot navnet på den programfil, den anvendte, som samtidig falder sammen med en fil, der anvendes af antivirusprogrammet AVG.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig benyttede Apple lejligheden til i tråd med dets tv-kampagner at henvise til sikkerheden i Microsofts styresystem Windows som en indirekte årsag til problemet.

Manglende kvalitetskontrol
Selskabet angav desuden ingen forklaring på, hvordan problemet var opstået, eller hvordan Apple ville undgå, at det kunne ske igen.

»At Apple skyder skylden på Microsoft, afslører en manglende viden om forebyggende sikkerhed og fremstillingsprocesser. Virussen er blot et symptom på problemet. Apple havde ingen anelse om, hvad de sendte ud til kunderne,« siger James Abrams, tidligere ansvarlig for at teste Microsofts produkter for virus, til InfoWorld.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger