Apple sælger 1 million iPhones den første weekend

Hurtigt efter lanceringen kunne Apple oplyse, at der var udsolgt af den nye iPhone 3G. Nu oplyser selskabet, at 1 million eksemplarer er solgt.

På tre dage lykkedes det Apple at lange 1 million iPhones over telebutikkernes diske. Det oplyser selskabet selv i en pressemeddelelse.

Hidtil har den danske forhandler Telia ikke villet afsløre antallet af solgte iPhones, men nu oplyser Apple altså selv, hvor mange iPhones, der er solgt.

iPhone 3G sælges nu i 21 lande og om få dage kommer også Frankrig med på listen.

»IPhone 3G har haft en fantastisk åbningsweekend. Det tog 74 dage at sælge den første million oprindelige iPhones, så den nye iPhone 3G er helt klart kommet godt fra start rundt om i verden,« siger topchef i Apple Steve Jobs ifølge meddelelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere