Apple-kunder utilfredse over tvangsfodring med U2-album

Alle iTunes kunder har fået installeret det nyeste album fra U2 i deres musikbibliotek. Albummet er umuligt at fjerne igen.

Det var ikke kun telefoner og ure der blev afsløret på iDay i forgårs. Også det irske rockband U2 dukkede op og viste deres nye album frem. Et album som nu automatisk er blevet købt af samtlige iPhone- og iPad-brugere. Det skriver blandt andre TechCrunch.

Afhængig af brugerens iCloud-indstillinger er albummet, der hedder Songs of Innocence, allerede nu til at finde i musikbiblioteket, eller under købt musik i skytjenesten. Mens det gratis album i iTunes Store stolt præsenteres som en eksklusiv gave til brugerne af musiktjenesten, er mange brugere skeptiske over for Apples gavmildhed, som her i et tweet fra Owen Williams rettet til Apples administrerende direktør Tim Cook.

Det ønskede tweet er blevet slettet eller kunne ikke findes.

Det er nemlig ikke muligt at komme helt af med albummet igen. Albummet kan slettes fra enheden sådan som Gigaom har guidet U2-frustrede kunder til. Men U2 vil stadig figurere i iCloud, hvor det højest kan skjules og ikke reelt slettes.

Her er twitter-strømmen på søgningen U2, der giver en fornemmelse af hvordan gaven fra Apple bliver modtaget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Kirk

Synes i selv på Version2 at det er flot integreret at smide et Twitter feed ind i jeres 'artikler' ??? http://i.imgur.com/P2SIhan.png

ikke nok med at koden er spildt ud på siden... så opfrisker lortet hver 7 sekund og gør det derfor helt ubrugeligt !

prøv lige at holde siden bare en smule mere clean - i stedet for bare at plaske alt det crap ind som der er plads til...

  • 15
  • 22
#7 Rasmus Winther

Jeg ved ikke om man skal grine eller græde, over alle de der tweeter at "de nu føler tilliden til Apple nu er brudt" pga. de er tvunget til at modtage noget musik. Stop lige op og tænk over hvad der går den anden vej, til bl.a NSA.

firstworldproblem indeed!
  • 5
  • 9
#10 Jakob Damkjær

Hvad er nemmest... At ændre status på et item I købs databasen og så håndtere dem der har et et eller Andet problem med at få et af de meat populære bands ever... Eller lave et system der sender 500.000.000 redemption koder ud og håndtere den shitstorm der ville komme når redemption systemet gik I knæ....

Sorry U2 hadere der er bare Ikke nok af jer til det giver mening at crashe systemerne og gøre alle der gerne vil ha Det nye album sure...

Og Douh ja Apple har mystisk nok adgang til iTunes databasen(erne)...

  • 5
  • 11
#12 Bjørn Dirchsen

Synes det er underligt at blive "tvangsfodret" med et random musik album. Jeg har ikke noget imod U2 - men kunne Apple ikke bare have lagt det i iTunes Store til 0 kr? Så kunne man selv hente det hvis man havde lyst og man undgik sure brugere.

Uanset hvad var det alligevel ikke sandsynligt at samtlige 500 mio iTunes brugere kunne lide U2. Så hvorfor træde folk over tæerne og så gøre det helt unødvendigt?

Jeg er ikke sur. Jeg er skuffet :-)

  • 9
  • 2
#13 Henrik Madsen

Apple kan tilsyneladende overføre hvad de nu har lyst til, til Apple devices uden at vi forbrugere bliver spurgt om lov først, det er lidt tankevækkende :)

Det mest tankevækkende er da efter min mening at Apple brugere til stadighed kan forbavses over dette faktum.

En af de grunde jeg oftest hører når man spørger hvorfor de har valgt en telefon med styresystem X, fremfor en apple er "Fordi jeg gerne selv vil have kontrol over min telefon og ikke lade det være op til apple hvad jeg må og ikke må"

Kære apple brugere....fat det nu.

I har betalt mange penge for jeres apple, men reelt set har i bare betalt for noget hardware, resten bestemmer apple.

  • 7
  • 5
#16 Knud Jensen

Det er jo så heller ikke det de gør.

De har tilføjet albummet til alles lister over køb, og har du sat din enhed til automatisk at hente køb, så HENTER du automatik albummet.

Hvilket så alligevel er problemet. På min er automatiske overførelser ikke slået til, men albummet er downloadet uden min indblanding. Så til trods for de muligheder jeg har for at slå det fra, som så ikke gær nogen forskel, så har Apple en bagdør...Hvornår mon andre begynder at benytte den?

Og at de tilføjer det til listen over køb er også et problem.

Vi kunne sætte det lidt på en spids. Hvis nu det her ikke var et album, men et pilleglas med ulovlig medicin. Og det blev sendt til min hoveddør, samt at der var lavet et "digitalt køb", alt sammen uden min indblanding. Ville man så ligeledes kigge harmløst på det?

  • 5
  • 4
#17 Deleted User

Som med så mange andre gaver. Mange bliver glade for gaver, nogle skuffede og nogle endda irriterede. Husk at der et 3-cifret million antal kunder i iTunes. Mon ikke at det er et fåtal der ikke er glade for gaven. Mig beskendt er det forholdsvis sjældent at Apple forærer albums væk.

  • 3
  • 8
#18 Kristian Christensen

Sjovt at se folk pive over at Apple nu helt sikkert samarbejder med FBI når de er i stand til anlægge U2 ind i folks køb på iTunes. For det første er det jo deres servere og for det andet er det ikke ligefrem nogen hemmelighed at Apple er hvad FBI og nsa fapper over. En ting er at de nemt kan tvinge noget ud til folk. Men det er ret problematisk at de gør det. De kunne have lavet en kategori der hed gratis eller gave og smidt den derind.

  • 0
  • 6
#19 Morten Borg

Som med så mange andre gaver. Mange bliver glade for gaver, nogle skuffede og nogle endda irriterede. Husk at der et 3-cifret million antal kunder i iTunes. Mon ikke at det er et fåtal der ikke er glade for gaven.

Jeg synes det rammer forbi pointen.

Jeg er rigtig glad for Apple's ting og har brugt dem i årtier.

Jeg har ikke som sådan noget imod U2, de har da lavet OK ting gennem tiden. Men jeg gider ikke eje deres album, så vild er jeg heller ikke med dem.

For mig er det helt store problem at Apple på denne måde bare tvangsfodrer folks computere og iDevices med noget DE synes man skal have.

Det er i min verden ekstremt problematisk at Apple tilsyneladende føler ejerskab over folks enheder og kan gøre med disse hvad de vil. Jeg synes det er en ekstremt grov udnyttelse af den tillid man viser til dem ved at tillade at OS og programmer automatisk henter opdateringer fra dem.

Som en anden foreslår, kunne Apple blot lægge albummet ind i iTunes til 0 kroner hvis de vil give det som en gave. JA, så får så mange slet ikke albummet og deres event falder til jorden, men til gengæld - og vigtigere - MISBRUGER de ikke den tillid man har vist dem.

  • 8
  • 2
#20 Rasmus Andersen

Glæder mig til at se Tim Cooks venners bidrag til næste launch - er der nogen der kender hans bekendte? Hvad med Hugh Hefner, så alle kan få force-installed ny version af playboy-app? Mange muligheder... :)

  • 1
  • 1
#22 Lars Juul

Jeg sidder lige og lytter til den udmærkede "Cedarwood Road" fra albummet. Jeg var glad for at få et gratis U2-album smidt i nakken, men ret beset burde Apple have gjort det samme som med deres iTunes julekalender. Her forærer de forskellig slags musik, apps og film væk i december. Her skulle man downloade en applikation, hvor man kan kan se indholdet først, og så selv bestemme om man vil købe det til 0 kr.

Det eneste de her har gjort, er at tilføje et "purchased item" til alles indkøbshistorie (hvis eksistens tillader én at gen-downloade indhold). Så jeg kan ikke se de store privacy-problemer som folk pisker en stemning op omkring.

Hvem ved, måske var det en idé Tim Cook fik i brusebadet i sidste uge, så er der ikke så meget tid til at rulle det ud på en ordentlig måde.

  • 2
  • 2
#23 Daniel Bergsagel Editor

Hej Martin Beklager mit sene svar. Nej vi vil ikke plastre vores artikler til med twitterfeeds fra nu af og fremover. I dette ene tilfælde synes jeg dog det gav mening da der var tale om en masse (også sjov) brok, der udfoldede sig på netop Twitter hurtigere end vi kunne plukke citater. Bare et eksperiment. God fredag

  • 8
  • 1
#27 Erik Jensen

Kære apple brugere....fat det nu.

I har betalt mange penge for jeres apple, men reelt set har i bare betalt for noget hardware, resten bestemmer apple.

Kære fjolser....fat det nu. Hold nu op med at tale ud af røven om ting i alligevel ikke har styr på. Når man sætter sin telefon eller tablet til at automatisk downloade indhold, så gør den naturligvis det. Men det jo nemmere sidde og plade løs med knee-jerk bullshit.

  • 2
  • 7
Log ind eller Opret konto for at kommentere