Apple indrømmer at sænke hastigheden på iPhones med ældre batterier

21. december 2017 kl. 08:5832
For at undgå pludselige shutdowns throttler Apple bevidst ældre iPhones. Det kan løses ved at udskifte batteriet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det har længe været en spekulation, hvorvidt Apple bevidst sænker ældre telefoners CPU-kraft.

Men efter en udvikler kørte tests på henholdsvis en iPhone 6S og en iPhone 7, konkluderede han, at iOS 10.2.1 og 11.2.0 introducerede throttling til diverse enheder.

Det skriver The Verge.

IOS 10.2.1 var designet til at reducere antallet af tilfældige shutdowns til iPhone 6 og 6S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kunne derfor tyde på, at Apples svar på problemet var at nedsætte CPU'ens kraft.

Samtidig rapporterede flere brugere på Reddit, at en udskiftning af batteriet i telefonen hævede ydeevnen til det tidligere niveau.

Adspugt af The Verge skrev Apple følgende:

»Vores mål er at levere den bedste oplevelse for vores kunder, hvilket inkluderer ydeevnen og at forlænge levetiden for deres enheder. Lithium-ion-batterier bliver mindre egnede til at levere høje strømkrav i kolde forhold, og de har en lav opladningsværdi, hvilket løbende kan få enheden til utilsigtet af lukke ned for at beskytte de elektriske komponenter.«

»Sidste år udgav vi en feature til iPhone 6, iPhone 6S og iPhone SE for at udplane de hurtige peaks, når det er nødvendigt, for at forhindre pludselige nedlukninger under disse forhold. Vi har nu udvidet denne feature til iPhone 7 med iOS 11.2 og planlægger at tilføje den til andre produkter i fremtiden.«

32 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
31
29. december 2017 kl. 15:22

“Jeg har stadig en old-gammel iPhone 4S ”

Du ville have samme problem med en old-gammel pc og nyeste Windows

At gammelt hardware kan have problemer med kravene som nyt styresystem / software kræver er ikke noget nyt

30
29. december 2017 kl. 13:35

Et batteri i en moderne mobil terminal holder 12-18 måneder.

Sony forsøger at forlænge batteriets levetid ved at styre opladningen. Jeg har derudover installeret Greenify for at forlænge batteritiden. Jeg genoplader telefonen hver 4-5 dag og med en levetid på 800 opladninger (iflg. Sony) har jeg batteri til 8 (!) år.

28
29. december 2017 kl. 13:13

Er den også langsom hvis den er sat til strøm?

27
29. december 2017 kl. 12:18

Jeg har stadig en old-gammel iPhone 4S (udover en IP7, som er blevet mærkbart mere hakkende end da jeg købte den for et år siden), som udelukkende benyttes til at streame musik fra, da jeg har en ganske udemærket iPod HIFI højtaler med det gamle 30-pin stik i. Jeg bruger den dog næsten ikke mere, da den er blevet så vildt u-udholdelig langsom. Gad vide, om det også hjælper at skifte batteriet på den, på trods af apple siger at det kun gælder iphone 6 og nyere?

Men der må da være noget om planlagt forældelse, da jeg ikke går ud fra at en iPhone 4S var så ubrugelig langsom da den blev lanceret.

26
22. december 2017 kl. 23:55

“Du tager helt og aldeles fejl (prøv at glemme Apple menighedens dogmer et øjeblik ;-)”

Som sagt før, nej jeg tager ikke fejl Og vil ikke have en mulighed for et brugervalgt opt-in/out.

Har du overvejet om Android menighedens dogmer passer bedre til dig ?

24
22. december 2017 kl. 18:05

Hej Povl Hansen

Du tager helt og aldeles fejl (prøv at glemme Apple menighedens dogmer et øjeblik ;-)

Jeg benytter en iPhone 6, der er berørt af Apples "omtanke" (godt skjult, indtil for nylig). Så, øhhh... man kan godt benytte Apple produkter uden at være fanboy ;-)

De værst berørte brugere må uspurgte finde sig i, at telefonens arbejdsfrekvens kan falde fra 1400 MHz til 600MHz. Det kan også ske i dansk vintervejr - selv med ellers fungerende telefoner - og der er rigeligt med eksempler på, at brugere stadig kan opleve "pludselige shutdown", trods Apple's bestræbelser på - i det skjulte - at "reparere" på et (åbenbart) mindre heldigt design.

Først da "forbedringerne" ikke længere kunne holdes skjult, krøb Apple til korset og bekendte deres synder. Ikke ligefrem fornem stil. Det havde da været bedre - for alle parter - at man havde oplyst op fremgangsmåden og givet en mulighed for et brugervalgt opt-in/out.

Jeg er ikke tilhængere af, at private firmaer forsøger - direkte - at påvirke mit liv i det skjulte.

Hvad bliver det næste? Hvordan eskalerer Apple fremgangsmåden? Beslutter firmaet mon, at batteriet er blevet alt for gammelt i min iPhone, og at det er i en eller andens interesse og det sikreste (for hvem? :-) helt at slukke for telefonens aktiviteter straks?

Jeg har intet mod, at Apple åbent tilbyder mig en option med opt-in mulighed, men jeg vil ikke automatisk og uden viden eller valgmulighed indlemmes i menigheden af ukritiske fanboys, der blindt accepterer Apples frelserrolle.

Jeg er kun Apple bruger. Ikke en af de Apple-frelste.

I øvrigt: God Jul

23
22. december 2017 kl. 17:45

“Folk vil have ting der fungerer uden forklaring,”

Lige Præsis Og til dem der gerne vil bruge den første uge efter indkøb på manual læsning, har vi Android

Så nej, nej der er ikke nogen grænse bare en masse sure Android brugere (men de er jo altid utilfredse)

22
22. december 2017 kl. 11:42

Fordi vi lever i en tid hvor brugeren vil/bliver tilvænnet til så lidt information som muligt. Folk vil have ting der fungerer uden forklaring, de vil ikke vide tekniske spidsfindigheder og læse tunge manualer (grov generalisering). På den baggrund kan man ikke klandre Apple.

Det er min erfaring at kunden altid bliver glad for information. Til gengæld så er det farligt for en virksomhed at være for åben. Ved at være åben udsætter man sig selv for kritik af sine beslutninger, risikoen for misforståelser og måske en endda et juridisk ansvar.

I den aktuelle sag, vil Apple kunne kritiseres for ikke at tilbyde kunden valgmuligheden, hvilket betyder at IOS skal have en menu til det, hvilket betyder at Apple support skal oplæres i det o.s.v.

Nu får de så i stedet mistillid ved ikke at melde ud!

21
22. december 2017 kl. 11:24

Hvis vi leger at Apple ikke udelukkende er ude på at tjene tykt på deres kunder, og pisse dem af er der en anden forklaring.

Apple ønsker simpelthen at forlænge levetiden for ældre modeller ved at nedsætte deres ydeevne. Hvorfor fortæller de det så ikke?

Fordi vi lever i en tid hvor brugeren vil/bliver tilvænnet til så lidt information som muligt. Folk vil have ting der fungerer uden forklaring, de vil ikke vide tekniske spidsfindigheder og læse tunge manualer (grov generalisering). På den baggrund kan man ikke klandre Apple. Men det er en uheldig udvikling, for når den tekniske indsigt viger for funktionel stabilitet bliver folk dummere. Og når folk bliver dummere åbner der sig døre for folk med... uheldige hensigter.

Det gode er at her går grænsen måske?

19
22. december 2017 kl. 00:47

Jeg tror du blander Android og Apple sammen

18
22. december 2017 kl. 00:34

Hvorfor er Apple ikke bare åben omkring det her og skriver det på en blog, så community ved det. Det er fair nok at IT analfabeter ikke kan kapere den viden, men derfra og til at lade informationen være tilgængelig for interesserede!

Og så mangler der en advanced menu hvor man kan pille ved den slags opsætninger.

17
21. december 2017 kl. 21:09

“Jeg tror du misforstår mig.”

Nej, jeg misforstod dig ikke

16
21. december 2017 kl. 19:06

Jeg tror du misforstår mig.

Apple er begyndt - generelt - at skrue ned for den maksimale hastighed for telefoner, hvor batteriets MAKSIMALE kapacitet er faldet i forhold til den MAKSIMALE kapacitet som ny. Dvs. at du kan opleve at ydelsen på din telefon falder, selv om den er 100 procent opladet (men batteriet er slidt). Begynder telefonen på dette, KRÆVES en udskiftning af batteriet for igen at opnå den fulde, mulige ydelse af din telefon, da et nyt batteri kan rumme en højere ladning, end et godt "afsuttet" batteri.

Advarslerne skal ikke forekomme i hverdagen. Du advares - i mit eksempel - én enkelt gang, når kapaciteten i dit batteri ved fuld ladning falder til 75 procent, 50 procent eller 25 procent i forhold til et jomfrueligt batteri. Da vælger du selv, om Apple skal skrue på den maksimale ydelse.

Apples fremgangsmåde har egentlig intet med din daglige, dynamiske batterikapacitet at gøre (det påstår Apple heller ikke). Hastighedsreguleringen følger batteriets maksimale ladningskapacitet efter en opladning i forhold til maksimum i ny tilstand (plus minus en løgn eller to). Ikke dine "daglige" udsving i restladning i batteriet mellem opladningerne.

I princippet svarer det til, at du har en benzintank, der kan rumme halvtreds liter. Din bil har samme tophastighed uanset benzinmængden (i hvert fald indtil vi rammer mellem 5 og 0 liter og skal op ad bakke - da kan maskinen stoppe brat ;-). Akkurat som en splinterny 5C med helt nyt batteri.

Forestil dig, at du af én eller anden grund skal udskifte tanken til én på kun 25 liter, og at du nu må affinde dig med, at bilens tophastighed justeres til maksimalt det halve af fabrikanten (og skjult). Uanset benzinmængden. Uanset hvor langt og hvor du vil køre. Lidt firkantet formuleret som en gammel 5C med slidt batteri, der ikke længere tillades at køre med fuld speed - selv om det også i praksis ville være muligt. Ikke engang med maksimalt opladet batteri.

Venlig hilsen

15
21. december 2017 kl. 19:05

Hvis Apple havde sagt det ville det ha været idiotisk... Der var nogen der fik en masse klicks på at vise det og nu forklare Apple så en feature der ligger langt langt langt under det niveau hvor det giver mening for brugeren at vide noget som helst.

Måske vil nogen nørder gerne vide noget mere men de bruger aligevel android... så gruppen af folk der benytter iPhones men gerne ville ha en mulighed for at sætte deres telefon i dum mode (ie. lukker ned når den kunne ha forsat med at fungere)

Men findes den funktion på android telefoner ? (at den beskyter mod nedlukninger når peak ydelsen på batteriet ikke kan holde telefonen tændt)... Så måske ville Apple bare ikke give android OEMs information som de kunne benytte til at forbedre deres telefoner...

At referere den online paranøje der har været om at Apple har gjort gamle telefoner langsome er der bare ikke belæg for... Apple først aktiverede denne smarte energistyring sidste år og kun på et par modeller telefon så med mindre man har en forklaring om at den røverhistorie ikke havde noget på sig før sidste år med en model så er det her IKKE bekræftelse af at "Vi havde ret !!! Apple er nogen skurke der bevidst har gjort gamle iPhones dårligere"...

14
21. december 2017 kl. 18:11

“ville det så være helt umuligt for Apple at lave en skærm, der fortæller dig:

Dit batteri er blevet sløvt og gammelt og slidt, og kapaciteten er faldet til 75%. Du kan vælge at fortsætte som hidtil (og dit batteri holder kortere tid) eller skrue ned for ydelsen (dit batteri holder længere). Vælg fremgangsmåde her: Link (vi advarer dig igen ved 50% og 25% batterikapacitet). Hvis du vil udskifte dit batteri i din iPhone 5C, kan du kontakte de rette personer og bestille tid her: Link”

Ja, det ville være helt umuligt Og det er en at grundene til jeg har en iPhone

13
21. december 2017 kl. 17:28

Hej Povl. Der er no'ed, jeg ikke forstår…

Når Apple nu kan aflæse batteriniveauet i det skjulte, og i det skjulte regulere ydelsen ned på din mobiltelefon, ville det så være helt umuligt for Apple at lave en skærm, der fortæller dig:

Dit batteri er blevet sløvt og gammelt og slidt, og kapaciteten er faldet til 75%. Du kan vælge at fortsætte som hidtil (og dit batteri holder kortere tid) eller skrue ned for ydelsen (dit batteri holder længere). Vælg fremgangsmåde her: Link (vi advarer dig igen ved 50% og 25% batterikapacitet). Hvis du vil udskifte dit batteri i din iPhone 5C, kan du kontakte de rette personer og bestille tid her: Link

Måske endda også et punkt under "Batteri" i "Indstillinger" på en iPhone eller iPad, så man også selv kan følge med - eller ændre indstilling - i takt med lyster og behov.

Dit indlæg minder mere om personer, der ikke vil informeres om eller ignorerer, at de har kræft, og at deres "ydelse" nu mere eller mindre automatisk bliver "justeret" gradvist nedad af kroppen - fulgt af en mere eller mindre pludselig død.

Akkurat, som du åbenbart foretrækker, at ydelsen på din telefon gradvist aftager i takt med batteriets kapacitet. Den pludselige død undgår du heller ikke på en 5C'er, når batteriet er slidt helt ned. Da er du blot mindre forberedt og har mindre "wiggle room" til at planlægge, hvilke ændringer, der skal gennemføres.

Nu er et kapacitetsniveau på mellem 20 og 0 procent på en - eventuelt - velslidt akkumulator ikke nødvendigvis ret meget (du nævner intet om, hvad max-kapaciteten er i forhold til det oprindelige niveau fra ny).

Altså, Povl: Hvad er fordelene ved at skjule en konstaterbar sandhed om akkumulatorens reelle tilstand i en iPhone?

10
21. december 2017 kl. 14:45

Er det UNIKT for Apple at de vil tjene penge........øh det vil de andre også.

9
21. december 2017 kl. 14:00

Jeg vil gerne vide når den slags bliver implementeret, ja. Det vil de fleste andre herinde nok også... Så vi kan hjælpe dem der ikke interesserer sig, såfremt behovet opstår.

Men personer der ikke færdes i fora som dette...?

8
21. december 2017 kl. 13:23

Vi lader fagfolk klare den slags en gang hvert andet år og bruger vores tid på noget andet.

Problemet er jo, at Apple ikke fortæller kunderne, at de har gjort det. Det er da fornuftigt nok, men når man ikke noget sted - udover måske på side 587 i release notes til den nyeste udgave af iOS, som man klikker ja til at have læst, inden man accepterer opdateringen - siger højt, at man har gjort det, så vil folk jo bare opleve det som en uafvendelig forringelse af produktet. Og måske gå ned til den lokale iDims-pusher, prøve den nyeste og se, at den er ouar maje hurtigere og købe den. Frem for at bruge et par hundrede kroner på et nyt batteri.

En mere rimelig bil-analogi ville vel være, hvis bilen registrerer dækmønsteret og så lader motorstyringen drosle effekten ned, efterhånden som dækkene, der er limet fast til bilen, bliver slidt, så man til sidst kun kan køre 50 km/t på 1,6 mm mønster.

7
21. december 2017 kl. 12:55

Lad os sammenfatte, hvad der sker:

1. Apple tilføjer en ny - ahem - *kvalitet* til produktet.
2. Tilføjelsen foregår i det skjulte som led i en normal opdatering.
3. Nyheden nedjusterer produktets ydeevne i takt med batteriets faldende kapacitet.
4. Virkningen er, at produktet langsomt, næsten umærkeligt bliver sløvere.

Så vidt, så godt, men…

Brugeren informeres slet ikke om fænomenet (eller når det sætter ind).

Brugeren har ingen mulighed for selv at vælge mellem fortsat maksimal ydelse eller neddrosling. Der er sågu rigeligt med "omskiftere" under indstillinger på en iPhone (prøv at se under Siri - mon Apple forsøger at promovere denne funktion helt vildt inderligt ;-)

Da brugeren ikke er klar over fænomenets eksistens, vil brugeren heller ikke kunne træffe et kvalificeret valg mellem at skifte akummulator eller til en ny telefon - muligvis Apple, hvem ved?

Apple har bevidst holdt fremgangsmåden skjult for brugerne. Apple tjener betydeligt mere på at sælge en ny smartphone, end på at udskifte batteriet og dermed sætte nyt fut i fejemøjet på en veltjent gamling.

Det er ret så besynderligt at lytte til argumenterne fra den undskyldende skare. I nogle tilfælde forlanger de samme personer fuld belysning af alle detaljer og alle ulemper helt ud i den yderste afkrog af flueknepperiet. Hvorfor så ikke, når Apple selv i den grad er involveret?

Jeg har dannet mig min opfattelse af Apple's opførsel. Andre må drage deres egne og helt personlige konklusioner.

Men jeg kræver af min leverandør, at jeg oplyses om "bevidst neddrosling" af ydeevnen, og at jeg får muligheden for at vælge den fremgangsmåde, der passer bedst til min situation. Jeg vil ikke formyndes af en privat virksomhed, der med garanti kun har mit velbefindende i tankerne, i det omfang det gavner deres bundlinje og den øverste ledelseslags bonusser.

Så er den ikke længere - eller…?

6
21. december 2017 kl. 12:17

Det er en god ide , eneste fejl er bare at de ikke notificere og laver det som en mulighed at slaa til eller fra

5
21. december 2017 kl. 11:52

Igen viser Apple, hvad det egentligt drejer sig om.. INDTJENING.. og intet andet Totalt uacceptabelt, at Apple tager disse beslutninger for brugerne UDEN at fortælle det nogetsteds til nogen som helst.. men det er jo standard...

4
21. december 2017 kl. 11:45

Verden ifølge Apple: "Vi vil gerne sælge dig en ny bil, men du vil aldrig kunne få skiftet dæk, da de er limet fast! Hvis dækkene slides op, så køb en ny bil!"

Jeg ved ikke helt om du bevidst overdriver eller om du rent faktisk selv tror på den udlægning. Men mon ikke Apple i det tilfælde tilbyder at dækket kan skiftes på et værksted? (hvor de fleste i forvejen får skiftet dæk)

Det er præcist sådan det fungerer med skift af iPhones batteri. Det kan klares på et værksted. Apple tager 629 kr andre kan sikkert gøre det billigere. Er man lidt ferm på fingrene kan man også gøre det selv og spare arbejdslønnen - igen præcist som med dækskift. De få promille der gør det, brokker sig forståeligt nok, men for alle os andre - der betaler os fra at få skiftet dæk og batterier - er det ligegyldigt. Vi lader fagfolk klare den slags en gang hvert andet år og bruger vores tid på noget andet. De ferme overlever nok at de skal have værktøjet frem med års mellemrum for at klare tingene.

Nej, batteriet sidder ikke tilgængeligt så det kan skiftes med et snuptag, men alternativet er altså ikke at smide telefonen ud. Og ellers kan man jo bare købe en anden telefon, hvis man ikke kan stå inden for den model Apple tilbyder kunderne. Være er det del ikke?

2
21. december 2017 kl. 11:16

Dimsen koster lige så meget som en ny bil. Et passende batteri koster 175 kroner.

Verden ifølge Apple: "Vi vil gerne sælge dig en ny bil, men du vil aldrig kunne få skiftet dæk, da de er limet fast! Hvis dækkene slides op, så køb en ny bil!"

Sliddele - som et batteri i en mobil terminal - sørg dog for at det kan skiftes, når det ikke længere fungerer! Alt andet er i øvrigt noget miljøsvineri ud i produktion af overflødige terminaler.

Et batteri i en moderne mobil terminal holder 12-18 måneder. Den mobile terminal holder 24-26 måneder og afhængigt af ejermanden (selv om elektroniken kun er lavet til at kunne holde de første to år).

Kære Apple - fornuft!

1
21. december 2017 kl. 11:00

Hvis fuld ydelse returnerer med nyt batteri installeret, så er der jo noget der tyder på at funktionen ikke er udviklet for at genere brugeren til at købe noget nyt.

Hvad vil man helst - En telefon der genstarter utilsigtet, eller en telefon der er lidt langsommere fordi forholdene tilsiger det?

Jeg ved godt hvilken mulighed der tager længst tid...!