Apple arbejder på at sprede deres betalingsløsning til hele verden

Apple Pay er indtil videre kun tilgængeligt i seks lande, men der arbejdes på højtryk på at bringe betalingsløsningen til langt flere lande. Særligt Europa og Asien er i kikkerten.

I Danmark har Danske Banks MobilePay taget verden af mobile betalingsløsninger med storm, men snart kan der være udsigt til konkurrence fra en af verdens største virksomheder.

Læs også: Danske Bank: Facebook, Apple og Google bliver vores primære konkurrenter

Apple er nemlig klar til at sprede deres betalingsløsning, Apple Pay, til flere markeder. I dag er tjenesten kun søsat i seks lande - USA, Canada, England, Kina, Singapore og Australien - men chefen for Apple Pay, Jennifer Bailey, fortæller i et interview til TechCrunch, at der er store planer om at indtage især det europæiske og asiatiske marked i langt højere grad.

»Vi arbejder på højtryk i Asien og i Europa. Vores mål er at have Apple Pay i ethvert marked af betydning, som Apple er i,« fortæller hun til TechCrunch

Læs også: MobilePay sladrer om hemmelige telefonnumre

Så sent som i april måned blev det sjette og seneste marked, Singapore, indtaget. Her er betalingsløsningen blevet en øjeblikkelig succes, hvor hele 80 pct. af landets banker støtter op om Apple Pay. I USA dækker Apple Pay hele 2.500 banker.

Frankrig kan være næste land i køen

Tilbage i februar afslørede en lækage, at Hong Kong, Brasilien og Frankrig blandt andre er på Apple Pays liste for 2016, og planerne for en udrulning i Hong Kong er allerede annonceret. Apple-CEO Tim Cook har ligeledes tidligere indikeret, at Indien kunne tilføjes til den liste. Men Jennifer Bailey vil ikke fortælle om konkrete planer i interviewet med TechCrunch.

Dog løfter hun sløret for, hvad Apple kigger på, når de udvælger deres markeder.

Læs også: Apple mobilbetaling med NFC er kommet til Europa

»Først kigger vi på størrelsen af markedet for Apple-produkter. Men vi kigger også på andelen af kredit- og debitkort, ligesom vi kigger på allerede eksisterende kontaktløse betalingsmodeller,« siger Jennifer Bailey.

Dermed ligger det danske marked måske ikke lige til højrebenet. En opgørelse fra efteråret 2015 viste, at MobilePay har 2,5 millioner brugere i Danmark, hvorfor Apple Pay måske vil tøve med at tage kampen op med den populære app.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Deleted User

Jeg skal ikke have en betalingsløsning som kun virker på eet bestemt mærke af mobiltelefon og dette handler ikke om apple vs andre, var det en "android pay" så skulle jeg HELLER ikke have løsningen.

Vil gerne have en anden betalingsløsning end dankort/visa kort, hvis det giver fordele / gør det nemmere, men jeg vil ikke være tvunget til at skulle købe en mobil af et bestemt mærke for at få adgang til teknologien.

  • 0
  • 0
Povl H. Pedersen

Personligt har jeg det fint med at Apple kommer med en løsning. Jeg kan vælge den (hvis jeg bruger Apple) eller lade være. Det giver konkurrence på markedet, og vil forhåbentlig være med at til sørge for endnu flere løsninger.

MobilePay er OK, men det er irriterende at skulle taste telefonnr ind alle mulige steder. Danske Bank bør gøre det let for alle at printe en QR kode i stedet, og en der i A4 format kan læses på 3 meters afstand af de almindelige telefoner. Det tager for lang tid at betale på grønttorvet (hvor de er nødt til at have, men hader, denne betalingsform som fjerner sorte penge).

  • 0
  • 0
Deleted User

Personligt har jeg det fint med at Apple kommer med en løsning. Jeg kan vælge den (hvis jeg bruger Apple) eller lade være. Det giver konkurrence på markedet, og vil forhåbentlig være med at til sørge for endnu flere løsninger. MobilePay er OK, men det er irriterende at skulle taste telefonnr ind alle mulige steder. Danske Bank bør gøre det let for alle at printe en QR kode i stedet, og en der i A4 format kan læses på 3 meters afstand af de almindelige telefoner. Det tager for lang tid at betale på grønttorvet (hvor de er nødt til at have, men hader, denne betalingsform som fjerner sorte penge).

Jeg kan også godt lide konkurrence, men når det er på noget så essentielt som betalinger, så ønsker jeg ikke en konkurrence situation hvor det måske er apple (Eller android) som ender med at "vinde" og dermed kan "tvinge" alle der vil betale til at anskaffe sig deres hardware.

Mobilepay er jo et godt eksempel på hvordan man KAN gøre det, uden at låse folk.

Hvis Mobilepay kun var for danske bank kunder så ville der nok ikke være så mange butikker som var med på det.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Person har jeg ikke noget i klemme ift. betalingsløsninger og er ligeglad om den ene eller anden løsning ”vinder”.

Men før alle falder i svime over mobilepay, så kræver danske bank f.eks. at andre danske bankers kunder identificer sig over for danske bank, selvom danske bank blot videreformidler en betaling til den bank som i følge loven om hvidvaskning har forpligtigelsen til at ”undersøge kundeforholdet”.

Det er i mine øjne dybt unaturligt og udtryk for betalingsmonopolets misbrug og når man taler med supporten hos danske bank få man en gang sludder stukket i hovedet. Derfor har jeg ikke længere mobilepay

Hvis en kunde som danske bank ønsker at overføre penge til min bank og dermed til mig eller omvendt, så rager det ikke danske bank om hvem jeg er. Den forpligtigelse påhviler min bank ligesom at når jeg sender penge den anden vej, at det er så danske bank som skal sikre at der ikke forligger hvidvaskning.

Derudover står min bank ”på mål” overfor mig omkring mine oplysninger og skal i yderste konsekvens i udbetale erstatning/betale bøde hvis de ikke passer ordentligt på mine oplysninger, det skal en bank som jeg ikke er kunde i, jo ikke.

  • 0
  • 0
Deleted User

Jeg savner dog nogle billigere løsninger, specielt internationalt.

Det eneste man kan være sikre på er at dem som laver betalingsløsninger ikke gør det for at hjælpe dig med at betale penge nemt og sikkert, men for at tjene penge på at du betaler penge.

Derfor vil en nem og billig løsning sikkert kunne vinde stor udbredning hurtigt, men hvis løsningen fejer alle andre af banen så ender det bare med at prisen pludseligt bliver skruet op.

Selvom det sikkert vil komme til at koste nogle kunder (Vi bruger mobilepay idag, men skulle det komme til at koste penge så dropper vi det øjeblikkeligt) så er det bedre at tjene 10 Kr. pr kunde på 10 millioner kunder end 0 Kr. på 100 millioner kunder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere