Apple og Samsung holder våbenhvile i patentkrigen

De to elektronikgiganter Apple og Samsung forsøger at blive enige om patentbrug uden for retssalen.

Efter en dyr og langvarig patentkrig mellem Apple og Samsung ser det nu ud til at være ovre. De to virksomheder er nemlig begyndt at afgøre deres stridigheder uden for retssalen, skriver International Business Times.

Ifølge interne kilder i Samsung er der været forhandlinger med Apple om, hvordan de to virksomheder kan afvikle retssagerne og indgå direkte aftaler med hinanden. Der vil dog blive brugt mere tid på at afgøre, hvordan de to virksomheder skal betale hinanden for at anvende hinandens patenter.

Nyhederne kommer kun få dage efter, at Apple og Google indgik en aftale om patentbrud angående Googles styresystem, Android.

Apples grundlægger har ellers tidligere svoret, at han var villig til at bruge alle Apples 40 milliarder dollars på at nedfælde Android, som han kaldte et stjålet produkt.

Ifølge patenteksperten Florian Mueller er Apples patentbibliotek dog ikke stort nok til at kunne stå på mål for sådanne ambitioner. Han tror, at Apple forsøger at redde ansigt ved at undgå flere retssager.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere