Apple gør klar til at kæmpe mod EU's skatteregning: Prestigeprojekt for Vestager

19. december 2016 kl. 10:415
Det er fejlagtige oplysninger, der ligger til grund for EU-Kommissionens skatteregning på 100 milliarder kroner, mener it-giganten.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Apple mangler at betale omkring 100 milliarder kroner til det irske skattevæsen, lød konklusionen fra EU-Kommissionen i slutningen af august.

Efter længere tids betænkning har Apple nu besluttet, at man i denne uge vil appellere dommen. It-selskabet kan ikke leve op til kravet, som er udarbejdet på et forkert grundlag, lyder beskeden.

Det skriver Reuters.

Hvis Apple går med til dommen, vil selskabet få Irland til at bryde tidligere skattelovgivning, indleder selskabet sin argumentation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommissionen har blandt andet lagt til grund, at to dele af selskabet kun skulle eksistere på papiret - og derfor ikke være berettiget til gunstige skatteforhold. Men ifølge Apple er der tale om ægte og aktivt styrede selskaber.

Apple kritiserer desuden Kommissionen for at ignorere rådgivning fra de skatte-eksperter, som Irland udpegede, da straffen skulle udmåles. Det skete for at sikre den maksimale bødestørrelse, lyder det fra den amerikanske it-kæmpe.

Selskabets repræsentant Bruce Sewell går videre til at sige, at Apple er et 'bekvemmeligt mål' at gå efter, fordi selskabet er højt profileret og i sig selv tiltrækker mediernes opmærksomhed.

»Det lader kommissæren blive valgt til Årets Dansker i 2016,« siger Bruce Sewell til Reuters med reference, at Berlingske i november kårede EU-kommissær Margrethe Vestager som Årets Dansker.

Kommissionen fastslog i afgørelsen tidligere på året, at Irland havde give Apple ulovlig skattefritagelse. Sagen skal nu foreløbigt tages op af EU's næsthøjeste domstol.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
20. december 2016 kl. 08:28

Statsstøtte reglerne er jo til for at beskytte Apples konkurrenter, ...

Mindst lige så meget af hensyn til alle os andre. Unionen er et fællesskab, og derfor må man ikke handle til skade for fællesskabet, hvis man fortsat ønsker at nyde fordelene.

Og derfor kan EU ikke lade Irland betale - det vil (stadig) være ulovlig statstøtte til Apple.

PS: Apple kan for min skyld få en tudekiks. Når man bliver taget på fersk gerning i en ordning, som tydeligvis kun går ud på at berige sig på alle andres bekostning (0,015% selskabsskat ... come on!), så ville en langt mere ydmyg tilgang have været klædelig. Det er ikke 'skatte-optimering' - det er bøllemetoder.

4
20. december 2016 kl. 08:03

Jeg er enig med dig I at det er noget tricky stads, men jeg ser det stadig som ét forhold. Altså at Irland har brudt EU lov, ved at undlade at opkræve penge fra Apple.

Hvordan Apple betaler pengene kan ganske vidst være praktisk besværligt, men det er Irlands problem, da de har handlet i strid med EU retten.

Set fra et EU-retligt perspektiv vil EU-retten have forrang (det emne kan man så diskutere til hudløshed - særlig i lyset af en nylig højesteretsdom i Danmark), og dermed er EU's synspunkt at hvor national lovgivning er EU-stridigt, er det op til medlemsstaterne enten at fortolke egen lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, eller ændre lovgivningen.

Apple skal selvsagt betale, uanset Irsk lov. Statsstøtte reglerne er jo til for at beskytte Apples konkurrenter, der ikke har kunne få en lignende gunstig ordning i Irland (eller bare har valgt at placere sig et andet sted). Hvis ikke Apple betaler, er konkurrencen ikke genoprettet.

Jeg kan godt se fra Apples synspunkt, at det er mærkeligt at skulle indbetale 100 mia. uden nogen hjemmel i den Irske lovgivning - men jeg tror bare ikke det er et juridisk argument der har nogen betydning ved en EU-domstol.

3
19. december 2016 kl. 14:54

Mnjaeh sådan som jeg opfatter det, har EU jo udstedt en "bøde" direkte til Apple via Irland. Dette ved at de har sagt, at a) Irland har brudt EU lov og b) Apple skylder penge, Franke. Pakket ind i samme sag, er det potentielt tricky, er min pointe.

Det er dette direkte spring fra principiel lovgivningsændring til (specifikt udvalgt firma) konsekvens af denne, der er interessant, og som gør Apple til part i en sag om lovgivning, de slet ikke burde være inde over, før den del var klappet af.

Og det er præcis det, Apple slår på som argument. At de som part ikke KAN efterleve kravet, da det ville være imod irsk lov. Og hvis man har bundet sagen op på, at Apple skal betale, har man måske gjort i nælderne rent juridisk.

I dunno - det er bare den slags ting, der fra virksomhedernes side ofte har været måden at omgås love og regler, og jeg håber virkelig ikke, det sker denne gang. Og før nogen er efter mig for Apple-bashing, så er mit håb at ALLE de virksomheder der "lovligt" fusker ved at udnytte denne slags ting sættes på hjul og stejle.

2
19. december 2016 kl. 13:38

Thomas det er vel ret beset det der faktisk skér (1-5). EU-kommissionen har sagt at Irland har ydet ulovlig statsstøtte til Apple ( punkt 1). Apple har som modtager af "statsstøtten" en interesse i at kæmpe sagen, så derfor er vi p.t. stadig ved punkt 2, hvor både Irland og Apple har en interesse.

Uanset det rent formelle er statsstøtte en farlig størrelse - for hvad gør virksomheder hvis de ikke kan stole på de aftaler de kan indgå med et lands myndigheder?

1
19. december 2016 kl. 13:23

"Det er tarveligt, at I er efter os, og det handler om at kommissæren vil promovere sig" synes at være en stor del af argumentationen :D

Hint til Apple: At være fornærmet som argumentation, vinder man ikke retssager med som modsvar til "I har sammen med en anden part brudt loven på følgende XYZ punkter, som nærmere beskrevet i [x-million] gennemresearchede bilag" .

Den med, at Apple tvinger Irland ud i et eget regelbrud er så straks mere kringlet, og er ganske reel - for egentlig burde sagens rækkefølge vel være:

  1. EU kender Irlands model ulovlig.
  2. EU og Irland slås om denne dom.
  3. EU vinder.
  4. Irland retter ind.
  5. Irland opkræver skatter med tilbagevirkende kraft.

EU har her sprunget 2-4 over, og kræver, at Irland kradser penge ind, som Irland ikke anerkender, de skulle have.

Det er en superspændende præcedens - kan EU på denne måde lovgive på vegne af et land, UDEN at pågældende land (endnu) har vedtaget EUs krav om ændring? ...og så endda med tilbagevirkende kraft for effekten.

Kunne godt tænke mig at høre fra andre, der har noget viden på området herinde?