Apple lancerer sit eget kreditkort – kan ikke bruges til køb af kryptovaluta

Der bliver både et digitalt og et fysisk kort.

Allerede i marts i år løftede Apple sløret for et nyt og ganske uventet produkt i sin portefølje – nemlig et kreditkort kaldet Apple Card. Nu nærmer lanceringen af kortet sig, og derfor er der kommet mere information om kortet.

Som blandt andre websitet Cnet kan fortælle, er den officielle Apple Card-hjemmeside nu oppe, i forbindelse med at Apple er begyndt at acceptere ansøgninger til prøveversionen af kortet – som skal starte op denne måned.

Digitalt og fysisk

Apple Card beskrives som en ny type kreditkort, som vil lægge vægt på transparens, privacy og brugervenlighed.

Kortet, som i udgangspunktet er digitalt, fungerer ikke helt uventet sammen med iPhone, hvor det ligger i Wallet-appen.

Denne bruges som bekendt også af mobilbetalingsløsningen Apple Pay, som kreditkortet er integreret med, således at man enkelt skal kunne bruge det overalt, hvor man kan bruge Apple Pay – med de samme autentificeringsmetoder: Face ID og Touch ID.

Det findes imidlertid også en fysisk udgave af kortet, man kan bruge på steder, som ikke accepterer Apple Pay. Dette kort er lavet af titan og bruger Mastercard-netværket, hvilket indebærer, at man kan bruge det de fleste steder.

Det fysiske kort dropper det sædvanlige 16-cifrede kortnummer, CVV-koden og udløbsdatoen. I stedet genererer kortet disse numre på enheden, hver gang det skal bruges, hvilket ifølge Apple skulle øge sikkerhedsniveauet.

Kan ikke bruges til kryptovaluta

Ellers praler Apple af, at kortet efter sigende vil gøre det lettere for brugere at holde orden på økonomien, ved at alle transaktioner lægges frem på en overskuelig måde i Wallet-appen, og man desuden kan følge med i forbrugstendenser.

Kortet lader også brugeren selv vælge, hvor meget man ønsker at betale af det, man skylder, og Apple Card vil beregne renteudgifterne ved de forskellige beløb. Det oplyses, at der ikke er nogen gebyrer knyttet til kortet.

Det er imidlertid en del begrænsninger. Som nyhedsbureauet Reuters bemærker i forbindelse med offentliggørelsen af brugerbetingelserne for nylig, kan kortet blandt andet ikke bruges til at købe kryptovaluta. Det kan heller ikke bruges til at foretage pengespilrelaterede køb, såsom lotterisedler og casino-jetoner.

Apple har endnu ikke røbet nogen information om en eventuel lancering udenfor hjemlandet, USA, og det er derfor uvist, hvornår vi kan tage det i brug her i landet.

Du kan finde mere information om kortet på Apples hjemmeside.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Skovlund

Det kan heller ikke bruges til at foretage pengespilrelaterede køb, såsom lotterisedler og casino-jetoner.

Kan man bestemme sådan noget som udbyder af betalingskort i DK? Eller holder de sig væk? Principielt er det jo kiosken nede i den lokale dagligvarehandel, der ikke må tage imod kortet.

  • 2
  • 0
Erik Jensen

Jeg har et Visa Credit i DK, og der står i betingelserne, at det ikke må bruge til pengespil. Om det et lovligt at skrive det, ved jeg ikke. Men umiddelbart tror jeg ikke det er ulovligt at begrænse hvad man vil udlåne penge til, hvilket jo er hvad udbyder gør med et kreditkort. Tror i øvrigt ikke mit kort er spærret for at man kan gøre det.
Udbyderen kan næppe blokere for kioskkøb, men kun for virksomheder, som i deres indløsningsaftale er registeret som kasino/lotteri osv.
Mit MasterCard kan jeg selv blokere, så det ikke kan bruges med magnetstribe, kontaktløst, til internethandel og til kontanthævninger, så der findes allerede muligheder for at begrænse brugen.

  • 2
  • 0
Tobias Skytte

Det kan heller ikke bruges til at foretage pengespilrelaterede køb, såsom lotterisedler og casino-jetoner.

Kan man bestemme sådan noget som udbyder af betalingskort i DK? Eller holder de sig væk? Principielt er det jo kiosken nede i den lokale dagligvarehandel, der ikke må tage imod kortet.

Ja det kan de. Bankerne bliver i stor grad (mis)brugt af myndighederne (over hele verden) til at gøre livet svært for de virksomheder der udbyder (lovlige) produkter som magthaverne ikke kan lide.

F.eks. da jeg startede min virksomhed i 2010 der udbyder VPN services til hele verden kunne jeg ikke få en Dankort aftale med Nets. Efter at have en venlig journalist fra EB ind over så fik jeg pludselig en aftale... det var så fordi de har monopol på Dankort. Jeg fik stadig ikke en Visa/MC aftale fordi her har de ikke monopol. Så det at de havde monopol betød noget her. Dvs. bankerne forsøger at bestemme hvilke (lovlige) varer der skal være på hylderne.

Alle betalings-gateway udbyderne er ikke bedre, faktisk endnu værre (men de er nok presset af bankerne). De har alle lange lister over ting du ikke må sælge gennem dem. Fuldt lovlige ting/services men de vil ikke røre dig med en ildtang. Hvorfor ikke kan man spørge sig?

En relateret ting er at det i det hele taget er meget svært at få en simpel bankkonto+debitkort til en nystartet virksomhed. Specielt hvis denne udbyder et (lovligt) produkt som nogen højere oppe ikke kan lide..

  • 3
  • 0
Klavs Klavsen

Det oplyses at der ikke er nogen gebyrer knyttet til kortet.

Ja.. bortset fra at dem der tager IMOD betalinger med et mastercard betaler HØJE gebyrer - langt højere end f.ex. hvis de tager imod dankortet (både i butik og online). Se f.ex priser her (op til 2,6% af prisen):
https://www.valuepenguin.com/what-credit-card-processing-fees-costs

Så jeg havde faktisk forventet mere fra version2 - end bare at påstå at kortet er gebyrfrit !

Tilgengæld sikrer "ingen forbrugergebyrer" - at mastercard frit kan lokke deres kunder med "medlems kickback på få promille" - som de gør(!) - og så koster det butikken betydeligt mere, end hvis samme kunde benyttede sit dankort.

Det er IMHO svineri - og den ekstra udgift kommer jo kun tilbage til forbrugeren.. Jeg har set at nogen giver rabat på køb med dankort - det er supersmart - da det virker som en lovlig omgåelse af reglerne om ingen gebyrer :)

  • 6
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Kan man bestemme sådan noget som udbyder af betalingskort i DK?

Det er mere lovgivere end udbydere, der har bestemt det.

Det er ikke så meget alle betalingskort, som kreditkort specifikt.
I mange lande/stater kan det være problematisk at låne til hasardspil. Det kan være ulovligt eller man kan blive forhindret i at kræve pengene tilbage igen.

Danske lov siger fx at spillegæld er æresgæld, som betyder, at man ikke er forpligtiget til at betale den tilbage.

Noget lignende blev aktult i Norge i 2003:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/norsk-lov-spillegaeld-skal-ikke-betales

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Jeg gætter på at de siger de betaler "kundens gebyrer" - hvoraf der ingen er! - det andet ville hurtigt blive MEGET DYRT :)


Om det er rigtigt eller ej.

Men det viser måske også, hvor meget vores data er værd.
Og hvor vigtigt og hvor meget de er villig at betale for at man bruger deres platform.

Selv 1-2 % af omsætning er jo billigt, hvis du feks kan få dine sælger på ebat, amazon, alibaba, osv til at betale 2-3% for de flere kunder ?

Og hvad er ikke værdien af at du vælger Ebay, eller Amazon når du starter dit indkøb. Selv om det er meget dyrt, så kan det stadig være værdien værd ?

SUK. Vi får alt for lidt for vores data. Hvis vi samtidigt får øget regler så indsamling af persondata, bliver svære, dyre og måske ulovligt. Så bliver vores data endnu mere værd.

  • 0
  • 0
Klavs Klavsen

there are no fees to pay in stores as a contactless payment


Der står jo at DU ikke skal betale nogen gebyrer i butikken (som man er blevet opkrævet førhen ved brug af f.ex. dyrere kreditkort i butikker).
At opkræve de gebyrer er jo belejligt nok lige blevet ulovligt i hele EU (super lobby arbejde VISA/Mastercard har fået lavet der) - så der vil aldrig være nogen gebyrer for dig som kunde.

De siger INTET om hvad butikken betaler, for at tage imod din betaling (hvilket som minimum er de gebyrer mastercard opkræver (dvs. op til 2.6% af beløbet) hos butikken.

  • 0
  • 0
Henrik Nielsen

Det er teknisk set ikke op til dig, hvad du vil bruge dit kreditkort til. I mine kortbetingelser står der, at kortet er bankens/MasterCards ejendom. Så egentlig "låner" du bare kortet af MasterCard. Og pengene på et kreditkort er ikke dine egne penge, men bankens. Så de kan, naturligvis, fristes man til at sige, bestemme, hvad du må bruge deres penge på.

Det er MasterCards egne regler, ikke Apples. MC har en længere liste over firmatyper, de ikke samarbejder med, ofte kalder de disse "high risk merchants (MCCs)", og Apples kortvilkår er rimeligt standard ift. mange af de kortvilkår, jeg har fra forskellige banker og Fintechs.

Generelt kan du med kreditkort (og Prepaid kort) komme ud for problemer med følgende MCCs. Det giver fx mening, at du ikke kan købe penge (gambling chips) og udtage lån på et kreditkort, idet du dermed ville betale for penge med andres penge, eller udtage et lån med et andet lån.
https://www.mastercard.us/content/dam/mccom/global/documents/mastercard-...

MCC 6540 may not be used for a funding stage Transaction if such funds may
subsequently be used for any of the following purposes; in such event, the funds must be segregated and used by the consumer solely for the designated purpose:
• The purchase of chips or other value usable for gambling (MCC 7801, MCC 7802, or MCC
7995 must be used);
• The purchase of access to adult content and services (MCC 5967 must be used);
• The purchase of any prescription drug (MCC 5122 or MCC 5912 must be used);
• The sale of any tobacco product (MCC 5993 must be used);
• The purchase of high-risk cyberlocker services (MCC 4816 must be used);
• The purchase of high-risk securities (MCC 6211 must be used); or
• The purchase of any cryptocurrency (MCC 6051 must be used).

  • 0
  • 0
Henrik Nielsen

Og så skal det også lige nævnes, at jeg har læst et sted på en fintech blog (kan ikke lige finde det), at MasterCard går ind og kategoriserer en MCC som "high risk", hvis der er rigtigt mange chargebacks på den MCC-kode.

Jeg mener, at have læst, at hvis indsigelser på korttransaktioner kommer over omkring 20-30% (og et fast beløb på nogle millioner, noget i den størrelsesorden), så kategoriserer MasterCard den MCC-kode som high risk og stiller derfor højere krav til sikkerhed og indløsning. Og hvis det kommer meget højere op, så stopper MC med at indløse den form for transaktioner.

I den artikel jeg læste, så kom ham MC-gutten specifikt med et eksempel omkring "adult content", at mange fortryder, at de har betalt for fx en stripper på en natklub, og så går de bare ind dagen efter og laver en indsigelse mod beløbet. Og det er jo hverken godt for MasterCard eller for de erhvervsdrivende.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere