Apple Pay kommer til Danmark i år

It-kæmpens betalingsløsning kommer langt om længe til Finland, Sverige og Danmark inden 2018.

Apple har planer om at lancere selskabets betalingsløsning Apple Pay i Norden i år.

Det meddelte Apple-bossen Tim Cook i går i en præsentation af selskabets regnskab, skriver MacRumors.

Annonceringen indeholder ikke nogen specifik dato, men det vil ifølge Tim Cook ske, inden kalenderåret er slut.

Læs også: Samsung bliver første internationale 'pay' i Norden: Lancerer mobilbetaling i Sverige

Apple Pay blev i maj gjort tilgængelig i Italien, og tjenesten er tidligere lanceret i lande som USA, Kina, Storbritannien, Rusland og Japan.

Hos Nets, der tidligere på året lancerede det mobile dankort, hilser man ifølge pressechef Søren Winge de internationale pays velkommen.

Læs også: Betalingsapp i beta: Her er Nets' bud på det digitale dankort - se screenshots

»Vi vil byde disse OEM pays (Apple, Google, Samsung) velkommen, da vi jo teknisk kan understøtte dem, såfremt bankerne ønsker at indgå aftale herom,« siger han i en skriftlig kommentar.

»Når der kommer en amerikaner, hvis kort er tilkoblet Apple Pay, forbi en dansk terminal i dag, så kan han betale kontaktløst med NFC, som vi gør det med mobilen med internationale kort eller fysisk med betalingskort,« fortsætter Søren Winge.

Det er som udgangspunkt op til de nordiske banker, om de betalingskort, de udsteder, skal kunne kobles til eksempelvis ApplePay. Netop derfor har Henning N. Jensen, der er seniorpartner i PlusCon og ekspert i betalingsløsninger, tidligere vurderet, at interessen for tjenester som Apple Pay vil være begrænset.

Læs også: Dankort på mobilen smækker døren i for Apple og Android Pay

»Jeg vil ikke afvise, at en bank, der gerne vil være smart og moderne, vil forsøge at tilbyde det til nørderne. Men det har ikke nogen strategisk betydning på det danske betalingskortmarked,« har han sagt til Version2.

MacRumors bemærker, at Apple ikke har opkøbt relevante domæner i de skandinaviske lande. Men selvom ApplePay.dk tilsyneladende er på danske hænder, så har it-giganten lagt sig på både applepaycash.dk, applepaymerchantsupplies.dk og applepaysupplies.dk, bemærker en opmærksom Version2-læser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Foldager

Det ville være fedt med en artikel om hvordan de forskellige aktører tjener penge på betalingssystemerne. Her tænker jeg på hvordan butikkerne, Nets, dankort, bankerne, Visa og ApplePay spiller sammen. Butikken betaler et gebyr når der betales med kort (som ikke føres over på kunden). Varierer dette gebyr efter betalingsmetode? Hvem får del i dette gebyr? Hvem garanterer at transaktionen er ægte, og hvem dækker tabet hvis den er falsk?

Er der noget økononomisk incitament for bankerne til at bruge ApplePay?

Er der nogen kan uddybe?

Henrik P. Stougaard Nielsen

Nu taler jeg bare ud fra egen erfaring, og den er begrænset, så ret mig endelig.

VISA/MasterCard, osv. "kortudbyderen" tager et gebyr for hver transaktion. Det er sådan, at de tjener penge.

Dette gebyr bliver skubbet videre over på kortudstederen (NETS i dette tilfælde), som skubber gebyret videre til forretningen, som igen skubber gebyret over på kunden (hvis de må). Det må forretningen bl.a. på kreditkort og udenlandske kort, debetkort er no-go, her må forretningen selv stå for at betale dette gebyr (og hæve priserne på samtlige produkter i stedet). Gebyret er egentligt bare et udtryk for, at du betaler for en service, som butikker og banker engang skulle gøre manuelt ved at lave lister over samtlige kunder og kreditværdighed, mv. Dette er indeholdt "automagisk" i kortet, som de betaler en 3.-part for at tage sig af.

Derudover kan banken også tage sig betalt. Det drejer sig om kreditkort, hvor banken/kortudbyderen (VISA) skal stå inde for beløbet og faktisk "låner" forbrugeren pengene i 30 dage. Der er tale om et mini-lån, hver gang kreditkort benyttes. Jeg mener, at de 1.5% af beløbet (eller minimum 30 kr. ved kontanthævninger) opkræves som et gebyr direkte fra VISA til banken, og at banken skubber dette gebyr direkte over på kunden. Banken altså hverken tjener eller mister penge på, at kunden benytter kreditkort.

Dankort-delen af et visa/dankort er en national løsning. Gebyret går vistnok til staten for drift af dankortet lidt non-profit agtigt. Det er et lavt gebyr, som altid ligger fast uanset beløb. Det trækkes som et månedligt abonnement direkte fra NETS, som varierer i størrelse alt afhængigt af antal transaktioner.

Transaktionens validitet afgøres af forskellige enheder. Det kaldes "clearing". NETS står for al clearing i danske kroner (mener jeg), mens clearing house i London står for det meste i Euro, GBP, Yen, osv. Den Europæiske centralbank står for clearing ved almindelige bankoverførsler. NETS kan gøre det 24/7/365, dvs. i teorien burde en betaling på dit dankort fra en forretning dukke op inden for 10 sekunder på din bankkonto, også søn- og helligdage året rundt. Visse forretninger laver dog først en afstemning ved lukketid, og bankernes systemer sætter betalinger i kø til at blive processed mellem 2-3 om natten. Dette er en forholdsvist ny løsning. Før i tiden kunne en overførsel sagtens tage et par dage. Hvad den endnu gør mange steder i udlandet, og hvorfor kreditkort også er mere populære eks. i USA, fordi et debetkort kræver straksclearing på både kortets gyldighed og om beløbet er til rådighed på bankkontoen, hvorimod man på et kreditkort kun behøver at tjekke, om kortet er gyldigt eller spærret og så trække et samlet beløb en enkelt gang pr. måned.

Dækning ved svindel afhænger af situationen. USA har netop indført samme lov derovre, som vi har haft i EU siden indførslen af chip+pin. Ved misbrug på chip skal man kende en pinkode. Her kan man lettere komme i risikozonen for, at pengene ikke kommer tilbage, fordi det er sværere at misbruge. Kortudbyderen (VISA) dækker misbruget og udsteder samtidigt en bøde (et chargeback-gebyr) til forretningen og begge parter får pengene tilbage. Jeg ved ikke, hvor VISA får pengene fra dog. Banken? Ved misbrug på magnetstribe, som er let at misbruge, er det 100% forretningen, som selv må dække tab. VISA laver igen et chargeback + gebyr, men forretningen mister alle penge, og forbrugeren får det tilbage. Ved misbrug over internettet er det igen forretningen, som selv må dække omkostningerne. Det er også derfor, du i de fleste forretninger ikke kan få lov at bruge magnetstribe første gang. Ofte kræver udbyderen, at du prøver 3 gange på chip, før du kan bruge magnetstribe. Eks. hvis din chip er i stykker. Det er i tilfælde af svindel. Af samme årsag har VISA/MasterCard + EU krævet, at der fra i år eller næste år skal være 2-faktor autentisering ved betaling på nettet over et vist beløb via sms.

Henrik P. Stougaard Nielsen

Jeg håber ikke, at alt for meget var forkert. Lige en enkelt detalje mere: Det er også derfor, at jeg mener, Apple har taget så lang tid om at komme til Europa. Her har vi i mange lande nationale betalingskort uden gebyr for kunderne. Apple tager et mindre gebyr af det samlede transaktionsbeløb oveni de normale gebyrer, som de trækker fra forretningen. Hverken kunden eller forretningen er interesseret i dette. Men har man et system som i USA, hvor Apples løsning er langt billigere end, hvad bankerne kan præstere, og nemmere at benytte (ingen signatur/underskrift ved hvert køb), så er det selvfølgeligt perfekt. Det er dog meget svært at konkurrere mod "gratis" (skattebetalt) herhjemme, og jeg tvivler på, at Apple vil have succes med Apple Pay hos den normale forbruger, idet det både er langsommere, mere besværligt og en dyrere løsning end hurtigt at holde et kontaktløst og billigt dankort henover terminalen. MobilePay viste alt andet lige, at danskerne er meget prisbevidste, og de droppede jo også at tage betaling fra privatforbrugerne i sidste ende.

Log ind eller Opret konto for at kommentere