Apple satser på større iPad

Illustration:
Apple vil vende skidt salg af små iPads med ny stor model.

En iPad på hele 12,9 tommer er på vej i produktion og forventes at blive lanceret i 2015, skriver nyhedsmediet Bloomberg. I øjeblikket sælger Apple iPads i to størrelser, nemlig 9,7 tommer og minien på 7,9 tommer.

Den større skærm skal ses som en reaktion på, at Apple mister markedsandele inden for tablets til konkurrenterne. Hvor Apple med iOS-drevne tablets for to år siden havde 53 procent af markedet, havde selskabet i slutningen af 2013 kun 36 procent. Googles konkurrerende styresystem voksede i samme periode til det mest dominerende styresystem til tablets og har ifølge analysevirksomheden Gartner Inc. 62 procent af det samlede tablet-marked.

IPads er stadig Apples næststørste salgsvare efter iPhone.

Apple har ikke bekræftet rygterne om den nye, større iPad, men anonyme kilder tæt på virksomheden siger til Bloomberg, at Apple har arbejdet med udviklingen i mere end et år.

Efter nyheden steg kursen på den sydkoreanske skærmproducent LG Displays aktier til sit højeste niveau nogensinde.

Den store iPad er designet til skole- og erhvervsbrug, hvilket ifølge et andet it-analysehus, IDC, er her, man ser en stadig vækst i indkøb af tablets.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Milos Game

Apple har endelig lært af Android producenterne, og er gået over til at producere hvad brugerne efterspørger, i stedet for at prøve på at tvinge brugeren til kun at ville have hvad de allerede producerede.
Nu mangler vi bare at iOS følger med og bliver mere åben som Android.

Mange påstår at Steve Jobs (R.I.P) var genial, men han var bare kontrolfreak og stædig. Han ville i starten ikke tillade at brugeren kunne installere apps, selvom andre producenter allerede dengang tillod det, og det var populært. Han ville heller ikke have iPads i flere/mange størrelser.
Jeg ser det som meget positivt at Tom Cook overtog styringen, og er ved at styre Apple i den rette retning - det burde bare være sket noget tidligere.

  • 5
  • 7
Venligst Slet Min Bruger

Apple har endelig lært af Android producenterne, og er gået over til at producere hvad brugerne efterspørger, i stedet for at prøve på at tvinge brugeren til kun at ville have hvad de allerede producerede.

Er det ikke en lidt halvarrogant holdning at have om et firma, der har et overskud på 6-8 mia. USD pr. kvartal på at sælge de produkter du taler om?

Brugerne efterspørger jo tydeligvis iPhones og iPads.

  • 6
  • 4
Milos Game

Hej Thomas, tak for dit input.

Nej, det er ikke en arrogant holdning at have og det er fuldstændigt irrelevant hvor meget de tjener, da det handler om selve efterspørgslen og ikke hvor godt de klarer sig økonomisk.

Android dominerer markedet med 85% markedsandel, så iOS har brug for at komme bredere ud.

Hvis man lukker for nye produkter, f.eks. iPad Mini, og sælger godt (antal og ikke pris), så må man allerede der sige til sig selv, at der er et marked her der skal jages.
De andre producenter har vist Apple vejen, med forskellige produkter der dækker alles behov (folk er meget forskellige), så der er ingen undskyldning for at holde tilbage.. Det gælder både tablets og smartphones. Så det er bare med at komme i gang.

Hvis vi går tilbage til den økonomiske del, som er du fremhæver, så virker det noget dumt "kun" at tjene 6-8 mia USD, når der er et marked de ikke har bevæget sig ind på (som er bevist eksisterer), og derved kan øge deres indtjening markant.
Det ville muligvis være en anden sag, hvis ingen havde lavet store/små tablets/smartphones før.

  • 4
  • 1
Gert Agerholm

Du mener vel Tim Cook og ikke Tom Cook :-)
Der er rigtig at Steve var noget for sig selv og at han i starten ikke ville have andre apps på iPhone, alle kan jo tage fejl. Men han er nok også arkitekten bag noget af det bedst sammenhængende økosystem, så helt skidt har det så alligevel ikke været.

  • 6
  • 0
Milos Game

For en sikkerhedsskyld, så vi ikke taler forbi hinanden da du skriver
"Brugerne efterspørger jo tydeligvis iPhones og iPads."

Mit første indlæg handlede ikke om hvor vidt Apple skulle producere iPhones og iPads, men forskellige udgaver af disse der dækkede folks behov.
Behovet ses jo når folk tager nye produkter til sig og de sælger godt.
Der har længe været behov for mini tablets også før Apple lancerede iPad Mini.

Jeg håber at du kan se hvad jeg mener.

  • 1
  • 0
Milos Game

Hej Morten,
I denne situation er der ikke tale om overordnet type "transportmiddel" (bil vs hest), men nærmere om det skal være en stationcar, sportsvogn, 2 dørs, 4 dørs osv.
Med andre ord, så er vi i samme type og kategori, bare med forskellige egenskaber.
Derfor gælder citatet ikke helt. :-)

  • 2
  • 3
Venligst Slet Min Bruger

Nej, det er ikke en arrogant holdning at have og det er fuldstændigt irrelevant hvor meget de tjener, da det handler om selve efterspørgslen og ikke hvor godt de klarer sig økonomisk.

Android dominerer markedet med 85% markedsandel, så iOS har brug for at komme bredere ud.

Jeg tror du står ret alene med ideen om, at det er fuldstændig irrelevant hvordan de klarer sig rent økonomisk..

Det er korrekt at Android dominerer markedet, men qua Apples priser vil de jo aldrig kunne få en dominerende position, da de billige Android-enheder oversvømmer markedet. Apple tjener til gengæld kassen på deres telefoner, modsat stort set alle andre producenter.

Hvis vi går tilbage til den økonomiske del, som er du fremhæver, så virker det noget dumt "kun" at tjene 6-8 mia USD, når der er et marked de ikke har bevæget sig ind på (som er bevist eksisterer), og derved kan øge deres indtjening markant.

Det er ret firkantet sat op. Der er jo ingen garanti eller evidens for, at en billig iPhone-model eller en kæmpestor iPhone-model øger indtjeningen markant. Det vil formodentlig være de samme mennesker som nu, der køber iPhones.

  • 2
  • 1
Milos Game

Android telefoner fås fra noget der ligner 500 kr og op til omkring 6.000 kr. Det gør Android telefoner attraktive, da man altid kan finde en hvor pengepungen kan følgende med, og fordi (næsten) alle smartphones kan de samme ting, så kan du få samme oplevelse for små penge.

iPhones findes nærmest kun som dyre modeller, til omkring 5.000 - 5.500 kr, hvilket begrænser udbredelse af dem samt indtjeningen. En iPhone til omkring 3.000 eller 4.000 vil hjælpe Apple meget med både indtjeningen og udbredelsen af iOS.
Jeg er overbevist om to ting, nemlig:
1) at iPhones ofte købes pga. mærket fremfor hvad de egentligt kan, for der findes billigere alternativer der kan det samme
2) at flere folk ville købe iPhones (se punkt 1), hvis de kom ned i pris, så længe at Apple ikke med vilje laver dem "kiksede", som f.eks. iPhone 5C (min holdning til 5C)

Ovenstående gælder både telefoner og tablets.
Jeg er ret sikker på at folk fravælger iPhones / iPads på parametre som f.eks. pris, størrelse (eller manglende på samme), open vs lukket software/miljø. Det er parametre hvor Android udkonkurrerer iOS, og det er også områder hvor Apple bør fokusere på, hvilket de også så småt er begyndt på.

Her er et oversimplificeret eksempel på det med prisen:
Med en pris på f.eks 5.500 kan 1 person være med = 5.000 i kassen.
Med en pris på f.eks 4.000 kan 2 personer være med = 8.000 i kassen.
Med en pris på f.eks 3.500 kan 3 personer være med = 10.500 i kassen.
Et eller andet sted burde det her være logik for burhøns, men det er så også et oversimplificeret eksempel.. Overdrivelse fremmer forståelsen :-)

Jeg mener at en iPhone 5S koster omkring 1.200 kr. at producere, men sælges for omkring 5.000 kr., så der er rigeligt at tage af.

  • 2
  • 1
Hans Dalsgaard Jensen

Jeg er heller ikke enig med dig.

Der er ingen andre end Apple og Samsung der tjener penge på smartphones, og da slet ikke på et "race to the bottom" - og jeg tror ikke Apple har noget problem med, at firmaer som Huawei og Xiaomi æder sig ind på Samsung andel (jf. Samsung seneste kvartalsrapport). Så jeg tror, at Tim Cook har noget bedre styr på business-logikken end dine burhøns, herunder prissætning og strategien om at lade markedsandel være sekundært, men lave en telefon som folk ønsker at købe. At det virker, vidner størrelsen på Apples pengetank vel om.

Apples margin er ifølge det seneste kvartalsregnskab på 40 % og ikke de 300 % du lægger op til - der er flere bidrag til prisen end marginalomkostningerne for en telefon.

  • 3
  • 1
Venligst Slet Min Bruger

Det gør Android telefoner attraktive, da man altid kan finde en hvor pengepungen kan følgende med, og fordi (næsten) alle smartphones kan de samme ting, så kan du få samme oplevelse for små penge.

Næsten enig. Man kan altid finde en i sin prisklasse, men der er gigantisk forskel på en Android-telefon til 600 kroner og en til 5.000 kroner.

iPhones findes nærmest kun som dyre modeller, til omkring 5.000 - 5.500 kr, hvilket begrænser udbredelse af dem samt indtjeningen. En iPhone til omkring 3.000 eller 4.000 vil hjælpe Apple meget med både indtjeningen og udbredelsen af iOS.

Apple har allerede iPhones til omkring 3.000 kroner. En iPhone 4S koster ~3.300.

1) at iPhones ofte købes pga. mærket fremfor hvad de egentligt kan, for der findes billigere alternativer der kan det samme
2) at flere folk ville købe iPhones (se punkt 1), hvis de kom ned i pris, så længe at Apple ikke med vilje laver dem "kiksede", som f.eks. iPhone 5C (min holdning til 5C)

1) Er det ikke en yderst arrogant holdning at have? Det er i bedste fald en påstand uden belæg.
2) Der ville nok være flere der købte iPhones hvis de kostede 500 kroner. Men der ville nok også være flere, der forlod iOS-verdenen, hvis deres første iPhone var en bunke billigt skrammel til 500 kroner.

Jeg er ret sikker på at folk fravælger iPhones / iPads på parametre som f.eks. pris, størrelse (eller manglende på samme), open vs lukket software/miljø.

99,99% af kunderne er fløjtende ligeglade med om det er åben eller lukket software der er i telefonen. Pris og størrelse er mere relevante, men skyder man med spredehagl og laver 8 forskellige modeller om året fjerner man alt hvad der hedder brand-værdi.

Et eller andet sted burde det her være logik for burhøns, men det er så også et oversimplificeret eksempel.. Overdrivelse fremmer forståelsen :-)

Hvis det var logik for burhøns, så havde Apple nok forlængst gjort det.

Se i øvrigt Hans' indlæg.

  • 1
  • 2
Jakob Damkjær

Fra Apple er desuden fuldstændigt meningsløse...

Der er rygter om NFC (no gonna happen) der er rygter om Apple TV (not on the horizont) og en kæmpe iPad var også et rygte sidste år uden det blev til noget.

Det er meningsløst at skrive noget om rygter om noget der enten sker så langt ude i fremtiden at det ikke vil påvirke nogens beslutninger om at købe noget i lang lang tid... Men det er helt konsekvensfrit for blogs at lave clickbait om det så de prostiturere dem selv for clicksne. Det eneste der giver mening er at straffe alle medier der laver rygter om næste år eller 2 år ude i fremtiden idag. Hver eneste gang man ser en overskrift som "næste år bla bla" der er baseret på løse rygter og ikke på faktisk analyse af fakta så undlader man at gå ind på den side i 24 timer.

Men hvis version2 endeligt er blevet reduceret til dansk googletranslate af clickbait silos så er der ikke specielt langt ned til at de skraber bunden...

  • 2
  • 0
Jakob Damkjær

og prikke deres kernelæsere lidt i maven med en pind (som god journalistik engangimellem gør) så ville de skrive en dansk version af dette indlæg og få noget lokalt input i form af et interview eller to med nogen danske udviklere...

http://blog.semilshah.com/2014/08/25/ios-first-android-much-much-later/

"The most common trap here is the early iOS app which gets some buzz. All of a sudden, the founders hear “When are you building for Android?” The natural, enthusiastic response to sincere requests of the Android chorus is to go ahead and build for Android and seek more downloads, more growth, more revenue. I have a different view though. The proper response is: “No. Buy an iPhone.”"

Men det ville være en faktisk diskussion som måske ville betyde noget og ikke meningsløse rygter om noget der måske sker om op til et år...

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere