Apple fyrer Jailbreakme-hacker - glemte at besvare e-mail

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Apple sætter ung hacker på porten blot et års tid efter at have hyret ham. Han glemte at besvare en e-mail om forlængelse af praktikperioden.

Den 20-årige hacker, studerende og praktikant hos Apple, Nicholas Allegra, burde have besvaret en vigtig e-mail, hvis han gerne ville have fortsat sin spirende karriere hos it-giganten.

Det gjorde han ikke, og nu er han fyret på gråt papir fra Apple, skriver Forbes.com. Han glemte ganske enkelt at besvare Apples anmodning om forlængelse af praktikperioden.

»Efter cirka et års tid er jeg nu ikke længere tilknyttet Apple. Hvorfor? Fordi jeg glemte at besvare en e-mail,« lyder det fra Nicholas Allegra i en besked på det sociale medie Twitter.

Nicholas Allegras, der går under hackernavnet Comex, kom i medierne sidste år, da han blev hyret af Apple til at forbedre sikkerheden i selskabets styresystem til iPhone og iPad, iOS.

Han havde før da vist sine evner ved blandt andet at finde et sikkerhedshul i iOS, som gjorde det muligt at låse eksempelvis en iPhone op ved at besøge hjemmesiden Jailbreakme.com.

Læs også: Apple hyrer Jailbreakme-hacker som praktikant

»Jeg blev ikke specielt glad for det, men det var ikke noget, jeg kunne rette op på. Så det er sådan, det er,« siger Nicholas Allegra om fyringen til Forbes.com.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Peters

Han kommer tilbage til Appel næste gang han finder et hul, som Appel ikke selv har fundet. Så kan han jo dels kræve lønforhøjelse og dels en sekretær, der siger til, når han skal huske at svare på en mail næste gang.

  • 0
  • 0
Per Gøtterup

Mindst 3-4 gange om ugen må jeg lede efter mails som ryger i spam-folder eller bliver sorteret ned i anden folder ved en fejl, og jeg har ingen viden om hvor mange mails der derudover forsvinder men hvor ingen gør min opmærksom på det.

Intensiv filtrering er desværre nødvendig - jeg modtager 2000-3000 mails i døgnet på min arbejdsmail og omkring 100 på min private. Langt det meste er mailinglister eller systemsmails (plus lidt spam), og der er derfor en skov af filtreringsregler som sender tingene ned i de rette foldere. Desværre fanges almindelige mails også af og til af disse og 'forsvinder' ned i en eller ander folder.

Så det er med andre ord meget let at misse en mail som det måske er sket i dette tilfælde. Men sådan er livet nu engang.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere