Apple har historiens største overskud. Af alle firmaer. Nogensinde

Med et resultat på 18,04 milliarder dollars er Apples kvartalsoverskud det største i historien.

Apple har nappet verdensrekorden for største overkud i et kvartal nogensinde, hvilket må siges at være en god nyhed for de hårdt prøvede aktionærer, der først fik udbetalt dividende for første gang i 2012.

Læs også: Apple lapper Thunderbolt-sårbarhed, der åbner permanente bagdøre

Firmaet har nu overtaget førstepladsen for det russiske olie- og gasselskab Gazprom, der med sit overskud på 16,02 milliarder dollars i et kvartal nu må nøjes med en andenplads, skriver Techcrunch, der samtidig har sat tallet lidt i perspektiv:

Apple tjener 8,3 millioner dollars i timen 24 timer i døgnet.

Med sin nye rekord sidder Apple på fem af top-20-pladserne over største kvartalsoverskud i historien. De resterende 15 er primært olie/gasselskaber som Shell og ExxonMobil.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Hmm. Betyder det så, at folk efterhånden indser at de betaler overpris for Apple produkter?

Overpris? Det er sådan et mærkeligt begreb. Hvad er det, der bestemmer prisdannelsen for Apple-produkter? Det er klassisk udbud/efterspørgsel. Apple sætter en pris, folk køber. Apple synes IKKE, der er tale om overpris, og det gør kunderne åbenbart heller ikke. Alle er glade.

Hvis Apple havde været et monopol, der selv dikterede priser, kunne man tale om overpriser.

  • 1
  • 3
Rune Jensen

Eftersom prisen på Apples produkter matcher et kundesegment, der er så stort, som det er, så kan det næppes kaldes for "overpris".

Jomen folk tænker jo nok her på, hvad der skiller den ud fra andre til samme pris. Er det fx. at en iPhone er mere sikker? Bedre byggekvalitet? Mere intuitiv?

Alle tre har da betydning for mig, og vil godt kunne retfærdiggøre en højere pris.

Men hvis det bare er for at kunne flashe noget "cool" gadget, så har jeg andet at bruge min tid på.

Har selv en Samsung Galaxy, og det er da det mest elendige bras... USB-porten til opladning fx. Den er nærmest aluminium-kvalitet. Batteriet dør efter kort tids brug. Og OSet har de også ødelagt fuldstændigt. Bare at skulle tage telefonen vil sammenligneligt være nemmere hvis jeg skulle åbne terminal og skrive en command.

  • 2
  • 2
Finn Christensen

Firmaet har nu overtaget førstepladsen for det russiske olie- og gasselskab Gazprom..

Når dimsen er »Designet af Apple i Californien«, da det klinger bedre end »samlet af arbejdere, der bliver betalt med omkring en dollar i timen, arbejder i 11-timersskift og sover otte i et værelse..«, som Ralph Nader skriver ..http://www.businessinsider.com/ralph-nader-sends-letter-to-apple-2014-10...

Og det er da en grim sammenligning med det statslige monopol Gazprom. Fra landet hvor befolkningen kun ved, at deres retssystem er ugennemsigtigt og korruption udbredt overalt.

Apple holder jo stien helt anderledes ren, og betaler som ovenfor jo både arbejderne i produktionen og enhver anden sit ;)

Apple havde 2012 haft en indtjening på 36,8 milliarder dollar i andre lande end USA, men selskabet betalte hele 1,9 pct. i skat.

http://www.computerworld.dk/art/221793/kritik-apple-fusker-med-skat-beta...

Apple skal fremover måske vænne sig til at indtægten forsvinder, da der skal betales skat. Selskabet betalte takket være Irland ifølge Reuters i året 2013 igen enhver sit - hele 3,7 pct i effektiv skat af sit overskud uden for USA. Sådan gror pengetanken hurtigst muligt.

Spild at snakke om salgsprisen.. alle bliver rundbarberet i hvert eneste led. Til og med kunden, da han på den måde også (udover købsprisen) selv må betale den manglende skat.

Apple bruger en "Double Irish With a Dutch Sandwich" kombination. Primært pga. flere års finansielt lavvande i EU, så er EU endeligt vækket af slummeren, og undersøger de fordelagtige skatteforhold i Irland, Luxembourg m.fl..
http://epn.dk/teknologi2/ECE7065210/apple-kan-have-faet-ulovlig-skattefo...
http://www.version2.dk/artikel/apple-mistaenkt-skattesvig-i-milliardklas...

Apple Distribution International
Hollyhill Industrial Estate
Hollyhill, Cork
Republic of Ireland

Mere om teknikken her..
..https://en.wikipedia.org/wiki/Double_Irish_arrangement
..http://www.huffingtonpost.com/rj-eskow/the-double-irish-with-a-d_b_55110...
..http://techcrunch.com/2013/10/28/the-double-irish-could-be-endangered-pr...

  • 7
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det er meningen at konkurrence skal sørge for at prisen på en vare nærmer sig kostprisen.


Det er da vist en meget teoretisk indgang, er det ikke? En ganske stor del af værdisætningen i den vestlige verdens produkter går jo netop ud på at tilføje noget til produktet, der giver det mere "værdi" end dimsernes indkøbspris.

Konkurrence har også noget at gøre med at give frit valg for forbrugerne. Det er helt rigtigt, at konkurrence ofte giver billigere produkter, men det giver også innovation - hvilket på den korte bane presser priserne op.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Men hvis det bare er for at kunne flashe noget "cool" gadget, så har jeg andet at bruge min tid på.


Det er imo at forfladige diskussionen at stemple alle Apple-købere på den måde. Hvis Apples design, look/feel etc ikke giver dig nok merværdi til at godtgøre prisen, så vil det rigtignok være at give overpris for dig at købe et Apple-produkt. Men for andre kan prisen jo godt være lige i skabet.

  • 2
  • 2
Per Erik Rønne

Rune Jensen:

Når jeg bruger iPhone (4S, 8GB) er det fordi den synkroniserer så godt med min iPad og MacBook.

Skulle jeg skifte til en Android skulle jeg i øvrigt genkøbe en del applikationer, hvis de i det hele taget findes til Android, og meget af synch'en ville gå tabt.

Du synes da også kun at kunne sige dårlige ting om din egen Samsung Galaxy ...

  • 1
  • 1
Rune Jensen

Hvis Apples design, look/feel etc ikke giver dig nok merværdi til at godtgøre prisen, så vil det rigtignok være at give overpris for dig at købe et Apple-produkt. Men for andre kan prisen jo godt være lige i skabet.

Det eneste jeg siger er, man bør kunne argumentere for hvorfor man betaler mere. Og så at rent look ikke vil kunne gøre det.

Et pænt udseende lægger jeg mere i i selve OSet. Med pænt mener jeg "ikke møg irriterende", som fx. farver, som ikke matcher overhovedet eller eksplosioner af farver uden grund. Farver sender alle signaler.

Brugervenlighed er en udmærket grund til at betale mere. Det kan gøre mange opgaver nemmere og hurtigere. Brugerveligheden skal give en intuitiv sammenhæng imellem funktion og input metode.

Et ekemspel er når man swiper til første side og forsøger at swipe én tilbage, så "bouncer" siden. Det er ikke bare en visuel effekt, som ser "fed" ud. Den giver en visuel "fejlmelding", som er umiddelbart forståelig for langt de fleste.

Uden jeg ved, om Apple er bag den "effekt", så er det den eneste grund til, der skal være nogetsomhelst animering og visuel effekt, at det skaber den forbindelse.

Samsungs problem er bla dette at de ikke har forsket særligt meget i det her, og så lægger meget brugte funktioner "bagerst" i hierakiet. Det er og bliver noget skod, og ikke på nogen måde pengene værd. Den forlænger alle opgaver i stedet for det modsatte.

Jeg har ingen erfaring med iPhone. Hvad jeg beksriver, er mine egne krav for en ny telefon. En telefon skal man hurtigt kunne tage op, benytte og så væk igen. For den er på ingen måde vigtigere end som et værktøj.

  • 0
  • 0
Rune Jensen

Samsungs problem er bla dette at de ikke har forsket særligt meget i det her, og så lægger meget brugte funktioner "bagerst" i hierakiet.

Interesseret i forsøg, så prøv at teste hvor mange steps man skal igennem for at tage imod et opkald, henholdsvist ringe op fra enten en Samsung eller iPhone. Og hvor krævende hvert step er.

Den telefon, som er hurtigst i sine primære opgaver, vil altid have en fordel.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Det eneste jeg siger er, man bør kunne argumentere for hvorfor man betaler mere. Og så at rent look ikke vil kunne gøre det.


Hvorfor ikke det? Hvis "look" betyder noget for én - så er det jo ikke overpris at betale for det.

Et pænt udseende lægger jeg mere i i selve OSet.


Og sådan er vi jo heldigvis så forskellige. Jeg lægger bestemt også meget værdi i hvordan telefonens udseende er.

En telefon skal man hurtigt kunne tage op, benytte og så væk igen.


Du lyder som min far :o). Jeg kan lige genkende hans ord fra min barndom om "Husk, Jesper, telefonen er at aflevere korte beskeder - ikke til lange samtaler".

For rigtigt mange mennesker er telefonen den dims de bruger allermest i løbet af en dag. Og derfor begynder ting som "udseende", "look&feel" etc at få større betydning. Det er helt fint, at du ser din telefon som et taleredskab, der efter brug puttes i tasken, men for voldsomt mange mennesker er "tale" det de bruger deres telefon mindst til. Den bliver heller ikke gemt væk efter brug men ligger på bordet eller i nærheden.

Det er jo helt fint, at dit brugsmønster er som du beskriver - men lad venligst være med at konkludere noget på en værdi, som du ikke selv finder nyttig ved din telefon - og dermed konkluderer, at man betaler overpris for en iPhone.

:o)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Apple har nappet verdensrekorden for største overkud i et kvartal nogensinde, hvilket må siges at være en god nyhed for de hårdt prøvede aktionærer, der først fik udbetalt dividende for første gang i 2012. Læs også: Apple lapper Thunderbolt-sårbarhed, der åbner permanente bagdøre Firmaet har nu overtaget
førstepladsen for det russiske olie- og gasselskab Gazprom, der med sit overskud på 16,02 milliarder dollars i et kvartal nu må nøjes med en andenplads, skriver Techcrunch, der samtidig har sat tallet lidt i perspektiv: Apple tjener 8,3 millioner dollars i timen 24 timer i døgnet. Med sin nye rekord sidder Apple på fem af top-20-pladserne over største kvartalsoverskud i historien. De ...