Apple relancerer SAN-software

Apple har frigivet Xsan 2, der er selskabets nye version af dets software til storageadministration.

Elektronikproducenten Apple hører til blandt de mindste leverandører på markedet for storagesoftware, men selskabet har en niche inden for især håndtering af video og hos kunder, der benytter serverudgaverne af Apples styresystem Mac OS X.

Nu har selskabet relanceret dets software til administration af SAN-storagesystemer Xsan i en ny udgave Xsan 2.

Den nye udgave skal ifølge Apple især gøre det lettere for administratorer, der ikke tidligere har erfaring med at opsætte Storage Area Network-systemer. Derfor har Apple ensrettet værktøjerne og brugergrænsefladerne i den nye version.

Samtidig giver Xsan 2 nu mulighed for at arbejde på tværs af forskellige SAN, ligesom Apple har indbygget understøttelse af RAID fra andre leverandører.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere