Apple fjerner anti-sporing fra Safari - kan bruges til at spore brugere

Illustration: Bigstock
Apple fjerner do-not-track-indstillingen fra browseren Safari, med henvisning til at den kan være med til at identificere gennem browser fingerprinting

I den nyeste patch til deres browser, Safari, fjerner Apple do-not-track funktionaliteten fra indstillingerne. Funktionen, som sender en anmodning til serveren, når man tilgår en hjemmeside, bliver nemlig ikke respekteret af hjemmesiderne, men kan derimod bruges til at identificere brugeren.

Det skriver Gizmodo.

Historien kommer efter Gizmodo i oktober rapporterede, at selv om millioner har slået do-not-track til i deres browser, har funktionen i praksis ingen effekt, da hjemmesiderne ikke er bundet til at respektere anmodningen. I den sammenhæng skrev Gizmodo en e-mail ud til de store browseres udviklere og spurgte, hvorfor funktionen stadig eksisterer i browseren.

Nu tager Apple konsekvensen, og fjerner den lidet effektive funktion fra Safari.

Du kan spores via dit digitale fingeraftryk

Apple skriver i patch notes, at funktionen er fjernet fordi den kan bruge som en variabel til at fingerprinte browseren.

Fingerprinting er en måde hjemmesider sporer brugere på, ved at kigge på en række forskellige informationer, browseren sender, hver gang man tilgår en hjemmeside. Det kan fx være hvilken browser, sprog, styresystem, hvilke plug-ins du har installeret og, ja, om din browser anmoder hjemmesiden om ikke at spore brugeren.

Du kan teste om din browser sender nok informationer til, at du kan identificeres på Am I Unique?.

Fingerprinting kan modarbejdes på flere forskellige måder. Det kan ske ved brug af browser-plugins, som ændrer de informationer, browseren sender til hjemmesiden, eller ved brug af Tor browser, som med standardindstillingerne har samme fingeraftryk som alle andre Tor-browsere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Hvis der om muligt er en oplysning, som burde falde i kategorien "jeg har ikke noget at skjule", så må det være do-not-track.

Og alligevel mener Apple efter at lave lyttet til input om, at den udgør en risiko.

For det er ikke de enkelte bidder af data om os, som er problematiske; det er når de kombineres i "multi-dimensionale" datasæt. Hver for sig, helt uskyldige, men cocktailen er giftig.

Og derfor skal vi ikke bare være på vagt overfor hvad som indsamles om den enkelte, men sandelig også hvor meget - uhæmmet samkøring er en pest set ud fra et anonymitets-, sikkerheds- og privacy-synspunkt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize