Appelbaum afviser beskyldninger mod ham om seksuelt misbrug

Beskyldninger om seksuelt misbrug er årsagen til, at Jacob Appelbaum ikke længere er talsmand for Tor-projektet.

Det er beskyldninger om seksuelt misbrug, der er forklaringen på, hvorfor den kendte aktivist og journalist Jacob Appelbaum ikke længere er talsmand (advocate eng.) for Tor-projektet, som står bag anonymiseringstjenesten Tor.

Det fortæller blandt andet The Verge på baggrund af en melding fra Tor-projektet, der blev udsendt i lørdags.

Jacob Appelbaum trak sig som ansat i Tor-projektet 25. maj i år. Dengang var det små med detaljer om, hvorfor han trak sig.

Meddelelsen fra Tor-projektet har administrerende direktør Shari Steele som afsender:

»I løbet af de seneste mange dage har en række personer kommet med alvorlige, offentlige beskyldninger om seksuelt misbrug begået af tidligere ansat i Tor-projektet Jacob Appelbaum,« står der i indlægget fra direktøren, som fortsætter:

»Denne type beskyldninger var ikke helt nye for alle ved Tor; de var i overensstemmelse med rygter, nogle af os havde hørt i nogen tid. Når det er sagt, så er de seneste beskyldninger langt mere alvorlige og konkrete end noget, vi har hørt tidligere.«

Shari Steele fortsætter med at fortælle, at beskyldningerne har vakt stor bekymring hos Tor-projektet. Af indlægget fremgår det desuden, at man ikke ved, hvad der præcist er foregået, men at Tor-projektet har været i kontakt med flere personer, der har fremsat anklager mod Appelbaum. Herefter har interne overvejelser og en intern diskussion ført til, at Jacob Appelbaum har trukket sig fra sin stilling.

Af indlægget fremgår det også, at Tor-projektet samarbejder med et advokatfirma om, hvordan situationen skal håndteres.

Appelbaum: Udokumenterede og grundløse angreb

The Verge bemærker, at der i Tor-indlægget ikke er nogen detaljer i forhold til anklagerne. Mediet fortæller, at der via en hjemmeside har været fremsat anklager mod Appelbaum i anonym form. Og mindst to af disse anklager skulle beskrive seksuelle overgreb i detaljer.

Jacob Appelbaum selv afviser i et indlæg bragt i dag, mandag, på TwitLonger alle beskyldninger, som han betegner som ondskabsfulde, falske og en del af et målrettet angreb.

Han fortæller endvidere, at vage rygter og smædekampagner ikke er noget nyt for ham, og at der har været masser af forsøg på at underminere ham gennem årene.

»Men nu er disse udokumenterede og grundløse angreb blevet så aggressive, at jeg har behov for at få tingene på det rene. Ikke alene har jeg været mål for en fup-hjemmeside i mit navn, som falskt har beskyldt mig for alvorlige forbrydelser, jeg har også modtaget dødstrusler (herunder et Twitter-handle med titlen 'TimeToDieJake'),« skriver Appelbaum blandt andet i indlægget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Manden har blod på hænderne og tænk på børnen. Og selv om han bliver renset , så vil noget jo altid hænge ved. Men respekt for at træde tilbage af hensyn til projekte.

Det er nok lidt som, at alle de røde ved at Anders Fogh Rasmussen, Joachim B. Olsen og Mikkel Hansen er homoseksuale.
Men i stedet for at stille sprøgsmål til dette, eller tænke om det kan passe, så stiller man sig spørgsmålet. Ved konen det ?

  • 2
  • 14
Lars Lundin

Appelbaum skriver at Tor-netværket ikke er kompromitteret.

Hvorvidt de alvorlige beskyldninger mod ham er sande, tror jeg ikke offentligheden får klarhed over.

Men folk, der betvivler hans skyld, vil nok tænke sig om en ekstra gang, inden de selv engagerer sig aktivt i Tor-netværkets videre udvikling.

Så på den måde har Tor-netværket lidt skade. Og det perspektiv kan jo netop forklare hvorfor det hele vitterligt kan være en smædekampagne.

  • 13
  • 0
René Nielsen

Så på den måde har Tor-netværket lidt skade. Og det perspektiv kan jo netop forklare hvorfor det hele vitterligt kan være en smædekampagne.

Selvom Tor netværket oprindelig er udviklet af den amerikanske flådes efterretningstjeneste, så er Tor Netværket "en torn i øjet" på andre dele af efterretningstjenesten.

Det ville ikke være første gang at amerikanske efterretningstjenester har brugt "beskidte metoder" til at stoppe modstandere, så jeg vil følge med i, om der er substans i anklagerne, før jeg dømmer nogen

  • 5
  • 0
Karsten Nyblad

Det ville ikke være første gang at amerikanske efterretningstjenester har brugt "beskidte metoder" til at stoppe modstandere, så jeg vil følge med i, om der er substans i anklagerne, før jeg dømmer nogen


Det behøver ikke være en amerikansk efterretningstjeneste. Listen over folk, der kunne se sig sure på Tor, er alen lang. F.eks.:

  • Andre landes efterretningstjenester, f.eks. Kinas.
  • Ofre for pædofili eller disses pårørende.
  • Pårørende til narkomaner som køber gennem Tor.
  • 2
  • 0
Chresten Christensen

Så vidt jeg husker var det Julian Assange. Der er anklaget for noget tilsvarende, hvor FBI også er indblandet. Og en der er flygtet til tyskland (Lovcruft), som FBI også ville have finger i, det virker mere som om der i FBI er en kriminel celle, der er ude efter folk der ikke går ind for en total overvågnings samfund. Når man hør på FBI's 1'st mand James Comey, så føler man sig hensat til en comedy....:)

REF :
https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Appelbaum
https://da.wikipedia.org/wiki/Julian_Assange
https://da.wikipedia.org/wiki/The_Onion_Router

http://thehackernews.com/2016/05/tor-fbi-lovecruft.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Director_of_the_Federal_Bureau_of_Investig...
https://en.wikipedia.org/wiki/James_Comey
https://www.youtube.com/watch?v=qLxPs6f0-pM
https://www.youtube.com/watch?v=1ThJHxBtZmY
https://www.youtube.com/results?search_query=James+Comey

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere