Apple lancerer iOS til bilen

Apple går ind i kampen om den connectede bil med CarPlay, der rykker iOS 7 op på instrumentbrættet.

Apple har netop lanceret CarPlay, der skal gøre det lettere at bruge sin iPhone, mens man kører bil. Det skriver Re/code.

CarPlay er kort fortalt en avanceret udgave af AirPlay, og det giver brugeren adgang til at streame de data, som vedkommende har på sin iPhone, på bilens underholdningssystem. Via Siri kan man eksempelvis foretage opkald, aflytte telefonsvareren og få læst beskeder og notifikationer op, mens man kører.

Det er også muligt at få rutevejledning på bilens skærm via en integration med Maps, og på lydsiden giver Carplay mulighed for at bruge iTunes og forskellige tredjepartsapplikationer som Spotify på bilens instrumentbræt - eller man kan bede Siri om at sætte det ønskede nummer på.

»IPhone-brugere vil altid have deres indhold ved fingerspidserne, og CarPlay lader brugeren benytte sin iPhone i bilen med minimal distrahering,« lyder det fra Greg Joswiak, der er Vice President hos Apple.

Apple oplyser, at man kan købe biler med CarPlay fra senere i 2014, og en række bilfabrikanter som BMW, Ford og Toyota har allerede meldt ud, at de vil inkludere CarPlay i fremtidige modeller. Det kræver i øvrigt iOS7 og en iPhone 5 eller nyere at bruge CarPlay.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Pedersen

Hvad nu hvis man ikke har en iPhone, men en WP eller Android? Bliver det et overlay oven på det eksisterende GUI, som, ja, så kun iPhone brugere kan få?
Eller skal man simpelthen til at vælge sin bil ud fra hvilken telefon man har?

  • 4
  • 1
Ole Kaas

Eller skal man simpelthen til at vælge sin bil ud fra hvilken telefon man har?

Mon ikke det bliver "opt in" som navigationssystem i forvejen er på de fleste biler. Hvis det er standard i bilen, tvivler jeg på at bilens "infocenter" bliver uanvendeligt bare fordi det understøtter CarPlay - det er bare en ekstra feature. Man kan vel også vende den om og sige at man må vælge telefon efter hvad bil man kører i. Om de andre (Google, MS, osv) barsler med noget lignende eller lurer på om Apple får success, ved jeg ikke. Men hvis den er lige i skabet for Apple, skal de nok komme halsende bagefter med alt hvad der kan bimle og bamle. Så hvis du af godt hjerte bare hader ævle-produkter, kommer du måske til at vente et års tid på noget til f.eks Android (og et år ekstra på at det rent faktisk virker ;)

  • 2
  • 4
Jakob Damkjær

Så hvis de vælger en platform og kun en så er det jo op til kunden at vælge bilen...

Fx er der et par store undtagelser fra fabrikant listen (fx. hele WV gruppen, der har noget android dimseri på vej i fx Audi bilerne). Så hvis de har valgt den vej uden at bløde op med iOS som option så er der vel intet der står i vejen for at andre fabrikanter der vælger iOS only... At det er lidt mystisk at de ikke lader kunden bestemme om de vil ha det ene eller det andet er tet tosset imo. Men der er åbenbart nok arb at få det ene eller det andet til at det er for dyrt at udvikle og/eller teste.

  • 1
  • 3
Søren Jensen

Hvad nu hvis man ikke har en iPhone, men en WP eller Android? Bliver det et overlay oven på det eksisterende GUI, som, ja, så kun iPhone brugere kan få?

Så skulle det da være første gang at Apple har åbnet døren for andre end deres eget hardware *) og det tror jeg ikke vil ske men man kan jo håbe ;)

edit *) Jeg er godt klar over at f.eks. AirPlay kan fåes til flere forskellige højtalere som ikke kommer fra Apple, men de skal derimod betale en del for netop denne adgang.

  • 2
  • 2
Christoffer Kjeldgaard

Så skulle det da være første gang at Apple har åbnet døren for andre end deres eget hardware *) og det tror jeg ikke vil ske men man kan jo håbe ;)

Jeg tror ikke det bliver et problem. AirPlay kan anvendes med Windows, og siden Android i dag har størst markedsandele er det ikke utænkeligt at Apple lancerer en app - Fordi markedet ønsker det, det er set før, bare ikke på den mobile platform (endnu).

  • 1
  • 1
Rune Niemann Hansen

Jeg glæder mig nu mere til at se alle de eksterne løsninger som vil komme... Man vil altså købe en lille skærm som ligner en GPS eller en radio med flip-up skærm, men denne vil have langt flere funktioner ved at bruge CarPlay. Er sikker på dette bliver et større marked for apple, ligesom AirPlay bliver brugt af mange producenter. (Det er alligevel ALT for dyrt at købe CarPlay som ekstraudstyr i en bil (+afgifter), og ofter er tredjeparts firmaer meget bedre til at udvikle noget brugbart).

  • 0
  • 0
Jan Lunddal Larsen

Google er allerede igang, og har været det et stykke tid: http://www.openautoalliance.net/

Det er noget helt andet.

CarPlay handler ikke om at få iOS i bilerne. Det er en måde at se og styre indhold i bilens eksisterende system, og det kunne sagtens være et system baseret på Android.

CarPlay er reelt en udvidet udgave af de gamle iPod-styremuligheder, som findes i mange biler i dag, og CarPlay betyder ikke at bilen ikke også kan understøtte andre platforme.

  • 0
  • 1
Jakob Damkjær

http://n4bb.com/apple-carplay-infotainment-runs-blackberrys-qnx/

“Connectivity to smartphones and other mobile devices is a key strength of QNX Software Systems’ platform for car infotainment systems, and many automakers and tier one automotive suppliers use our platform to implement smartphone/head-unit integration in their vehicles. We have a long-standing partnership with Apple to ensure high-quality connectivity with their devices, and this partnership extends to support for Apple CarPlay.”

Så det virker som om CarPlay er et AirPlay ligende (huge surprise) system hvor der er eksponeret for dele af de APIer der benyttes til Apps på iOS. Så de Apps der er kan godkendes til brug "in car" så at sige kan spejles op på QNX displayet med lav latency formentligt ved at udnytte at QNX har en realtime kernel, så iOS oplevelsen ikke bliver ødelagt af et lag inducerende trin.

Hvis man ser volvos video af CarPlay kan man også se at QNX grund OSet kan lave overlays hen over iOS laget (touch følsom indstilling af temperaturen til AC)
http://www.youtube.com/watch?list=UUaY-4ndPCRKp60qXF7zBJ0w&v=kqgrGho4aYM

Så et ret snedigt system så man kan udnytte sit iOS indhold og alt det App indhold man har i iOS økosystemet uden at Apple skal lave et OS til bil kontrol og uden Apple skal lave en licensaftale med bilproducenterne.

Så dele af skærmen er kontrolret af QNX og dele af interfacet kan modtage touch og voice indhold til iOS Apps.

Måske kan det signalere noget om fremtiden for TV produkter. Et hybridsystem vil give den fordel at grundfeatures kan leveres af TV OSet (signal decoding (satelit, hybridnet osv) kanal guide) men Appsne leveres af et iOS lag i interfacet så alle de apps der kan køre på iOS APIen vil kunne integreres i TV oplevelsen. Det vil lette tilværelsen for TV producenterne (og bilfabrikanterne) da de ikke længere skal ha direkte aftaler med App og OS udviklerene og folk vil selv kunne vælge om deres App lag skal leveres af iOS, WP, blackberry eller android og appsne vil kunne kontroleres med den samme fjernbetjening som man bruger til resten af fjernsynet (ja TV producenterne har lavet touch interface remotes men alle dem jeg har prøvet i butikkerne har været meget meget dårlige og de App interfaces som TV producenterne har er også ret ringe sammelignet med mobil OS interfaces (iOS, android eller windows).

Mindre lockin på de eksterne enheder og langt mere fleksibilitet for App indhold på de dimser man ikke køber nyt af hver 2-3 år. Det eneste TV producenterne skal levere er et realtime CarPlay (eller hvad end de nu kalder det) App lag.

Indholdet til App laget kan så stamme fra et AppleTV, Android eller Windows smartphone eller iOS tablet osv. osv. ikke mere noget med at man skal købe et ny model Samsung TV for at få TV OS platform updaten så man kan køre de seneste TV adapterede apps.
For hvis man ser det her som TV fabrikant så vil det nok være svært at forstå hvorfor bil fabrikanterne får en sådan adgang uden at de får det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere