Apple har på blot et kvartal tabt næsten ti procent af firmaet markedsandele for tablets. Det viser tal fra analysefirmaet IDC. Siden anden kvartal 2012 er Apple gået fra at have 59,7 til 50,4 procent af markedet. Det skriver Techcrunch.com.
I stedet ser den sydkoreanske teknikgigant Samsung ud til for alvor at have bidt sig fast på det voksende marked - primært trukket af deres Galaxy Note 10.1-tablet. I procent kan Samsung glæde sig over en fremgang fra ca. ni procent i anden kvartal til godt 19 procent i tredje.
Også Asus, der står for at lave den anmelderoste Google Nexus 7-tablet, ser ud til at have fået bidt sig fast i haserne på Apple - det betyder næsten ti procent af markedet i tredje kvartal.
Dermed ser Apple ud til at have tabt lidt af pusten i kapløbet om at kapre kunder i tablet-segmentet, hvor Apple fra 2010 og frem til 2012 har solgt 100 millioner iPads. Det betyder stadig, at de andre firmaet har langt op til æblevirksomheder i antallet af solgte devices, men med Microsofts nylige lancering af deres egen Surface-tablet har Apple fået endnu en panderynken.
Men på grund af, at Surface først blev lanceret den 26. oktober, fremgår Microsoft ikke i IDC’s analyse. En anden ting, som analytikerne fremhæver, er, at den lidt høje startpris på Apples nye iPad mini (2.599 kroner) stadig giver plads til de lidt billigere Android-tablets fra Google og Amazon.
Den udvikling vil også fortsætte ind i 2013, hvor det henholdvis er Nexus 7 og Kindle Fire (HD), der skal forsøge at holde den nye iPad mini ude af selskabet med de 7-8 tommer tablets.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.