Apple løber med chip-designer fra Samsung

Krigen mellem Apple og Samsung har fået en ny front. Nu har Apple hapset en af Samsungs ledende chip-designere fra den amerikanske afdeling.

I løbet af det seneste års tid har Samsung været på intensiv jagt efter kloge hoveder til firmaets amerikanske udviklingsafdeling for processorer og fik en del erfarne folk fra AMD til at skifte arbejdsplads. Men nu forlader en af de markante chip-designere allerede Samsung igen - til fordel for Apple. Det skriver Wall Street Journal.

Jim Mergaard, som havde været 16 år hos AMD, da han skiftede til Samsung, flytter nu videre til Apple, og dermed bliver krigen mellem de to dominerende smartphone-fabrikanter udvidet med endnu en front.

Apple valgte for et par år siden at designe sine egne ARM-chips i stedet for at købe færdige produkter fra Samsung, og opkøbte derfor firmaet Intrinsity i 2010. Første resultat af den satsning, en system-on-a-chip ved navn A4, debuterede i iPad 1 og iPhone 4. Det er dog stadig Samsung, som producerer hardwaren, ud fra Apples design.

Samsung og Apple har i øjeblikket en bitter, juridisk kamp kørende i retssale over hele kloden. Steve Jobs så Android som en skamløs kopi af iOS, og Apple har beskyldt Samsung for også at kopiere designet af Apples produkter, samt krænke en stribe patenter.

Læs også: Samsung anklager Apple for 8 nye patentbrud i iPhone 5

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Hedemann

Det er vel ikke en kamp på nogen måde ? Folk tag jo nye jobs heletiden og det betyder vel ikke at det er en krig. Apple udnytte jo bare deres køb af Intrinsity i 2010.

Steve Jobs, 1996: “Good Artists Copy, Great Artists Steal” Steve Jobs. 2011: “I’m going to destroy Android, because it’s a stolen product. I’m willing to go thermonuclear war on this.”

  • 3
  • 3
#2 Henrik Madsen

Steve Jobs så Android som en skamløs kopi af iOS

Mon ikke nærmere det drejer sig om at han er tosset over at nogen har ladet sig inspirere og så lavet en meget bedre version end IOS ?

  • 8
  • 3
#5 Jakob Damkjær

At vide hvilken sammenhæng det korte og misforståede citat kom ud fra...

Regner ikke med det...

Og version2 hvad med at ændre teksten til den faktuelle version "Samsung er blevt dømt for at kopiere Apple"

For vi er forbi det stadie hvor Apple beskyldte Samsung, Samsung er blevet dømt for at kopiere Apples design.

  • 2
  • 7
#6 Jesper Hedemann

For vi er forbi det stadie hvor Apple beskyldte Samsung, Samsung er blevet dømt for at kopiere Apples design.

Øhh nej, det er kun juryen der er kommet frem til den afgørelse, og juryen kan ikke afsige en dom, der skal stadig en dommer til for at afsige den dom, og det sker ikke før d. 6 december. Også kan Samsung jo stadig anke dommen og sælge videre af deres telefoner, ind til de bliver dømt af en dommer.

Til den tid sælger Samsung jo deres Galaxy S4, så selv om at Apple vinder så får de fjernet Galaxy S2'eren, så det er lidt af en hul sejer...

  • 5
  • 0
#7 Sune Foldager

Enig i at det vist næppe kan kaldes en krig at folk skifter job inden for branchen. Til jer andre, skulle vi prøve at holde os til emnet? Der er allerede 100 tråde om retsagerne.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere