Apple og Google forbyder GPS-sporing i corona-apps
Illustration: petovarga / Bigstock.
Apple og Google melder nu ud, at de vil forhindre, at lande bruger GPS-sporing sammen med deres kontaktsporings-teknologi.
5. maj 2020 kl. 09:17
Ældre end 30 dage
Apple og Google melder nu ud, at de vil forhindre brug af GPS-sporing sammen med den teknologi, som de i samarbejde i øjeblikket udvikler til landes smittesporings-apps.
Hvis landene alligevel vil bruge GPS-sporing kræver det ustabile og batteridrænende 'workarounds', lyder det fra Apple og Google, som udvikler teknologien, der i modsætning til ønsket fra flere landes sundhedsmyndigheder bygger på en decentraliseret dataindsamling.
Apple og Google melder også ud, at de højst vil tillade én app pr. land at bruge deres bluetooth-baserede kontaktsporings-teknologi for at undgå fragmentering og for at fremme en bredere brug af deres løsning.
