Apple indrømmer: Software gør deres bedste processorer varme og langsomme

Illustration: Apple
Der har svirret rygter om, at Apple har CPU-problemer i deres dyreste laptops. Dem bekræfter selskabet nu.

På grund af hvad Apple selv beskriver som en softwarefejl bliver deres dyreste i9-udstyrede macbooks afsindigt varme og det går ud over ydeevnen, der styrtdykker.

Det gælder hovedsagelig firmaets dyreste Macbooks med i9-processorer.

Læs også: Nu skal iCloud-brugeres data lagres hos statsejet kinesisk teleselskab

Problemet fremgik i første omgang af en Youtube-video, hvor en test af ydeevne indikerer, at især Apples dyreste og ‘kraftigste’ macbooks med deres i9-processorer falder i ydeevne mens temperaturen på maskinerne buldrer opad.

Over for The Verge forklarer Apple, at ‘en manglende digital nøgle i firmwaren påvirker systemet, der styrer temperaturen’.

Apple fortæller desuden, at en bug fix er inkluderet i en ny opdatering, selskabet har sendt ud i dag og at de anbefaler, at folk opdaterer snarest muligt for at få mest ud af deres dyre maskiner.

Apple afviser til gengæld over for The Verge at uddybe, hvad de mener med den ‘manglende nøgle’.

Dermed lader det til at en hel uges svirren med rygter om Macbooks svigtende ydeevne er endt i en indrømmelse og et bugfix. Om bugfixet konkret har løst problemet med den mystiske nøgle, er der endnu ingen beretninger om.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Jensen

Over for The Verge forklarer Apple, at ‘en manglende digital nøgle i firmwaren påvirker systemet, der styrer temperaturen’.

Jeg har svært ved at se hvordan en manglende digital nøgle kan påvirke temperaturen.?

Det skulle da lige være, hvis det kræver nøgle for at få lov at hæve loftet/grænsen for, hvornår CPUen throttler pga. overophedning :)

  • 5
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg har svært ved at se hvordan en manglende digital nøgle kan påvirke temperaturen.?


Det dér med digitale nøgler er noget vi alle har hørt om.
Mange føler det er alt for langhåret og komplekst til at sætte sig ind i.
Men mener dog at vide det er "noget med sikkerhed".

"You are holding it wrong" er meget nemmere at forstå, men dén ville nok være lige 'tyk' nok hér..
Men heldigvis er dette et andet produkt, og brugeroplevelsen er heller ikke hér et resultat af fejldesign, men derimod noget med sikkerhed, hvor man har været alt-alt-alt for fokuserede på sikkerheden, så der har været låst af til et sted hvor døren skulle have været på klem........

K

  • 2
  • 3
Axel Nielsen

Hvis systemets CPU under en given belastning bliver for varmt kan man:
1. Øge kølingen
2. Nedsætte effektafgivelsen

Forudsat at køleblæser mm. kører 100% allerede, er det ikke muligt at øge kølingen softwaremæssigt.

Nedsættelse af effektafgivelsen kan opnås ved at
1. Throttle CPU
2. Øge effektivitet i databehandlingen.
3. Flytte opgaver fra CPU til f.eks GPU

Eftersom det påstås at systemet bliver hurtigere med opdateringen og at denne hastighedsforøgelse er blivende, må effektafgivelsen nødvendigvis blive mindre ved at indføre opdateringen.
Derfor kan der kun være tale om at systemet er blevet mere effektivt og der må være tale om en bug i f.eks. anvendelsen af processorens hardwareacceleration eller tilføjelse af GPU-baseret acceleration.

Man kan så spørge sig selv hvad der sker hvis man udsætter systemet for en CPU-specifik 100% workload på alle kerner...

Men det er der selvfølgelig nok ingen med en MacBook der kunne have brug for....

  • 5
  • 4
Henrik Mikael Kristensen

Det havde ikke noget med CPU'en at gøre. CPU'en blev ikke for varm.

Det var en spændingsregulator, der var indstillet forkert via software, så den kørte efter et forkert strømskema.

Det gjorde CPU'en i stand til at trække for meget strøm, så spændingsregulatoren blev for varm. Når den bliver for varm, downclocker CPU'en til 800 Mhz, så spændingsregulatoren kan køle af.

I det forkerte skema, er strømplanen sat til at kunne bruge 125 W i 28 sekunder ved turbo clock frekvenser. 100 W ved steady state. Det er alt for meget.

Det korrekte skema er ikke offentliggjort, men /u/randompersonx på reddit rodede med en indstilling på 49 W ved steady state, og så kørte laptoppen OK.

https://www.reddit.com/r/macbookpro/comments/91256u/optimal_cpu_tuning_s...

  • 15
  • 2
Morten Jensen
  • 4
  • 0
Tomas Kjersgaard

Intels CPU'er er designet til at TDP værdien bliver overholdt. Dvs. at TDP kan bruges til at designe kølingen efter. CPU'en vil så opnå en clock-frekvens imellem basisfrekvensen og max. turbo frekvensen. Den nøjagtige frekvens vil variere efter, hvor heldig man er med ens CPU eksemplar. Nogle producenter kan ikke lide den variation og fjerner derfor effekt- og eller strømbegrænsningen. Det har længe været standard for gaming motherboards og har givet anledning til store problemer med f.eks. Intels sokkel 2066 CPU'er. Med Xeon CPU'er kan man ikke fjerne begrænsningerne. Naturligvis fordi Xeon er kvalitetsmærket. Så kan man spørge sig selv hvad i-serie cpu'erne er?

  • 0
  • 0
Axel Nielsen

God forklaring i reddit artiklen - Det er for så vidt bare værre end jeg antog - Hardwarekapaciteten er for lille til den CPU/GPU der er installeret.

Hvorfor installere en CPU der ikke kan køre 100% ydelse hele tiden eller som minimum i længere perioder?

  • 3
  • 1
Henrik Mikael Kristensen

Hvorfor installere en CPU der ikke kan køre 100% ydelse hele tiden eller som minimum i længere perioder?

Intel laver ikke 6-core mobile CPU'ere der har en lavere TDP end 45W og med en basefrekvens på 2.9 GHz.

Spørgsmålet bør hellere være, hvorfor Apple laver deres laptops så tynde, at man er nødt til at gå på kompromis med performance, fordi der ikke er plads til tilstrækkelig køling.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen
Og 100% ydelse sker for normale bruger kun hvis man skal pakke en ZIP fil ud eller lignende.
Problemet her er så at CPU ikke bare køre lidt ned, men går i "safe mode". Håber da at CPU kan køre 100%, altså uden turbo i 100% af tiden, når denne patch er kommet.

Man skal så ikke vælge deres i9, eller denne desktop serie, hvis man skal spille, rendered, arbejde med tunge job osv.

Tror måske at brug af en "top" cpu er et dårligt valg, når man ser på at batteritid, tit er det vigtigst for en bærbar.

At spil og tunge job "tager livet" af CPU, og de ikke kan køre på fuld kraft hele tiden er ikke ny. Der findes CPU test, som tester FPU og CPU på alle kerne samtidigt. Og de kan med lidt uheld også ødelægge en Intel CPU.

Tror ikke at mange 12/16 kernet CPU (x86) kan køre 100% load på FPU/CPU i længere tid, som i flere timer, mobil/tablet kerne kan heller ikke ?

Her i sommertiden har jeg også pillet side beklædningen af min gamer PC, så den er stabil også efter 4-5 timer spil. De køre 100% og med OC, men har så halveret kerne antal. Det er sikkert ikke CPU eller grafikkortet som har vandkøling, som bliver for varmt. Men nok RAM eller andet.

  • 0
  • 2
Christian W. Moesgaard

Det lykkedes faktisk folk at få den nye MBP til at virke før Apple's patch, og ja - det var teknisk set en software nøgle.

Processoren der sidder i er en i9-8950HK. Denne processor kan overclocke og er som standard sat til at gå så langt som den kan med turbo boost, op til 125W.

Dette er et problem da maskinen modtager max 87W og derudover termisk kan håndtere omkring 90W får den overopheder.

Så CPU'en går full tilt, og bundkortet overopheder, herunder deres VRM. Apple har afvist at dette var problemet, men det ved vi, at det var. VRM chippen styrer mængden af strøm som CPU'en får, og hvis den skal levere så meget, skal den køles, men den blev ikke kølet.

Når VRM'en overopheder, beder den CPU'en om at throttle helt vildt, men ligeså snart den er færdig, går CPU'en atter amok.

Fiksen var at nedsætte den strøm som CPU'en ville have som maksimum, så VRM'en ikke overopheder. Resultatet heraf er, at throttling essentielt går væk, og CPU'en holder en pæn clock speed lige over 2.9GHz, som reklameret, selv når alle kerner kører 100%. Hvis du har GPU'en tændt kan den falde til lidt under 2.9GHz, men hvis du bruger færre kerner, så når den langt over 2.9GHz igen.

  • 2
  • 1
Gert Agerholm

Det nævnte fix er efter sigende ikke kun til i9 udgaven men til alle 2018 modeller, også 13" modellen. Opdateringen virker også på 13" modellen med bedre ydelse.

i9 maskinen er så måske den der får mest ud af det. Den i denne sag så ofte cirerede Dave Lee har testet igen efter fix. Resultatet i den éne test blev over 30% hurtigere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize