Apple afslører ny stationær Mac Pro med 12 kerner og cylinderform

Apple satser på en redesignet udgave af selskabets workstation Mac Pro med op til 12 kerner, Xeon-processor og to kraftige grafikkort, der understøtter 4K-opløsning. Se det markante nye design her.

En opdateret stationær Mac var blandt nyhederne på Apples udviklerkonference WWDC, der fandt sted mandag aften dansk tid, selv om fokus på det seneste ellers har været på mobile og bærbare enheder.

Den nye Mac Pro er en redesignet udgave af Apples desktop-computer til professionel brug med Intel Xeon E5-processorer, der kan have op til 12 kerner og ifølge Apple giver op mod 7 teraflop computerkraft.

Maskinen understøtter 4K-opløsning med to AMD-grafikkort af typen FirePro, mens PCIe-baseret flash-storage skal gøre lagring superhurtig.

Der bliver rigelig af porte med en HDMI 1.4-port, seks Thunderbolt 2-porte, to gigabit ethernet-porte og fire USB 3-porte.

Markant er også det nye design som en sort cylinder, der i hvert fald adskiller sig kraftigt fra den tidligere generation af stationære Mac-computere.

Den nye Mac vil først blive tilgængelig senere på året og har endnu ikke noget prisskilt.

Apple benyttede også udviklerkonferencen til at løfte sløret for opdaterede modeller af selskabets Macbook Air-serie, der har sat standarden for ultralette bærbare computere.

Den store nyhed er udnyttelse af Intels nye processorserie Haswell, der i 13 tommer-modellen giver op mod 12 timers batteritid, mens modellen på 11 tommer tilbyder op mod 9 timers batteritid. Flash-storage i de nye Macbook Air-modeller skulle ifølge Apple være 45 procent hurtigere end tidligere.

Der var dog ingen nyheder om bedre skærmopløsning som i Macbook Pro-serien, der i de seneste opdateringer ellers har fået skærme med såkaldt retina-opløsning.

De vejledende udsalgspriser for de nye Macbook Air-maskiner bliver i Danmark henholdsvis 7.799 kroner for 11 tommer og 8.599 kroner for 13 tommer, begge i de laveste konfigurationer og inklusive moms.

Se Apples præsentation af både den nye Mac Pro og den nye Macbook Air-serie herunder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Theis Blickfeldt

Den er egentlig ret så fed den stationærer (Og det kommer fra en hater =). Og det kan godt være at det er mig der er gået helt glip af noget, men hvornår har man brug for 6x Thunderbolt porte? Eller bare én for den sags skyld?

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg vil skyde på at med en Mac Pro med Thunderbolt så vil vi se en "kraftig" stigning af udstyr til Thunderbolt, som mini SAN osv. og som Jens kommer ind på så er det også til displays.

Jeg syntes at det er en rigtig flot maskine, men ville nok alligevel have foretrukket at de havde lavet et Mac Mini Tower, som er noget nemmere at stable og evt pakke ind i et rack skab (skulle man have de behov)

  • 1
  • 0
Lars Nielsen

Porten begynder jo også lige så stille at indfinde sig på andre stykker hardware(har de nye thinkpads dem ikke?) og det at kunne havde 4 * 4k skærme sat til er virkelig sweet jeg er både programmør og video/music editor og kan se klart se fordele i så mange skærme.

  • 0
  • 0
Mads Bahrt

Hvis du ikke bryder dig om OSX, men gerne vil have hardwaren, så fjern OSX. Den Mac Book Pro jeg skriver dette på triple booter imellem OSX, Windows 7 og Ubuntu. Windows 7 er ret velsupporteret fra Apples side imens Ubuntu og det at have tre OS'er kræver en lidt mere customiseret opsætning.

  • 2
  • 0
Karl Kaas

Det er ikke Xeon-kernerne, der tilsammen yder 7 teraflop, det er derimod de to FirePro grafik-processorer.

PS: Mega lækkert endeligt at se en lodret køletunnel i en desktop-computer!

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Fedt med at placere hardwaren i en vindtunnel. Firkantede kabinetter er jo alt andet lige dømt som turbulens monste.
Hvorfor er dette ikke lavet før?

Jeg forstår dog ikke hvorfor deres nye accesspoints: Airport Exteme og TimeCapsule ikke følger trop med den cylinderformede trend? Det havde da været noget pænere, end den extrude der er lavet på dem.

  • 0
  • 0
jesper thusgaard

Jeg syntes at det er en rigtig flot maskine, men ville nok alligevel have foretrukket at de havde lavet et Mac Mini Tower, som er noget nemmere at stable og evt pakke ind i et rack skab (skulle man have de behov)

Jeg tænker at en rigtig nørd ville skaffe hylder med udtræk til sit rack skab, og så lave et par render, som passer til en Mac pro. Så kan de vel ligge 2-3 stykker på en hylde, airflow front to back alt kabling monteret så hylden kan trækkes ud.

Skaf mig 3 af disse "PC'er" så skal jeg rack montere dem.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere