Apple-krav til iOS-udviklere: Kommission på 27 procent på tredjepartsbetalinger

5 kommentarer.  Hop til debatten
Apple-krav til iOS-udviklere: Kommission på 27 procent på tredjepartsbetalinger
Illustration: bigtunaonline/Bigstock.
Som et svar på en hollandsk myndigheds ordre om at indføre alternative betalingsløsninger i datingapps, har Apple pålagt iOS-udviklere en kommission på 27 procent på tredjepartsbetalinger. Kritikere frygter, det indføres i resten af verden.
8. februar kl. 08:32
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Apple har annonceret en plan om at opkræve 27 procent i kommission for tredjepartsbetalinger på iOS-apps.

For nuværende drejer det sig kun om datingapps i Holland, så man opfylder regeringens krav, men kritikere frygter, at Apple kommer til at opkræve kommissioner i andre lande, hvor muligheden for tredjepartsbetalinger også er påkrævet. Apple tager en kommission på 3 procent på køb i apps via tech-gigantens standardløsning.

Det skriver mediet ArsTechnica.

Selv hvis en udvikler vælger blot at linke til sin egen hjemmeside i forbindelse med betalingen, kommer de 27 procent stadig til at gøre sig gældende. Det kan man læse i dokumenter sendt ud til udviklere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For at efterleve en ordre fra Hollands ’Authority for Consumers & Markets’ (ACM), gør Apple det muligt for udviklere, der distribuerer datingapps på den hollandske App Store, at vælge mellem følgende muligheder: 1) fortsætte med at bruge Apples betalingssystem i apps, 2) bruge et tredjepartsbetalingssystem inde i appen, eller 3) inkludere et link i appen, der dirigerer brugere til udviklerens egen hjemmeside for at fuldende betalingen,« står der i indledningen af dokumentet.

Ordren blev udstedt d. 24. december sidste år og lød på, at Apple skulle gøre det muligt for udbydere af dating-apps at vælge frit mellem hvilken betalingsløsning, de ville tilbyde deres brugere. Apple fik to måneder til at indføre en ændring, ellers skulle firmaet betale en periodisk bøde på 5 millioner euro om ugen op til et maksimum på 50 millioner euro.

Marco Arment, der har lavet Instapaper og Overcast og har været tidligere teknologichef for Tumblr, gjorde sine følgere på Twitter opmærksomme på ændringen.

»Dette er højst sandsynligt måden, Apple har tænkt sig at efterleve ALLE regulationer om eksterne betalingsløsninger, medmindre de bliver tvunget til at være mere åbne,« skriver han i et tweet.

Ars Technica har spurgt Apple, om man har tænkt sig at indføre lignende kommissioner på tredjepartsbetalinger i resten af verden, men mediet har ikke fået et svar, inden artiklens deadline.

I efteråret faldt der dom i en retssag, Epic Games havde indledt mod Apple. Spilfirmaet ville have, at de brugere, der spiller Fortnite på iOS-enheder, skulle have andre betalingsløsninger på Apples platform. Apple vandt retssagen på 9 ud af 10 punkter, men blev alligevel pålagt at give forbrugerne andre betalingsløsninger.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
9. februar kl. 17:41

ved at sælge apps udenom Play Store

Og når vi nu alle lægger os fladt ned og accepterer at Apple ikke tillader at man går udenom app store, hvor længe tror du så google har tænkt sig at lade os gøre det på android siden?

4
9. februar kl. 09:46

Fee for kreditkort er normalt i størrelsesordnen 2-4%. Så 3% rabat hvis man vælger en anden er vel OK.

De 27% er så et fee for at være på hylderne i App store, for båndbredde og alle de andre services Apple leverer.

Hvis man ikke vil betale, så må man vel lade den lille spiller (Apple) med under 20% markedsandel sejle sin egen sø, og tjene kassen på de 80+% med Android ved at sælge apps udenom Play Store

3
9. februar kl. 00:13

De vil sikkert tilføje mere spyware til telefonen, så de kan se om brugerne benytter betalingsfunktioner i apps og derefter trække penge på deres kort. De vil sikkert også forlange at der er tilknyttet et CC til enhver Apple brugerkonto.

2
8. februar kl. 15:21

Gad vide hvordan Apple vil håndtere omsætning skabt på baggrund af at personer klikker på link til app udbyder og foretager køb ad den vej?

Jeg vil mene at det får de svært ved.

1
8. februar kl. 14:59

Det kan da vist diskuteres om Apple efterlever ordren!