Apple løsner op: Nu må iPhone-apps godt være udviklet i Flash

10. september 2010 kl. 10:222
Steve Jobs' uforsonlige kurs mod Flash og Adobes udviklingsværktøjer bliver nu blødt op. Nu bliver det tilladt at udvikle i Flash, så længe koden bliver rekompileret til iOS.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forholdet mellem Adobe og Apple sank til et nulpunkt i foråret 2010, hvor den store Flash-krig udspillede sig. Flash-udvidelsen har aldrig været velkommen på iOS-platformen, men netop som Adobe skulle til at præsentere et værktøj, der kunne lave Flash-applikationer om til iOS-kode, gjorde Apple alle applikationer, der bare lugtede af Flash, forbudt.

Nu løsner Apple dog op for den ellers kategoriske afvisning, efter tilsyneladende at have fået mange klager fra udviklere.

»Vi har lyttet til vores udviklere og taget meget af deres feedback til efterretning,« forklarer Apple, ifølge it-mediet PCpro.co.uk.

Reglerne vil blive ændret, så udviklingsværktøjer fra andre end Apple selv bliver tilladt, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi løsner op på alle restriktioner for udviklingsværktøjer til at skrive iOS-applikationer, så længe den endelige applikation ikke downloader noget kode. Det skulle give udviklerne den fleksibilitet, de ønsker, og samtidigt bibeholde den sikkerhed, vi har brug for,« skriver firmaet.

Ændringen af reglerne drejer sig altså ikke om at køre Flash på en iPhone eller iPad - det er stadig strengt forbudt - men om de udviklingsværktøjer, der bliver brugt.

Begrundelsen fra Steve Jobs for at han i april forbød folk at bruge Adobes værktøjer var, at Apples produkter ikke skulle være afhængige af en tredjeparts-udviklingsplatform. Den slags betyder i sidste ende dårligere applikationer og manglende udvikling af platformen, skrev han dengang i et åbent brev.

Udover de opblødte regler vil Apples nu også mere åbent forklare om kriterierne for godkendelse af nye apps til iPhone og iPad. Et tiltag, som mange udviklere også har råbt på i årevis.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
10. september 2010 kl. 11:52

Men hvor længe gælder de regler så? Og må man stadig ikke bruge egne APIer?

2
10. september 2010 kl. 12:36

egne api'er??hvad er det???

du mener vist private api'er...private api'er er dele af systemet som apple holder lukket for 3. part.

grunden til dette kan være mange.

funktionaliteten er ikke færdig så api'et kan ændre sig, og derved smadre 3. parts app. funktionaliteten skal ikke være tilgængelig for 3. part osv osv

Så jo, du mp gerne bruge dine "egne api'er" hvad et så end er, men der er dele af ISO systemet du ikke må benytte...

Mikkel