Apple sagsøgt for at kopiere start-ups kamerateknologi

Ifølge et søgsmål har Apple kopieret et israelsk start-ups dual-kamerateknologi. Det fremgår af et søgsmål, som det Tel Aviv-baserede firma har rejst.

Det Tel Aviv-baserede Corephonotics Ltd har indleveret en patentbrudsag mod Apple, som ifølge det israelske firma har inkorporeret en dual-kamerateknologi, som i forvejen var patenteret af Corephotonics Ltd. Og dette uden firmaets tilladelse.

Det skriver Reuters.

Ifølge søgsmålet kontaktede Corephotonics' CEO, David Mendlovic, Apple angående et partnerskab. Og selvom Apple roste det relativt nye start-ups teknologi, så nægtede de at licensere det.

Og her bliver det en anelse mere kritisk.

For ifølge søgsmålet så »udtrykte Apples førende forhandler foragt for Corephotonics' patenter, og fortalte David Mendlovic og andre, at selv hvis Apple krænkede rettighederne, ville det tage år og millioner af dollars i retssager, før Apple måske skulle betale noget«.

Hele idéen bag dual-kameraer er, at det kan zoome relativt langt ind uden noget nævneværdigt tab af kvalitet. Og Corephotonics har da heller ikke manglet investorer. I januar rejste firmaet 15 millioner dollars fra blandt andet Samsung Ventures, elektronikproducenten Foxconn og chipproducenten MediaTek Inc.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

Så de siger apple sagde grimme ting til dem...

Måske kunne man ha fået nogen der ved noget om patenter og kamera teknologi til at se på patenterne istedet for det mikrofonholderi for nogen advokater der prøver at vride patent kluden.

Selvfølgeligt vil advokaterne skrive det og da det ikke kan bevises og selv hvis det kunne bevises at apples advokater sagde grimme ting om deres patenter og konstaterede hvad alle ved er sandt "at patent retsager er lange og koster mange penge" vil det nok ikke ha nogen særlig inflydelse på sagen...

Så kom igen og sig hvordan den to kamera teknologi som israeleren har er den samme som Apple benytter og er den forskellig eller ens med den Leica har i de tokamera systemer som de levere...

Simon Mikkelsen

Corephonotics kombinerer data fra et kamera med vidvinkelobjektiv og et almindeligt for at opnå en zoom-effekt. Ditto til at forbedre lysfølsomhed. I 2015 købte Apple et andet Israel-firma der også kan kombinere billeder.

Men det er svært at sige noget uden mere info. Men et problem med patenter er da netop at hvis man ikke har råd til at forsvare dem, er der intet værd, ligesom ressourcestærke virksomheder kan bruge deres patenter til at tryne de små - uanset om de så har ret eller ej.

Lars Christensen

Patenter er noget en vis herre har skabt, som også ifølge Simon er umulige at beskytte ved krænkelser, fordi omkostningerne ved retssagerne er meget store. Desværre er der rigtig mange investorer der kun tror at man kan beskytte sine ideer med patenter - det er mangel på godt købmandsskab eller en smule tåbeligt!
Flere meget store virksomheder også i DK bruger sjældent patenter, men beskytter så til gengæld deres kerneviden på anden vis - eller udvikler superhurtigt. Det gør vi f.eks. i plbrake :-)

Tonni Pedersen

Man kan have mange meninger om patenter, men udvikling koster penge og har man ikke en rimelig chance for at få dem ind igen så er der ingen der vil putte penge og ressourcer ind i det. Så kan man jo også kigge se det fra et moralsk synspunkt, er det rimeligt at de små innovative altid trynes af penge og advokater.

Log ind eller Opret konto for at kommentere