Det har længe været en spekulation, hvorvidt Apple bevidst sænker ældre telefoners CPU-kraft.
Men efter en udvikler kørte tests på henholdsvis en iPhone 6S og en iPhone 7, konkluderede han, at iOS 10.2.1 og 11.2.0 introducerede throttling til diverse enheder.
Det skriver The Verge.
IOS 10.2.1 var designet til at reducere antallet af tilfældige shutdowns til iPhone 6 og 6S.
Det kunne derfor tyde på, at Apples svar på problemet var at nedsætte CPU'ens kraft.
Samtidig rapporterede flere brugere på Reddit, at en udskiftning af batteriet i telefonen hævede ydeevnen til det tidligere niveau.
Adspugt af The Verge skrev Apple følgende:
»Vores mål er at levere den bedste oplevelse for vores kunder, hvilket inkluderer ydeevnen og at forlænge levetiden for deres enheder. Lithium-ion-batterier bliver mindre egnede til at levere høje strømkrav i kolde forhold, og de har en lav opladningsværdi, hvilket løbende kan få enheden til utilsigtet af lukke ned for at beskytte de elektriske komponenter.«
»Sidste år udgav vi en feature til iPhone 6, iPhone 6S og iPhone SE for at udplane de hurtige peaks, når det er nødvendigt, for at forhindre pludselige nedlukninger under disse forhold. Vi har nu udvidet denne feature til iPhone 7 med iOS 11.2 og planlægger at tilføje den til andre produkter i fremtiden.«