Apple indleder samarbejde med oscarvindende filmselskab

Apple skriver aftale med berømt produktionsselskab – muligvis det første skridt mod at blive udbyder af internet-tv og konkurrere med Netflix og Amazon.

Apple er for alvor på vej ind i underholdningsbranchen. Firmaet har netop tegnet en kontrakt med A24, et produktionsselskab fra New York, som blandt andet stod bag filmen 'Moonlight', som i 2007 vandt en Oscar for bedste film.

Det skriver Ars Technica

Tidligere har eksempelvis serierne 'Carpool Karaoke' og 'Planet of the Apps' været eksklusivt tilgængeligt indhold under Apple Music.

The Information har tidligere på året kunnet rapportere, at Apple planlægger at lancere en tv tjeneste på tværs af over hundrede lande. Firmaet planlægger samtidigt at tilbyde internet-tv i USA i første halvdel af 2019.

Aftalen med A24 lader til at være endnu en indikation af, at Apple vil forsøge at gøre indtog på internet-tv markedet, ligesom Netflix, Amazon og Hulu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere