Apple frikendt i monopol-sag

Apple må godt bestemme, hvem der må lave computere beregnet til Mac OS, lyder det i en netop afsagt dom ved en amerikansk domstol.

Psystar Ltd. må bide i det sure æble. Det lykkedes ikke den lille computerproducent at overbevise en amerikansk dommer om, at Apple har monopol.

Psystar Ltd., der laver kloner, der kan køre Mac OS, forsøgte ellers at føre en sag, hvor virksomheden slog til lyd for, at Apple havde monopol, fordi Mac OS-producenten havde for meget kontrol med, hvem der laver hardware, der kan køre Apples operativsystem.

Apple forlanger, at det kun er produkter, der er blevet blåstemplet af Apple selv, som må køre virksomhedens operativsystem. Og Psystar havde forsøgt at argumentere for, at det ulovligt binder et produkt sammen med et andet - eksempelvis hardware og software. Det beretter cnn.com.

Sådan en sammenbinding af software og hardware findes for eksempel ikke på samme måde i forbindelse med operativsystemerne Linux og Windows, hvor softwaren kan køre på hardware fra alle mulige producenter, argumenterede Psystar Ltd.

Men i domsafsigelsen, som altså frikendte Apple for monopolistisk virksomhed, hed det, at Apples produkter ikke udgør et marked, som kan domineres. Og derfor kan Apple ikke betragtes som et monopol.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nick Frederiksen

Når Microsoft smider en media player og en browser i deres styresystem, har de monopol. Men når Apple tvinger folk til at købe deres hardware, til det hvide ud af øjnene, for at køre deres software, så er det helt legalt.

Igen: Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Jeg er bestemt ikke glad for lovene her, og mener på ingen måde at Apple skulle have lov til det.

Men der er et eller andet du har misforstået/byttet rundt på: Microsoft er ikke et monopol fordi de kobler en media player og en browser til deres styresystem.

De fik et problem med konkurrence/monopollovgivningen, fordi de havde et monopol i forvejen, og prøvede at presse sig ind på andre markeder ved at udnytte det monopol.

  • 0
  • 0
Nick Frederiksen

De sager der er mod Microsoft forstår jeg heller ikke, fordi der ikke kan være tale om et monopol når der er andre udbydere på markedet. Det er ikke kun Microsoft der laver og sælger styresystemer.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er ikke fordi Microsoft har et monopol, men fordi de har en monopol-agtig stilling på markedet. Sådan er loven nu engang skruet sammen.

Men vi kan da opfordre Nick til at gå ind i politik og påvirke processen, hvis han mener, at loven er for hård over for f.eks. Microsoft.

Politik er en spændende ting, hvor man kan arbejde for de idealer, man har for samfundets udvikling. Nogle vi kæmpe for de hjemløses vilkår, andre for Microsofts vilkår. Det er det, der er så fascinerende ved politik.

Thomas

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Nick,

Når virksomhed a ikke må noget, så må b,c og d vel heller ikke? Det samme gælder for personer.

Det er lidt noget pjat du roder dig ud i. Der er nogle regler i konkurrencelovgivningen omkring markedsdominans. disse regler er der for at sikre, at markedet "fungerer" så godt som muligt. Det er jo ikke ulovligt at have en dominerende position på et marked, men man har så valgt at sige, at det ikke er tilladt at udnytte den til at skabe tilsvarende situationer på andre markeder. Disse regler gælder bla. for Arla, der ikke må bruge sin dominans på mælkemarkedet til at møve sig ind på fx markedet for oste. Men reglen gælder ikke for Thiese Mejeri, da de ikke har en dominerende position. Reglerne gælder for Microsoft og de gælder for alle de områder, hvor en virksomhed har en dominerende position. De er der ganske enkelt for at beskytte virksomheder på andre markeder i at blive udsat for "unfair" konkurrence fra virksomheden med den dominerende position.

Og der gælder heller ikke samme regler for alle personer. "Almindelige" personer må bruge al den viden de kan skaffe sig i forbindelse med køb af aktier. Men dette privilegium har et bestyrelsesmedlem ikke for køb af aktier i eget firma. Hun må fx ikke udnytte viden om forestående krak til at sælge alle sine aktier.

En læge må heller ikke undlade at hjælpe en anden i nød (hvis det ikke er til fare for ham selv) men det er i nogle tilfælde ok for du og jeg.

En bokser/kampsportskyndig får også en større straf for slagsmål end andre ville få.

Et eller andet sted handler det måske om "ansvar" og hvad man med rimelighed kan forvente af opførsel af en konkret person/organisation.

Der [i]er[/i] nogen, der er mere lige end andre ...

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

Apple laver computere og de laver et styresystem.

Deres computere kan køre alle styresystemer fra linux til windows.

De sælger så kun styresystemer der kan køre på de computere de laver.

Hvordan man kan opfatte at et styresystem er et markede er ret bizart,

Det ville svare til at man forventede at Zune virkede med iTunes applikationen, eller at Zune applikationen virkede med iPods.

Det gør den ikke, men det gør ikke iPod eller Zune til et monopol.

NB! bare for at imødekomme dem som mener at iPod/iTunes er et monopol, så glem det.

A) Du kan bruge ikke DRM sange købt på andre sites end iTunes storen på iPoden.

B) Du bryder først monopol lovgiviningen når du udnytter en dominerende markedes position til at indføre monopolistisk prissætning.

Apple gør hverken eller så derfor bliver de frikendt i monopolretsager.

Microsoft blev dømt for brud på monopol lovgivningen fordi de udnyttede deres dominerende markedes position til at indkræve monopolist priser for deres produkter og de indførte handelshindringer for firmaer der ville etablere sig på styresystem/office markedet. Samt udnyttede deres dominerede stilling på disse to områder til at etablere en dominant position på server software markedet og diverse andre områder.

Apple blokere ikke for at psystar kan lave computere. For Psystar er en hardware virksomhed og psystar kan fint lave computere, men bare ikke med MacOS X. For Apple har besluttet at de ikke vil licensere Mac OS X (dels pga de levere et samlet produkt hvor en af deres hovedkonkurance parametre er at de levere både styresystem og hardware. Dels fordi de har prøvet det og det resulterede i et support marerit som de ikke vil understøtte, det overlader de til MS).

Det er ikke monopol virksomhed da enhver hardware producent kan købe en windows OEM licens eller Redhad og sælge sit produkt i samme markede som Apples Mac computere.

Psystars problem bunder i at MacOS X er ikke et markede, det er et styresystem. Samtidig har Apple ikke en markedes dominerende position (eller udnytter den) i det markded som Psystar operere på (Hardware). Der hedder konkurenterne Dell HP Acer Apple Sony Tochiba osv.

Så tag en tudekiks og kom videre.

/Jakob

PS! jeg synes det er ret fantastisk at så mange stadig ligestiller dominerende markedes position med monopolisme. En dominerende markedes position er en forudsætning for at man kan bryde monopollovgivningen, men det er fuldt ud lovligt at sælge et produkt der sælger meget bedre en konkuranternes.

Microsoft kunne sagtens ha haft samme markedes andel som de har idag uden at bryde monopol lovgivningen. Men de valge at begå KRIMINELLE handliger for at slippe for at konkurere på lige vilkår. Derfor blev ms dømt for at bryde monopol lovgivningen og derfor er de en monopolist, ikke fordi de har en stor markedes andel.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere