Apple bygger datacenter nummer to i Danmark ved Aabenraa

Danmark kommer til at lægge jord, fibernet og bæredygtig energi til endnu et europæisk datacenter for Apple.

Apple vil bygge et datacenter nummer to i Danmark til at understøtte cloud-tjenester på det europæiske marked. Apple er allerede i gang med at bygge et stort datacenter ved Foulum nær Viborg, men mandag annoncerede Udenrigsministeriet, Aabenraa Kommune og Apple, at Apple vil bygge et tilsvarende datacenter nær Rødekro i Aabenraa Kommune.

Det nye datacenter skal lige som datacentret ved Foulum ligge lige ved siden af en stor transformatorstation, Kassø. I Foulum mødes det danske elnet med en forbindelse til Norge, og i Kassø er der tilsvarende en forbindelse til Tyskland.

På den måde kan Apple sikre sig bedre mod afbrydelser ved at kunne skifte mellem to elnet. Derfor vil det ikke være nødvendigt at opbygge et komplet nødstrømsanlæg med generatorer.

Ifølge Jydske Vestkysten blev en revideret lokalplan for området godkendt mandag morgen af byrådet i Aabenraa Kommune, få timer før et planlagt pressemøde for offentliggørelsen af byggeplanerne.

Til Ritzau oplyser Apple ifølge DR, at første fase af byggeriet ventes at stå klar i 2019, og der ventes at blive beskæftiget cirka 300 personer direkte i forbindelse med opførelsen, og efterfølgende mellem 50 og 100, når datacentret er i normal drift.

Det er det samme antal, som forventes beskæftiget i Viborg.

Rygterne om et muligt datacenterbyggeri ved Kassø har svirret i lokalområdet gennem længere tid, men de udenlandske it-giganter handler typisk gennem advokatfirmaer i Irland, som gør det vanskeligt at finde frem til, hvilke af selskaberne der er interesserede i byggegrunde i eksempelvis Danmark.

Læs også: Rødekro og Fredericia kan lægge jord til næste store datacentre i Danmark

Ud over Apple er Facebook på vej med et datacenter ved Odense, og Google har opkøbt en grund nær Fredericia, men har ikke konkrete byggeplaner på grunden. Den bliver holdt i baghånden i tilfælde af, at selskabet får behov for at udvide cloud-kapaciteten.

Apple vil primært benytte datacentrene til at understøtte selskabets cloud-tjenester til europæiske brugere. Det omfatter blandt andet iTunes og iCloud samt en række andre tjenester, der benyttes til mobilstyresystemet iOS.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (22)

Michael Nielsen

Jeg ved ikke helt om jeg synes det er fedt at de bygger flere datacentrer i Danmark. Hvis det er ligesom det i Foulum, hvor de nærmest helt slipper for at betale skat, så kunne det jo lige så godt ligge i et naboland.
Det giver måske minimal med arbejdspladser der kunne være fint. Jeg synes ikke vi skal tillade store virksomheder helt at undgå at betale skat som med datacentret i Foulum. Så forsvinder gevinsten lidt ved at få dem til landet.

Allan S. Hansen

Udnyttelse af skatteregler er ikke kun et problem med disse virksomheder; men et større nationalt og international problem.
Jeg synes det er interessant at tiltrække denne slags firmaer, hvis det kan medføre en investering og udbygning af (energi-)infrastrukturen og en større udnyttelse af vedvarende energi.

Martin Wolsing

Jeg ved ikke helt om jeg synes det er fedt at de bygger flere datacentrer i Danmark. Hvis det er ligesom det i Foulum, hvor de nærmest helt slipper for at betale skat, så kunne det jo lige så godt ligge i et naboland.
Det giver måske minimal med arbejdspladser der kunne være fint. Jeg synes ikke vi skal tillade store virksomheder helt at undgå at betale skat som med datacentret i Foulum. Så forsvinder gevinsten lidt ved at få dem til landet.

Hvad er det for noget med at du ikke mener Apple skal betale skat? Mig bekendt - og jeg følger godt med - er der intet i dansk lovgivning der gør det muligt at give skatterabat til hverken Apple eller nogle andre (bortset fra Mærsk, selvfølgelig). Apple skal betale selskabsskat på samme vilkår som alle andre. Det kræver selvfølgelig at der er en indkomst at betale skat af, og det er der nok ikke på driften af et datacenter. Men sådan er det jo bare, Apple eller ej.

Gevinsten i at få et datacenter til landet ligger i de 50-100 arbejdspladser det giver, og det er vel fint nok, når nu det ikke koster det offentlige en kroner. Derudover gætter jeg på, at datalagringen kommer under dansk lovgivning, hvilket i givet fald vil være den største gevinst. Derudover øger datacenteret Danmarks mulighed for at integrere mere grøn strøm i elnettet.

Finn Aarup Nielsen

Man må håbe at der er nogen der har regnet grundigt på situationen og der ikke er gået "Vind en iPad"-forblindelse i politikerne.

Min association går til solcellestøtten hvor politikerne pludselig fandt ud af at alt for meget støtte ville gå til solcellesystemer og i hast måtte fjerne støtten. Man kunne ellers have forestillet sig at solkonger ville have fyldt hele Danmarks land op med solcelleparker.

Man må håbe at der rent faktisk er en positiv indkomst til Danmark og at en "Vind en iPad"-forblindelse ikke har medført at politikerne har givet alt for store skatterabatter i deres iver efter at få brands til Danmark.

Henning Wangerin

Ifølge JV.dk skal der ikke være noget nødstrøm:

Der er ikke behov for yderligere generatorer, da også centeret i Aabenraa kommer til at ligge ved en transformatorstation. Centeret skal ligge lige ved siden af højspændingsstationen Kassø, som er garant for stor strømforsyningssikkerhed.Netop forsyningssikkerheden er en af hovedgrundene til, at Apple vælger at placere to datacentre i Danmark.

Hvordan pokker vil de sikre sig at det ikke kommet et blackout?

Ja. Der er ikke en mindre transformer mellem datacenteret og det europæiske el-net, men hvis forbindelsen dør nordpå vil jeg gætte på at sandsynligheden fr at den også dør sydpå er stor.

Eller er humlen blot at de kobler sig direkte på 400kv nettet, som de ser som værende stabilt nok til at der ikke komme udfald?

/Henning

Thomas Lodberg

Jeg er generelt rimelig enig med Martin.
Men ikke med denne her:

Derudover øger datacenteret Danmarks mulighed for at integrere mere grøn strøm i elnettet.


Det er langt fra alle former for VE der er velegnede til at forsyne et datacenter.
Hvis der er noget datacentre har brug for, så er det konstant, stabil og pålidelig elforsyning.
Og hvis der er noget som sol og vind Ikke er, så er det konstant og stabil.

Jesper Høgh

Det er ikke tilfældigt, at Danmark har stjernestatus blandt IT-giganterne.

Landet har jo gennem en årrække brugt store resurser på at brande sig som værende i verdenseliten når det gælder om at behandle borgernes persondata og borgernes skattekroner så lemfældigt, at man, hvis man betragter det fra en kunstnerisk synsvinkel, vel næppe kan undgå at få tårer i øjnene, af begejstring for den udviste virtuositet.

Og så har EU jo slagtet den ellers hidtil så højtydende skattemæssige malkeko, Irland.

Godt set af det stærke danske lederskab, at der ville blive en tom bås efter salig Irland.

Sidst, men ikke mindst, så ser man vel også sjældent EU kommissærer skide i egen rede.

Michael Cederberg

Jeg er glad for alle de datacentre der kommer til at ligge i Danmark. For det betyder de er underlagt dansk lov og ret. På sigt kunne man forestille sig europæisk lovgivning som kræver at data om europæere kun må behandles af europæere, sådan at data ikke lækker til lande der har mindre beskyttelse af individer. I den henseende er det godt at data ligger i Danmark (og ja, i dag har man ingen garanti for at de gør det).

Jeg ved ikke helt om jeg synes det er fedt at de bygger flere datacentrer i Danmark. Hvis det er ligesom det i Foulum, hvor de nærmest helt slipper for at betale skat, så kunne det jo lige så godt ligge i et naboland.

Man kan ligeså godt indse at der ikke er nogen måde effektivt og retfærdigt at beskatte multinationale virksomheder. Det ville således være fornuftigt at fjerne alle skatter på erhvervslivet, sådan at man ikke unødigt straffer de mindste virksomheder. Selskabsskatter udgør ca. 8% af de samlede skatteindtægter.

Jesper Høgh

Man kan ligeså godt indse at der ikke er nogen måde effektivt og retfærdigt at beskatte multinationale virksomheder. Det ville således være fornuftigt at fjerne alle skatter på erhvervslivet, sådan at man ikke unødigt straffer de mindste virksomheder.


Tak for det underholdende indlæg. Da jeg læste det røg afstanden mellem mine mundvige og mine øreflipper på et splitsekund ned på under 1 mm.

Din argumentation for at afskaffe selskabsskatten, er altså, at små virksomheder ikke har samme muligheder for at unddrage sig skattebetaling, som store virksomheder.

Det er da argumentation på statsmandsniveau.

Michael Cederberg

Derudover gætter jeg på, at datalagringen kommer under dansk lovgivning, hvilket i givet fald vil være den største gevinst.
Hvad får dig til at sige det?
Det kommer nok nærmere under EU lovgivning.

Jeg ser det som udgangspunkt som underlagt dansk lovgivning. Men det ville være rart at med noget fælles EU lovgivning omkring dette – mest fordi det gør det sværere for diverse multinationale virksomheder at spille de europæiske lande ud mod hinanden.

Border-adjusted tax. Nå, nej, de multinationale selskaber vil selvfølgelig ikke synes at det er hverken effektivt eller retfærdigt. Silly me.

Border-adjusted tax er en udefinerbar størrelse. Nogle versioner ligner på mange måder moms. Jeg har intet imod den slags – mit anke mod selskabsskatten er at det er en skat der ikke kan opkræves retfærdigt. Det har intet at gøre med at hjælpe multinationale virksomheder – tværtimod. Jeg ved ikke om man i stedet skal hæve momsen, indkomstskatten, ejendomsskatter, etc. Men i denne diskussion bør man se det som en provenuneutral løsning – det handler ikke om skattelettelser.

Din argumentation for at afskaffe selskabsskatten, er altså, at små virksomheder ikke har samme muligheder for at unddrage sig skattebetaling, som store virksomheder.

Jeg siger at sådan som selskabsskatten ser ud, så kan virksomheder lovligt vælge at placere deres selskabsskat der hvor de har lyst til. Det er til gene for de små virksomheder der ikke har samme ressourcer. Hvis man ikke kan gøre skatten retfærdig så må man afskaffe den. Det er min holdning.

Eksempel: Coca Cola tapperierne i Danmark var ejet af Carlsberg og Coca Cola international 50-50. Tapperierne købte sirup, ret til at bruge navnet, etc. fra Coca Cola international. Hvad skal prisen på disse køb være? Hvem skal bestemme om prisen er fair? I praksis kan Coca Cola flytte deres profit lige derhen hvor de mener det giver mening ved at sætte den pris de mener er den rigtige. Der er intet man kan gøre ved det. På samme måde med Google, Facebook, Apple, etc. Derfor bliver skatten aldrig retfærdig.

Det er da argumentation på statsmandsniveau.

Tak jeg føler mig også ganske statsmandagtig her på en ganske almindelige mandag eftermiddag.

Bjarne Nielsen

Border-adjusted tax er en udefinerbar størrelse. Nogle versioner ligner på mange måder moms.

Ja, der er mere tale om et princip end egentlig metode. Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes mere med det. Du fik det præsenteret, som om der ingen alternativer er til den nuværende tilstand (udover helt at afskaffe selskabsbeskatning!), og det passer ikke.

Tapperierne købte sirup, ret til at bruge navnet, etc. fra Coca Cola international. Hvad skal prisen på disse køb være? Hvem skal bestemme om prisen er fair?

Pointen er her netop, at man beskatter disse køb. Så internationale firmaer bestemmer sådan set selv, om de vil beskattes af indenlandsk aktivitet eller udenlansk indkøb. Så uanset fiflier med varemærker og kunstige afregningspriser, så vil de blive beskattet - på den ene eller den anden måde - hvis deres varer og ydelser er til indenlansk konsum.

Maciej Szeliga

...behøver datacentre i EU og lille Danmark har forholdsvis pålidelig infrastruktur og gode forbindelser.

Vi burde vel være glade for at verdens rigeste IT-biks har valgt Danmark (af hele EU) til sine nye datacentre ?

Michael Cederberg

Pointen er her netop, at man beskatter disse køb. Så internationale firmaer bestemmer sådan set selv, om de vil beskattes af indenlandsk aktivitet eller udenlansk indkøb. Så uanset fiflier med varemærker og kunstige afregningspriser, så vil de blive beskattet - på den ene eller den anden måde - hvis deres varer og ydelser er til indenlansk konsum.

Men hvis man ikke giver virksomhederne fradrag for salg (sådan som man gør med moms), så ødelægger man igen det for de små virksomheder. Det sker fordi hvert eneste salg således bliver pålagt skat af den fulde værdi af det solgte. Virksomheder vil derfor have en en interesse i at hele produktionen og salgskanalen af et produkt holdes indenfor samme juridiske enhed. På den måde bliver der kun et salg: det til slutkunden.

Såfremt man giver virksomhederne fradrag for salg (dvs. at det blot er en slags moms), sådan at man beskatter nettoværditilvæksten, så ender det i praksis med at være en købs-skat betalt af forbrugerne. Hvilket bringer mig tilbage til start argumentet: Jeg kan ikke se hvordan man kan lave en fornuftig retfærdig selskabsskat og man bør derfor reducere den til 0%.

Bjarne Nielsen

Vi er off-topic, så jeg skal prøve at gøre det kort: pointen er, at skatten pålægges hhv. refunderes når grænsen krydses; indenlandske transaktioner beskattes ikke i denne forbindelse (dem beskatter vi allerede på anden vis).

Som det er i dag, så er det kun den indenlandske del af værditilvæksten, som bliver beskattet. Det giver et incitament til at lade værditilvæksten ske udenlandsk (eller også bare at lade som om). Modsvaret er at den udenlandske del også bør beskattes - så forsvinder (eller formindskes) incitamentet til at skævvride værdikæder alene af skattetekniske hensyn.

Det vil umiddelbart medføre en forskydning fra importører til eksportører, men det vil modvirkes af ændrede valutakurser, så forventningen er, at det efter en tilpasningsperiode vil det gå sådan nogenlunde (men ikke helt) lige op - i det store perspektiv, og i det omfang at du ikke har lukreret hhv. været urimeligt ramt af den nuværende ordning.

Jeg siger ikke, at det er en silver bullet, kun at din totale afvisning af at diskutere alternativer er forkert.

Jesper Louis Andersen

Hvordan pokker vil de sikre sig at det ikke kommet et blackout?

Det danske elnet er generelt temmeligt stabilt i forhold til mange andre steder. Det er muligt man vurderer at strømudfald er så sjældne at nødstrøm ikke betaler sig. Mange af Google's datacentre har ikke nødstrøm, men udnytter at der sidder et lille batteri på hver maskine. Akkurat nok til at holde strøm et par minutter og gemme en smule data.

Samtidig detekterer man datacenterudfaldet og router trafikken til et andet datacenter hvor der stadig er strøm. Hvis du opererer over hele verden er det formentlig langt billigere end at sikre nødstrømmen.

Til sidst men ikke mindst, så kan man opdele et datacenter i dem der holder vigtige data for kunder og dem der mestendels bruges til beregninger. De sidstenævnte kan oftest bare slukkes hvis elregningen bliver for dyr (Der er for lidt vedvarende energi eller det er for varmt udenfor til man gider at køle anlægget). Meget machine-learning har den force at træning koster en hulens mængde transistorer, men forespørgsler kan køres relativt hurtigt (og på almindelig hardware). Man behøver ikke at træne hele tiden, så der er en masse ting der kan vindes ved kun at træne når strømmen er billig eller tilstede.

Michael Cederberg

Jeg siger ikke, at det er en silver bullet, kun at din totale afvisning af at diskutere alternativer er forkert.

Jeg er sikker på at man kan finde en beskatning der skaffer penge i kassen. Men problemet er at den helst ikke skal virke protektionistisk eller lægge begrænsninger på den interne handel, for det gør os alle fattigere. Border-adjusted tax og afarter deraf skaber handelshindringer. Det er et mindre problem for USA som er et stort marked i sig selv, men et kæmpe problem for et lille land som Danmark der lever af handel og det vil også være det for EU (om end i mindre grad).

Såfremt der var en god løsning, så havde vi fået den for længe siden. Der er ingen politikere der synes det er fedt at multinationale virksomheder får urimelige konkurrencefordele overfor lokale mindre virksomheder. Af sammen grund mener jeg stadigvæk at det mest fornuftige er at beskatte "ting" som ikke kan flyttes ud af landet. Dvs. vi bør have en selskabsskat på 0%.

Martin Zacho

Jeg kan, uden at afsløre store hemmeligheder, godt fortælle at både Facebook, Apple, Goggle og alle de andre datacentre is DK har masser af nødstrømsanlæg. Det som nogle af dem sparer væk er dieselgeneratorer, som i andre applikationer producerer energi udover 10 - 15 minutter, som er normalt i batteridrift.
Deres data er entet spejlet eller ikke så vigtige og dermed er et længerevarende udfald ikke det samme problem som andre steder.
Både vi og vores konkurrenter leverer mange nødstrømsanlæg i MW (og MWh) størrelsen til denne type "nødstrømsfrie" sites.
Facebook og Google har ganske rigtigt koncepter hvor serverne har decentrale batterier monteret i serverne (eller ved grupper af serverracks), men de har så sandelig også konventionelle centrale batteridrevne nødstrømsanlæg til alt andet - her er primært køleanlæg og ventilation kritiske, da temperaturgradienten i en serverhal er meget høj, hvis køleanlæggene / ventilationen ikke virker. Hvis varmen fra serverene ikke fjernes, så går der kun minutter før man får nedlukning af serverne på grund af varmen.

Bjarne Nielsen

Af sammen grund mener jeg stadigvæk at det mest fornuftige er at beskatte "ting" som ikke kan flyttes ud af landet. Dvs. vi bør have en selskabsskat på 0%.

Jeg forventede intet mindre :-).

Men problemet er at den helst ikke skal virke protektionistisk eller lægge begrænsninger på den interne handel, for det gør os alle fattigere.

Jeg medgiver, at der er adskillige republikanske politikere i Staterne, som deler den opfattelse, og der er sikkert også nogle jurister i WTO, som vil starte med at få kaffen galt i halsen.

Men lad mig lige gøre to forudsætninger helt eksplicitte: flydende valutakurser og samme justering for im- såvel som export.

Herefter er det trivielt at indse, at den effekten udadtil vil være præcis som en devaluering. Ihukommer vi vores økonomiske grundteori (og vedkender vi os måske endda skolen om "Det effektive marked" (tm)), så vil enhver forskydning, som ikke skyldes en reel ændring i de relative produktiviteter medføre en modsatrettet justering af valutakurserne. Det var bl.a. derfor at vi i slutningen af forrige årtusinde opgav valutakurspolitikken: virkningen på konkurrenceevnen var kun kortvarig, og effekten fandtes kun indtil markedet begyndte at forvente dem. Og derfor er BAT på ingen måde protektionistisk.

Der er ingen tvivl om, at BAT indadrettet vil have en finanspolitisk virkning, for det er et finanspolitisk tiltag. Og som al finanspolitik vil det også have en fordelingsmæssig effekt. Derfor vil det også være naturligt at kombinere det med andre finanspolitiske tiltag afhængigt af, om man ønsker en kontraktiv eller ekspansiv nettovirkning (og alt efter hvilken fordelingsmæssig nettoeffekt man politisk ønsker).

Dine bekymringer er mao. ubegrundede.

Der vil til gengæld være andre reelle effekter: iom. beskatning flytter fra produktion til forbrug, så vil der ske en omfordeling fra fattige til rige lande (i det omfang at de fattige herved mister skatteindtægter - hvad nok er minimalt i praksis, for ellers ville der ikke være nok at vinde ved at skattetænke i første omgang). Samtidig vil man reducere værdien af den unaturlige ubalance og medfølgende friktion, som international skattetænkning er udtryk for, og det vil alt andet lige gøre os alle rigere samlet set.

Bjarne Nielsen

Apple ... behøver datacentre i EU og lille Danmark har forholdsvis pålidelig infrastruktur og gode forbindelser.

Vi burde vel være glade for at verdens rigeste IT-biks har valgt Danmark (af hele EU) til sine nye datacentre ?

Jo, skulderklap til alle, som har bidraget til at vi er attraktive.

Men pålidelige infrastruktur og gode forbindelse kommer ikke af sig selv, så jeg forventer sandelige at Apple betaler deres del af det. Det gælder også for stabile samfundsforhold og adgang veluddannet arbejdskraft.

Og Apple burde om nogen også forstå rimeligheden i at skulle betale for at kunne udnytte det "brand" som Danmark og vores (sikkert uretfærdige, men nok reelle) grønne profil udgør i international sammenhæng. Samt at vi er centralt placeret tæt på attraktive markeder.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017