Apple og Samsung igen i retten: Tysk Galaxy Tab-forbud på vej

Sagen mellem Apple og Samsung kan ende med et tysk forbud mod Galaxy Tab 10.1. Dommeren var ved seneste retsmøde mest positivt stemt over for Apples argumenter om kopi af iPad-design.

Signalerne fra dommeren i den regionale domstol i Tyskland, hvor Apple forsøger at stoppe Samsungs Galaxy Tab 10.1, peger i retning af en sejr til Apple.

Det viser dommerens kommentarer ved seneste retsmøde, skriver New York Times.

Apples beskyttede design af iPad’en står efter alt at dømme stærkt nok til at kunne føre til et forbud mod salg af Samsungs konkurrerende tavlecomputere, sagde dommeren, men det vil i så fald blive et tysk forbud og ikke et, der gælder hele EU.

»Der er mange alternative måder at designe en tavlecomputer, som udbuddet på markedet så rigeligt viser. Vi mener, at Apples EU-designrettigheder giver en mellemstor, hvis ikke en bred beskyttelse,« sagde dommeren og fandt derfor ingen grund til at ændre på det tyske fogedforbud.

Dommeren afviste også Samsungs forsøg på at bruge et filmklip fra Rumrejsen 2001 som bevis for, at Apples design ikke var noget enestående, og sagen om et manipuleret billede i Apples bevismateriale, der fik Samsungs produkt til at ligne iPad’en mere, blev også afvist. Det var en fejl og har ingen betydning for dommen, lød rettens vurdering, ifølge Bloomberg.

Samsungs advokat fremførte, at Apples design-beskyttelse ikke skulle tvinge konkurrenter som Samsung til at lave et dårligt produkt. Skærmen bliver nødt til at være flad, og hjørnerne skal være afrundede, for at beskytte enheden mod slag, lød argumentet.

Apples svar var, at der var lavet mange tavlecomputere, der var tykkere og med knapper i siderne, der ikke krænker Apples design. Men Apple opfandt det minimalistiske design af iPad’en, og Samsungs produkt er så meget en kopi, at det går over stregen, lød det.

»Vi sidder ikke her, fordi Apple vil forbyde alle slags tavlecomputere. Vi er her, fordi Samsungs Galaxy Tab er den tætteste kopi af iPad’en. Der er ingen anden tavlecomputer, der kommer så tæt på,« sagde Apples advokat Matthias Koch.

Sagen i Tyskland mellem Apple og Samsung fik en chokstart, da Apple i første runde den 9. august fik medhold i et midlertidigt fogedforbud mod salg af Galaxy Tab i hele EU, bortset fra Holland, hvor Apple kører en separat sag.

En uge senere blev fogedforbuddet for EU hævet, mens det stadig gjaldt i Tyskland, og det blev der altså ikke ændret ved under seneste retsmøde. Sagen afgøres endeligt den 9. september.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Rosendal

"der var lavet mange tavlecomputere, der var tykkere og med knapper i siderne"

Ja, så fordi der i fortiden var elektronik der var tykkere, så skal det for altid være sådan?

Og knapper i siden? Så hvis man bare smækker nogle knapper på siden så er alt godt? Behøver de gøre noget eller?

Jeg håber godt nok de taber den sag.

  • 16
  • 3
Thorbjørn Andersen

Det var en fejl og har ingen betydning for dommen, lød rettens vurdering

En helt tilfældig (men fordelagtig) fejl fra Apple, der ellers er et meget professionelt firma, der går op i detaljer ...

Vi sidder ikke her, fordi Apple vil forbyde alle slags tavlecomputere. Vi er her, fordi Samsungs Galaxy Tab er den tætteste kopi af iPad’en.

Helt korrekt, og næste gang sidder Apple i retten fordi produkt y efter sejren over Samsung nu er den tætteste kopi ....' og sådan vil det fortsætte så længe Apple vinder dern slags sager ... (De har jo allerede bebudet flere ...)

Man fristes næsten til et hurra for et hurra for IP, et hurra for dommeren - og et 'ned med fri konkurrence'.

  • 12
  • 1
Stephen Aaskov

Helt korrekt, og næste gang sidder Apple i retten fordi produkt y efter sejren over Samsung nu er den tætteste kopi ....' og sådan vil det fortsætte så længe Apple vinder dern slags sager ... (De har jo allerede bebudet flere ...)

Er det ikke det der hedder "at tage sorgerne på forskud?"

Du forholder dig jo ikke til virkeligheden, men din opfattelse af andres bevæggrunde for at gøre som de gør. Der er da intet der giver grund til at tro, at Apple ukritisk vil forfølge alle tablet producenter. Hidtil har de reageret på de tablets der helt klart har "lånt" design elementer. Det skal et ansvarligt firma gøre.

At du så tror en masse om hvad der sker i fremtiden er fint nok, det har bare intet med den konkrete sag eller virkeligheden at gøre. Det handler til gengæld om, at du opfatter verden på en bestemt måde, styret af fordomme og forudindtagede meninger. Prøv at åben dig lidt op for virkeligheden og forsøg at se tingene fra andre vinkler end din egen - Du kunne gå hen og få en god oplevelse (det er det der hedder "at udvidde sin horisont")

  • 2
  • 10
Stephen Aaskov

Det er jo ikke det altafgørende bevis for lighederne mellem de to produkter. Det omtalte billede illustrerer aspekter ved softwaren, enhver kunne begå den fejl i bedste mening at skalere så essensen af budskabet er i samme format.

  • 2
  • 11
Marc Munk

Helt absurd. Problemet med Samsungen er, at den er for tynd? Nå. Jeg har fået min Galaxy 10.1 som jeg bestilte efter fogedforbudet. Fantastisk maskine - kan varmt anbefales.

Ja den er vel tyndere end iPad 2'eren så den må vel være for tynd... Eller noget

  • 5
  • 0
Johannes Aagaard

Den kvindelige dommer anførte, at Apples konsekvente billedmanipulation [mit udtryk] bare var en fejl og ikke ville få betydning for udfaldet af dommen. Næh, anden vurdering ville jo være idiotisk fra en dommer, men det, som er spørgsmålet, er, om det fik det dommeren til at træffe en bestemt præliminær første-afgørelse - udfaldet kender vi jo. (I øvrigt er ræsonnementet ikke helt atypisk for kvindelige jurister ...)
Dommeren henviste ved gårsdagens retsmøde i øvrigt "blot" til rettens første afgørelse og fokuserede dels på legaliteten af rettens foreløbige afgørelse m.h.t. udbredelse uden for Tyskland. Og derefter havde retsmødet mere karakter af at være en høring af parterne.
http://www.lg-duesseldorf.nrw.de/presse/pressemitteilungen_ab_2009/12-11...

Dommeren undlod således at tage stilling til sin/rettens første afgørelse, hvilket Samsung naturligvis heller ikke er tilfreds med.

  • 6
  • 0
Adrian Grau

Er det den første april eller er dommeren blevet bestukket af æble-firmaet?

Er det mig der misforstår, eller siger dommeren at hun er totalt ligeglad med at æble-firmaet helt bevist har manipuleret med bevis materialet for at fremme deres sag? Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er manipuleret med vilje. Der er alt for mange fejl i deres "beviser" til at det kan tages som et uheld

Og derefter siger hun at fordi æble-firmaet har lavet en flad firkant med runde hjørner og en skærm i midten, så er der ikke andre der må lave det? Ja, tablets så noget andeledes ud i "gamle" dage, men det er udelukkende pga manglende teknologi
Hvis æble-firmaet havde lavet fjernsyn og var de første med at lave et fladt fjernsyn, så ville de sørge for at ingen andre må lave flade fjernsyn og alle andre tv-producenter bliver tvinget til at lave det gammeldags tv som ingen gider have

Og det med at det kun er fordi Galaxy Tab ligner en ipadde og er derfor de eneste der bliver sagsøgt, den tror jeg ikke på. Jeg læste en nyhed på et andet site for nogle uger siden at æble-firmaet allerede var igen med at sagsøge et andet firma for at lave en tablet der ligner en ipadde. Æble-firmaet tager et firma ad gangen og bliver til sidst enehersker på tablet markedet

Og der findes altså mange eksempler på at ipadden har kopieret sit design fra andre. Som nævnt kan det ses i 2001 a space oddyse filmen og det kan ses i 1994 i en reklame video. Og så findes der et produkt (fra Samsung for at det ikke skulle være løgn) der blevet lavet et par år før ipadden der faktisk ligner en ipadde rimeligt meget (bare med en lidt mindre skærm i forhold til bredden/højden af den flade firkant). Det er så ikke en tablet, men nu går sagsmålet jo om design ikke om funktion

  • 3
  • 1
Stephen Aaskov

Når man læser indlæg i denne tråd, er det ikke just optimisme på vegen af den Danske IT branche man fyldes af. Når man så ser det samme igen og igen på V2´s tråde, må man egentlig håbe at brugerne her ikke er repræsentative for Dansk IT.

  • 1
  • 5
Venligst Slet Min Bruger

Det er så ikke en tablet, men nu går sagsmålet jo om design ikke om funktion

For god ordens skyld, så skal det nævnes, at Apples Community Design 'kun' dækker en tablet-computer, så der er både tale om form og funktion.

Når man læser indlæg i denne tråd, er det ikke just optimisme på vegen af den Danske IT branche man fyldes af. Når man så ser det samme igen og igen på V2´s tråde, må man egentlig håbe at brugerne her ikke er repræsentative for Dansk IT.

Når man fyrer sådan en svada af, så er man forhåbentlig forberedt på, at man skal komme med eksempler, ikke? Jeg glæder mig til at se dit ræsonnement for, at folk herinde åbenbart skulle være dårlige repræsentanter for dansk IT.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Når man fyrer sådan en svada af, så er man forhåbentlig forberedt på, at man skal komme med eksempler, ikke? Jeg glæder mig til at se dit ræsonnement for, at folk herinde åbenbart skulle være dårlige repræsentanter for dansk IT.

Ja jeg ser det mere som at der heldigvis stadig er repræsentanter for dansk IT (eller det skal måske skrives iT?) der ikke ukritisk lægger sig på alle fire og give visse amerikanske firmaer fri adgang til deres iNumse!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere