Apple arbejder på fattigmands-iPhone

Apple er i fuld gang med at udvikle en discountudgave af iPhone med billigere materialer. Telefonen kan komme på markedet senere i år.

Konkurrencen fra Samsung og andre mobilproducenter har gjort smartphone-markedet så tætpakket, at Apple nu for alvor er i gang med at få en billigere udgave af iPhone klar til salg.

Sådan lyder det i den ansete avis Wall Street Journal, der citerer anonyme kilder tæt på processen, men ikke kan få Apple til at be- eller afkræfte planerne. Ifølge avisen er arbejdet godt i gang med lavpristelefonen, men Apple kan stadig beslutte i sidste øjeblik, at den ikke skal på markedet.

Tanken om en billigere model har rumsteret i Apples hovedkvarter siden i hvert fald 2009, og da iPhone 4 blev lanceret i 2010, havde Apple også sideløbende designet en billigere udgave af telefonen med brug af andre materialer. Men tanken blev dengang droppet af frygt for, at det ville være for dyrt og besværligt at skulle starte en ny produktion op. I stedet valgte man at blive ved med at sælge tidligere modeller.

Nu har Apple altså tilsyneladende ændret mening og kan lancere en billigere iPhone i løbet af 2013, hvis projektet ikke bliver stoppet.

Lavpristelefonen vil ifølge avisen ligne en normal iPhone, men vil blive produceret i polycarbonat i stedet for de metal- og glasmaterialer, Apple har brugt i de seneste modeller. Samtidigt vil komponenter fra ældre telefoner blive genbrugt.

Salget af iPhone står for næsten halvdelen af omsætningen hos Apple. Med en billigere model vil firmaet også kunne få plads på andre markeder, hvor Android-telefoner nu er altdominerende. Siden september er Apples aktiekurs faldet med 25 procent, i takt med at konkurrencen på markedet er blevet hårdere.

Læs også: Samsung Galaxy S III er danskernes favorittelefon

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Torben Mogensen Blogger

Apple lever i høj kraft af sit ry som producent af luksusprodukter, og det ry ville blive skadet af en billigudgave af iPhone. Det er af samme grund, at Ferrari ikke laver billigudgaver af deres biler.

En mere fornuftig strategi for Apple er at gøre deres produkter endnu mere design- og luksusprægede, så de skiller sig mere ud fra selv de dyre Android-modeller, og dermed bevare iPhones image som "must have" telefonen.

  • 17
  • 2
#5 Jens Lund

"must have" ???

Kun hvis man er en iSheep.

Hvis vi absolut skal ned på det niveau?

Der sælges mig bekendt flere Samsung telefoner end Apple telefoner, så de der får skal da vist findes et andet sted?

  • 11
  • 6
#6 Jesper Poulsen

Der sælges mig bekendt flere Samsung telefoner end Apple telefoner,

Samsung har også flere forskellige modeller at vælge mellem. Apple har én. Og den nuværende Apple-telefon er minimalt anderledes end den forrige model.

Folk køber en ny Samsung-telefon fordi de trænger til en ny telefon. Folk køber en ny Apple-telefon fordi det er en ny Apple-telefon. iPhone-ejere udskifter en perfekt virkende iPhone med en ny iPhone udelukkende fordi det er en ny model. Du ser ikke samme fanatisme blandt andre mobilejere.

  • 5
  • 9
#7 Martin Bøgelund

Apple lever i høj kraft af sit ry som producent af luksusprodukter, og det ry ville blive skadet af en billigudgave af iPhone. Det er af samme grund, at Ferrari ikke laver billigudgaver af deres biler.

Det var også min første tanke.

Men jeg ser dette tiltag som en klar indikation af, at selv Apple nu må indse at deres faldende markedsandel er et problem de må gribe fat i. At lukke øjnene og lave en "Nokia" er der jo ikke så meget perspektiv i...

De der mener at Apples faldende markedsandel ikke er et problem, må jo så til at finde nye bortforklaringer i lyset af Apples planer om en "Leverpostej-telefon".

  • 5
  • 0
#8 Jens Lund

Samsung har også flere forskellige modeller at vælge mellem. Apple har én

Forkert: http://store.apple.com/dk/browse/home/shop_iphone/family/iphone/compare

Folk køber en ny Samsung-telefon fordi de trænger til en ny telefon. Folk køber en ny Apple-telefon fordi det er en ny Apple-telefon.

Et voldsomt postulat. Noget dokumentation?

Jeg ser meget få i tog, på café, der har iPhone 5, men ret mange, der har iPhone 4(S). Du taler om en hardcore gruppe og gør den gruppe til standard for alle iPhone ejere.

Du ser ikke samme fanatisme blandt andre mobilejere.

Der skulle nok have stået "jeg" i stedet for "du", eller ved du rent faktisk hvad jeg ser?

  • 12
  • 4
#9 Jesper Poulsen

Forkert: http://store.apple.com/dk/browse/home/shop_iphone/family/iphone/compare

Nope. Der er stadig kun én, nemlig iPhone (iOS).

Samsung har Galaxy-serien (Android), Wave-serien (Bada), WinPhone-telefoner foruden klassiske mobiltelefoner.

Jeg ser meget få i tog, på café, der har iPhone 5, men ret mange, der har iPhone 4(S). Du taler om en hardcore gruppe og gør den gruppe til standard for alle iPhone ejere.

5'eren bliver købt så snart der er penge på kontoen, tro mig. Jeg har endnu ikke mødt en 4(S)-ejer der ikke skulle have 5'eren så snart der var råd til den - udelukkende fordi det er den nye iPhone.

Du ser ikke samme fanatisme blandt andre mobilejere. Der skulle nok have stået "jeg" i stedet for "du", eller ved du rent faktisk hvad jeg ser?

Jeg henvender mig ikke specifikt til dig Jens Lund, da du (heldigvis) ikke er den eneste anden debattør her på Version2. Men du mener måske at hele Verden snurrer omkring dig?

  • 4
  • 9
#10 Mark Gjøl
  • 3
  • 0
#11 Jens Lund

I dit forrige indlæg skrev du:

Samsung har også flere forskellige modeller at vælge mellem. Apple har én

(Min fremhævning)

Jeg indsatte link til Apple side der viser tre modeller, hvorefter du laver det om til Android, Bada mv. Er model lig med OS?

Jeg henvender mig ikke specifikt til dig Jens Lund, da du (heldigvis) ikke er den eneste anden debattør her på Version2. Men du mener måske at hele Verden snurrer omkring dig?

Ikke helt forstået. Når du skriver Du ser ikke .. i dit forrige indlæg, taler du på alle vi andres vegne, som var det den endegyldige sandhed af, hvad vi alle ser. Det må da være dig, der tror verden snurrer rundt om dig, når du sådan kan udtale dig på vi andres vegne eller? Jeg har ingen illusion om at kende den fulde sandhed, men jeg nøjes også kun med at udtale mig om mine egne observationer, og dem kan vi konkludere, at de er noget forskellige fra dine.

  • 6
  • 0
#12 Lars Juul

5'eren bliver købt så snart der er penge på kontoen, tro mig. Jeg har endnu ikke mødt en 4(S)-ejer der ikke skulle have 5'eren så snart der var råd til den - udelukkende fordi det er den nye iPhone.

Pladder. Jeg har ejet en iPhone 3GS siden 2010 og har ingen planer om at udskifte den. Den er ridset og knækket i polycarbonaten, men den virker aldeles udmærket med den seneste version af iOS.

Når man hører Androidfolkene udbrede sig om vigtigheden af mobiltelefoners CPU-kerneantal og deres generelle fokuseren på specifikationer, tror jeg nu også de får julelys i øjnene, når de står foran en Galaxy S3. Så ligger pengene også løst i lommen på en nørd!

  • 11
  • 2
#14 s_ mejlhede

@Jesper Poulsen Der var da en artikel hvis nok her, at iPhone 4 der var forsikkert var begyndet at gå rigtigt meget i stykker eller blive "væk". Så man kunne få penge udbetalt til at købe en ny model.

  • 0
  • 2
#16 Torben Mogensen Blogger

The Register siger, at Apples hypotetiske billigudgave skulle være rettet mod "emergent markets", hvilket er et andet ord for lande, hvor den gennemsnitlige borger ikke har så mange penge. Det kunne give en vis mening, hvis den billige kun sælges i lande, hvor Apple kun ville kunne sælge ganske få af deres normale model. Men kun i begrænset omfang: Den billige model skal være meget billigere, for at det øger salget væsentligt, og det vil nok betyde, at Apple (på trods af lavere produktionsudgifter) tjener mindre per solgt enhed. Så der skal ikke mange personer, der fravælger den dyre model i forhold til den billige til, før det bliver en dårlig forretning.

  • 3
  • 2
#17 Jens Rasmussen

Hvis de kun sender den billige telefon paa markedet i lande, der regnes som emergent markets, saa undgaar de at betalingsstaerke forbrugere koeber den i stedet. Samtidigt med at den 'rigtige' iphone vil blive set (maaske endnu mere) som et luksusprodukt/statussymbol. Det kunne godt blive en ret god forretning, da de ellers alligevel ikke vil saelge meget i de lande.

Jeg fandt lige denne udtalelse fra Macrumors: Bloomberg echoes the WSJ, saying Apple "plans to sell a smaller, cheaper version of the iPhone as soon as this year" and the device will be aimed at customers in developing countries

  • 2
  • 2
#19 Anonym

Det er af samme grund, at Ferrari ikke laver billigudgaver af deres biler.

Det må vel være en Fiat? Som jo er koncernen der ejer Ferrari.

Jeg ser dog ikke noget problem i at de også på mobil markedet laver forskellige modeller - det gør de jo på laptop og desktop markedet (iMac, Mac Mini, Macbook serien og Mac Pro som ikke har set mange opdateringer på det sidste), hvor de med undtagelse af Mac Pro har entry og pro modeller. Så jeg ser det ikke som at deres brand bliver mindre af at have en "discount" model.

  • 1
  • 1
#20 Jakob Damkjær

"Samsung har også flere forskellige modeller at vælge mellem. Apple har én. Og den nuværende Apple-telefon er minimalt anderledes end den forrige model. Folk køber en ny Samsung-telefon fordi de trænger til en ny telefon. Folk køber en ny Apple-telefon fordi det er en ny Apple-telefon. iPhone-ejere udskifter en perfekt virkende iPhone med en ny iPhone udelukkende fordi det er en ny model. Du ser ikke samme fanatisme blandt andre mobilejere."

Så Apple sælger ikke 4 4S og 5 ;)

Og de seneste data siger at 95% af iPhone ejere køber iPhone igen sår når man først har købt en... Men... Det er stadig 43% af iPhone købere der er nye til iPhone...

Så der er andre end folk der har iPhone der køber iPhone...

Og du mener at alle der har købt en fx Galaxy (I) aldrig vil købe en telefon igen før den er slidt gennem glasset på forsiden... Eller måske sælger eller giver videre folk deres gamle ting og køber noget nyt... Som rigtig mange gør ret ofte uden det betyder det store om folk eller produktet...

  • 2
  • 1
#21 Maciej Szeliga

Samsung har også flere forskellige modeller at vælge mellem. Apple har én. Og den nuværende Apple-telefon er minimalt anderledes end den forrige model.

pt. har Apple 3 telefoner på programmet: 5 (fra 5199), 4s (fra 4399) og 4 (fra 2999). Apple har tilsyneladende en anden politik end andre producenter og har valgt at lancere en tlf. model ad gangen og lade foregående model blive det billigere alternativ, i stedet for at lancere en hel serie af nye telefoner. Passer det ikke nogens antiapple gen kan de bare lade være at købe en iPhone.

  • 6
  • 1
#22 Martin Bøgelund
  • 2
  • 0
#23 Jakob Damkjær

Forudset et billig iPhone og det var ligeså forkert sidste gang og gangen før... Siden 2009. Så hvis de bare forsætter med at forudsige det kan de på et eller andet tidspunkt sige "se hvad vi har sagt siden 2009"...

En "billig" iPhone giver ingen mening sammenlignet med sidste års model billigere af to årsager. For det første falder enhedsprisen på sidste års model når den har været i produktion i et stykke tid, for det andet sikre Apples meget grundige opdaterings politik at sidste års model fra et software synspunkt er opdateret så hvad skulle en "ny billig iPhone" bringe af nyheder hardware mæssigt.

En plastik bagside ?

  • 0
  • 3
#24 Bruno Andersen

Torben Mogensen: jeg synes, at din analyse er lidt "hurtig" og det samme med dine konklusioner. Hvordan kan du vurdere, hvad der er den rigtige strategi for Apple? (med al respekt). Hvordan ved du at Apple fortsat følger samme strategi/er som hidtil? Jeg ser at Apple de sidste mange år har leveret mange forskelligartede produkter til mange forskellige markedssegmenter - i mange forskellige prisklasser. Jeg mener, at selv et billigt produkt kan opleves som luksus af forbrugeren. Fx vil nogle opleve en Mercedes A-klasse som luksus, andre slet ikke.

I øvrigt mener jeg at det bliver interessant at følge salget af den omtalte smartphone. Der kommer givetvis mange bud på nye enheder i den "billige" priskategori.

  • 1
  • 1
#25 Johannes Aagaard

Metalkabinettet på iPhones er ikke brugsmæssigt særligt godt, og et af polycarbonat var i mine øjne klart at foretrække. At det sagtens kan være enkelt og super elegant, har f.eks. Nokia jo bevist, og deres form-følger-funktion designsprog på hardwaren er i mine øjne mere ærligt end iPhones lidt bling-bling agtige renommé (som i øvrigt er ved at blive lidt lav-status).

Jeg gider ikke smide 5000-6000 kr efter en brugsgenstand som en smartphone, så var der hold i denne nyhed, så kunne det bestemt have min interesse.

  • 0
  • 0
#26 Henrik Madsen

En plastik bagside ?

Det ville vel ikke være så dårlig en ting, kender ihvertfald et par stykker som havde en 4'er med glasbagside og det glas var mindst ligeså dårligt som det de har sat foran skærmen. Resultat, smadrede bagsider som blev skiftet ud med en kina-kopi bagside i metal.

Sjovt nok så køber folk iphone for designet og det ender ofte med at designet bliver problemet (Iphone 4, antenneproblemer, iphone 4 smart glasbagside som smadrer, iphone 5 lavet i materialer så klejne at de bøjer).

Det behøver ikke ligne en murstenstelefon anno 1990 men funktionalitet bør altså stå over design og det har de bare ikke forstået hos apple.

  • 1
  • 2
#27 Maciej Szeliga

...men funktionalitet bør altså stå over design og det har de bare ikke forstået hos apple.

Har de ikke ? metal og glas er ret hårdføre materialer det er bl.a. derfor man laver biler og huse af det. Mobiltelefoner designes generelt ikke til at blive smidt rundt med, da både min 3 og 4s har været på jorden et par gange uden at gå i stykker af det så jeg er holdt op med at tro på det der "jeg har tabt den og derfor ligner den noget som er blevet ramt af en hammer" halløj. Det fleste smadrede iPhones jeg har set minder mest af alt et stenslag på en forrude... Jeg går ud fra at jeg bare har været heldig... og det har de resterende 5 iPhones i huset også.

Apropos. plastik: jeg har været meget ked af ridserne i mine plastik mobiler, allerede efter kort tid er der masser af mikroridser.

  • 3
  • 0
#28 Martin Bøgelund

En "billig" iPhone giver ingen mening sammenlignet med sidste års model billigere af to årsager. For det første falder enhedsprisen på sidste års model når den har været i produktion i et stykke tid, for det andet sikre Apples meget grundige opdaterings politik at sidste års model fra et software synspunkt er opdateret så hvad skulle en "ny billig iPhone" bringe af nyheder hardware mæssigt.

En plastik bagside ?

Jeg tror du skal tænke "bedre forretning for Apple" frem for "bedre hardware til iPhone-købere".

Jeg har ikke adgang til Apples markedsanalyser, så det forestiller jeg mig du heller ikke har... Men man kunne jo forestille sig at Apple er nået frem til at "sidste års model" af iPhone kannibaliserer salget af nyeste model, så at en ikke ubetydelig del af dem der vil have en iPhone går ud og køber sidste års model frem for seneste, med lavere indtjening for Apple som konsekvens.

Hvis det med en "leverpostej-telefon" lykkes Apple at bevare eller udbygge markedsandelen i iPhones billigsegment, og i nogle tilfælde "tvinge" folk til at købe seneste top-model fordi sidste års topmodel ikke sælges mere, samtidig med at enhedsprofitten bliver større på leverpostej-telefonerne end den er på sidste års model, så har Apple gjort en god forretning. Husk at Apple ikke sælger iPhones til dig for at give dig "hardwaremæssige nyheder", men for at tjene penge(!)

Desuden skal Apple til at gøre noget for at bevare/udbygge markedsandele. Hvis Android eller Samsung lykkes med at løbe med hele volumenmarkedet, vil de ende med at blive en de facto standard. Det var bl.a. det der skete i 80'erne og 90'erne, hvor Apple havde en alt for lemfældig eller måske ligefrem snobbet tilgang til volumen-markedet, og Microsoft derfor rendte med hele kagen og Apple endte på falittens rand. Og vi andre skulle bokse mod Microsofts markedsdominans i snart 25 år...

Apple er imho nødt til at lære at give slip på det de blev store på; eksklusivitet og revolutionerende nytænkning i mobilmarkedet. Markedet er simpelthen et andet nu; mere modent og mere spredt. Apple er blevet indhentet godt og grundigt af volumenmarkedet, så differencen over til andre mærker er ved at forsvinde.

  • 0
  • 1
#29 Sune Fibæk

5'eren bliver købt så snart der er penge på kontoen, tro mig. Jeg har endnu ikke mødt en 4(S)-ejer der ikke skulle have 5'eren så snart der var råd til den

God dag. Jeg er en tilfreds ejer af en iPhone 4 (uden S), som ikke har planer om at udskifte den med noget som helst, selvom der er penge på kontoen. Så har du mødt én.

Men du har da ret så langt at der også er nogle som bare må have det nyeste. Men det gælder ikke kun telefoner. Det gælder over hele linjen - sko, biler, køkkenudstyr og ja, telefoner. Jeg tror, jeg kender flere der udskiftede deres Galaxy II med en III, end jeg kender folk, der udskiftede en 4(S) med en 5'er.

  • 3
  • 0
#31 Jakob Damkjær

http://thenextweb.com/apple/2013/01/10/apples-schiller-says-that-despite...

"Desuden skal Apple til at gøre noget for at bevare/udbygge markedsandele. Hvis Android eller Samsung lykkes med at løbe med hele volumenmarkedet, vil de ende med at blive en de facto standard. Det var bl.a. det der skete i 80'erne og 90'erne, hvor Apple havde en alt for lemfældig eller måske ligefrem snobbet tilgang til volumen-markedet, og Microsoft derfor rendte med hele kagen og Apple endte på falittens rand."

Ingen tvivl om at Apple i de mørke dage ikke tjente nogen penge men det havde mange årsager.

og hvis nu der er nogen der mener at Apple tabte "ZE WAR" mod microsoft vil jeg opfordre dem til at betragte hvilken markedes position Apple har idag. DVS. at de fx. i USA har 90% markedes andel på alle komputere der koster over 1000 USD og en meget solid position i markedet under 1000 USD med tablets.

Ja Microsoft tjener stadig penge på andres PC salg, men hvem tjener rigtige penge på faktisk at sælge PCer ud over Apple ?

Så hvis det er at tabe at det er de andre der overlever på at sælge tonsvis af skod hardware med barberbladstynde marginer og en selv der basalt set sælger alle de PCere der er profit på.

Det en ret bisar måde at tabe på...

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere